Danmarksdemokraterne er rummeligt parti. Vi favner bredt. Vores børn og unge, vores pædagoger og skolelærere skal klart løftes og prioriteres, vores landbrug og fødevareproduktion skal støttes, vores miljø, vores ældre, vores SOSU’er,( de skal også løftes - endda ganske højt), udviklingen af vores landsbyer og vores virksomheder betyder alt sammen meget for os. Uanset hvor du bor i Danmark. Derfor hedder vi Danmarksdemokraterne. Vi vil passe godt på alle os i Nyborg og i hele Danmark. Derfor stiller vi op. Vi får ikke penge for at stille op. Drivkraften for alle os kandidater i Danmarksdemokraterne er, at vi kæmper for vores demokrati i Danmark og for Danmark. Det skal bevares og forstærkes. De står vi på mål for - hele vejen. Derfor håber jeg og vi at du vil stemme på mig til det kommende kommunalvalg.