Gå til indhold
Del kandidaten
Lars Winther
Kemiker
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har arbejdet som leder i sundhedsindustrien og i statens Innovationsfond og kender regionernes udfordringer indefra. Regionen skal være en moderne arbejdsplads med respektfuld ledelse, fleksible vilkår, transportordninger og konkurrencedygtig løn. Tvangsforflyttelser løser intet – de jager også erfarne medarbejdere væk. Borgerne skal tidligt have frit valg mellem offentlige og private tilbud, og pengene skal følge patienten. Systemet skal indrettes efter patienternes behov, ikke omvendt. Kvalitet skal prioriteres højt i sundhedsvæsenet. Klinisk forskning skal have reel patientværdi og fokus på behandlinger, der kan implementeres og hjælpe mange. Når regionerne lægges sammen, skal bureaukratiet ned. Spørg altid, om noget kan gøres enklere – det er sundt for systemet. Når du er rask, mærker du ikke systemet – men når du bliver syg, betyder tid, faglighed og frihed alt 👉 Det er nu, vi skal rette systemet op – inden vi selv bliver ramt af det.

Politisk karriere
2026-nu · Byrådsmedlem · Egedal Kommune
Erhvervskarriere
2020-nu · CTO · Tissue-Link Aps
2023-2025 · CTO · Chreto Aps
2020-2022 · Teknologi konsulent · Selvstændig
2015-2020 · Senior Scientific Officer · Innovationsfonden
2011-2015 · CEO/Ejer · Victorious Medical Systems Aps (VMS)
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Lars Winther uddyber:
Det afgørende er ikke kun køretiden, men at akutafdelingen man kommer til har de rette kompetencer og ressourcer. På Sjælland er afstandene små, og med helikoptere og avancerede ambulancer betyder transporttid endnu mindre. Kvalitet er vigtigere end kilometer. Og hvis man bosætter sig langt væk, så er afstanden bare større – det er virkeligheden.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Lars Winther uddyber:
Nej, der skal ikke indføres et generelt gebyr for lægebesøg. Det kan måske styrke kravene og forventningerne – men vi betaler allerede rigeligt i skat, så det er jo bare endnu en afgift Men man kan godt overveje brugerbetaling ved åbenlyst unødvendige konsultationer – f.eks. bagateller, der kunne være løst digitalt eller med egen omtanke. Det handler ikke om at straffe, men om at bruge ressourcerne klogt og give mere tid til de patienter, der virkelig har behovet.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Lars Winther uddyber:
Video- og telefonkonsultationer samt hjemme-diagnostik skal bruges, når det giver mening, og patienten kan håndtere det. Flere bliver mere IT-kyndige, men løsningerne skal tilpasses den enkelte – ellers skaber vi nye problemer. Hjemme-målinger kan give tryghed og spare unødige ture til hospitalet
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Lars Winther uddyber:
Det afgørende er kvaliteten – ikke hvor mange hospitaler vi har. Specialer skal samles for at styrke fagligheden, men der skal ikke ske tvangslukninger. Patienterne skal have den bedste behandling hurtigst muligt – uanset om det sker lokalt, regionalt eller privat. Hospitalerne er blevet mere specialiserede og derfor dyrere pr. indlæggelse. Derfor skal vi visitere klogt, så enkle forløb håndteres på mindre enheder, hvor det giver mening – og ressourcerne bruges effektivt.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Lars Winther uddyber:
Akutberedskabet består af dedikerede og ansvarsfulde folk, der hurtigt rykker ud. Men ikke alle situationer kræver hast – nogle gange er det vigtigere, at de ankommer roligt og med det rette udstyr Det kræver en nøje afbalancering. Ambulance- og akutberedskabet kan med ekstra udstyr også håndtere mindre akutte opgaver – i samspil med kommunernes indsats. Responstid er ikke altid det vigtigste; fleksibilitet, behandlingskvalitet og tryghed er det centrale. Responstid må ikke blive en symbolhandling uden reel værdi for patienterne og borgerne. Vi skal prioriterer de mange borgere go ikke lave symbolpolitik for de meget få. Og hvis man bosætter sig langt væk, så er afstanden bare større – det er virkeligheden.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Lars Winther uddyber:
Kollektiv trafik skal vælges ud fra samfundsværdi – ikke følelser. I tyndt befolkede områder er fleksible busser eller private løsninger ofte bedre, for det er for dyrt at drive kollektiv trafik uden passagerer.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Lars Winther uddyber:
Psykiatrien skal styrkes – men ikke på bekostning af fysisk behandling. Det kræver smartere prioritering og mindre bureaukrati – ikke omfordeling. I dag er det alt for svært at få psykiatrisk udredning. Vi skal sikre hurtig adgang, flere valgmuligheder og frit valg – også privat. Psykiatrien skal opgraderes og baseres på evidens og standardiserede behandlinger, ikke velmenende eksperimenter. Vi skal behandle psykiske sygdomme med samme faglighed som fysiske.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Lars Winther uddyber:
