Jeg kæmper for bedre mental sundhed, forebyggelse, sundhedsfremme og grøn omstilling, med mennesket i centrum og ansvarlig brug af pengene. Jeg vil være med til at skabe et sundhedsvæsen, der sætter mennesket før systemet og hvor vi handler i tide i stedet for at reparere for sent. Vi skal have mere nærhed i sundhedsvæsenet, med lokale tilbud, trygge sundhedshuse og langt bedre samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger. Der skal være en god balance mellem psykiatrien og det somatiske område. Regionen skal være drivkraft for innovation og grøn teknologi. Der skal være et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og regionen. Dette skal skabe arbejdspladser, vækst og nye løsninger. Ligeledes skal der være gode og flere uddannelsespladser til vores medarbejdere samt et godt arbejdsmiljø. Vores region skal være stærk på udviklingen af den kollektive trafik, så flere vil lade sig transportere og dermed skabe et bedre flow. Håber at få din stemme.