Regionerne er et unødvendigt administrativt mellemled, der sluger ressourcer, som burde gå til patienter og personale. Vi skal have nationale standarder, ét IT-system og mere selvstændighed til hospitalerne. Danmark er for lille til fire (snart én) regioner – det bør være en overgangsmodel, ikke et mål i sig selv. Set i et europæisk perspektiv er Danmark og regionen ikke stor. Hamburg Metropolitan Region alene har fx over 5 mio. indbyggere
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Lars Winther uddyber:
Privathospitaler og andre private sundhedsudbydere skal inddrages, når ventetiderne i det offentlige bliver for lange. Patienterne skal have hurtig behandling og frit valg – det er ligegyldigt, hvem der behandler, så længe det sker effektivt. Regionen skal dog altid sikre den bedste pris og kvalitet. Det er borgernes penge, der bruges – derfor skal både offentlige og private tilbud vurderes ærligt på pris og effektivitet.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Lars Winther uddyber:
Sygdomme, der rammer mange og hvor man kan forbedre f.eks. antallet af raske år eller lindre sygdommen skal prioriteres højest. Vi skal altid turde prioriterer i sundhedsvæsenet. De fleste midler anvendes i de sidste få leveår, hvilket ikke altid er klogt.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Lars Winther uddyber:
Psykiatrien skal styrkes – men ikke på bekostning af de fysiske sygdomme. Det kræver smartere prioritering og mindre bureaukrati, ikke omfordeling. Psykiatrien skal løftes til samme niveau som det somatiske område med evidensbaserede og standardiserede behandlinger. Hjemmestrikkede løsninger hører ikke hjemme i et moderne sundhedsvæsen.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Lars Winther uddyber:
Hospitalerne og de enkelte afdelinger skal have langt mere frihed til selv at organisere og aflønne deres personale – de ved bedst, hvad der virker i praksis. Man skal bruge positive incitamenter, hvor løn er ét redskab blandt mange. Effektivitet og arbejdsglæde skabes ikke af headcount, men af ansvar og fleksibilitet. Afdelinger, der bliver mere effektive, skal kunne beholde en del af gevinsten til egne prioriteringer. Men man skal ikke belønne kaos – kun resultater.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Lars Winther uddyber:
Data skal bruges klogt – ikke bare samles ind uden en klinisk eller økonomisk årsag. Registreringer skal give mening og støtte behandlingen, ikke spilde tid. Højkvalitets data er alt afgørende for et moderne sundhedsvæsen med AI og bedre beslutninger. På sigt bør vi udskifte Sundhedsplatformen med et nationalt, sammenhængende system, hvor data kan deles mellem hospitaler, læger og tandlæger. Det er pinligt, at det ikke fungerer i dag. Værdiløst Bureaukrati skal altid bekæmpes. Registrering koster – og skal altid sættes i forhold til værdien.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Lars Winther uddyber:
Regionsklinikker er en nødløsning. Lægerne udskiftes alt for hurtigt, og kontinuiteten forsvinder. Vi skal i stedet skabe positive incitamenter, så flere vælger at blive praktiserende læger. Større private praksisser kan give bedre dækning ved sygdom og ferie – og stærkere fagligt miljø.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Lars Winther uddyber:
Sygdomsområder, der rammer mange, og hvor sundhedsvæsenet kan give flest raske leveår og mest livskvalitet, skal prioriteres. Kræftområdet er med rette styrket, men også kredsløbssygdomme kræver fokus. Vi skal ikke favorisere enkelte sygdomme – fokus skal være på patienten, ikke diagnosen
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Lars Winther uddyber:
Hvad er god dækning? Hvis der menes ens dækning, så er det urealistisk – befolkningstætheden er ikke den samme i hele regionen. Vi skal bruge positive incitamenter til at tiltrække personale til yderområder, og ja – det kan være dyrere. Men gevinsten er bedre forebyggelse og hurtigere behandling. Ensartethed får vi aldrig – natur, trafik, støj og huspriser er jo heller ikke ens.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Lars Winther uddyber:
Regionen skal ikke føre sin egen klimapolitik – vi redder ikke verden alene. Selvfølgelig skal vi reducere CO₂-aftrykket gennem fornuftig renovering og energioptimering, men uden symbolpolitik. Alt har en pris, og overdreven klimaaktivisme risikerer blot at gøre både borgere og regionen fattigere. Naturbeskyttelse handler ikke om klimaneutralitet – solcellemarker og CO₂-skove kan faktisk skade natur og biodiversitet.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Lars Winther uddyber:
Det kræver klar kommunikation fra afdelingen om tid og rammer. En symbolsk bøde kan måske virke for nogle få, men langt bedre er effektive indkaldelsessystemer og opfølgning – gerne med AI-støtte. Sundhedsvæsenets opgave er at behandle mennesker, ikke uddele bøder. Jeg stoler på, at den enkelte institution selv kan bestemme, hvad der virker hos dem og patienterne. Centrale regler virker ikke på alt og alle. Og bøder er lidt specielt og ikke et positivt incitament.