Helt aktuelt er der politisk enighed om, at vi har skoletilbud til og med 4 klasse på Nordskolen, og at det skal der ikke ændres ved. For sammenhængskraften på øen, og i forhold til bosætningen på Nordlangeland er skolen ekstremt vigtig. Jeg ser gerne, at vi får 5-6 klasse retur til Nordskolen, som en opnormering løbende, men det kræver også at der er børn til det. De seneste beregninger har vist, at det betyder en mérudgift på 1,7 mio kr. - penge vi skal finde et andet sted, hvis vi vil opnormere med de 2 klasser ekstra. Derfor skal behovet være der. Men det bliver jo altid historien om "hønen og ægget" - hvad kom først. Men hvis der viser sig en stigende tendens i børnetallene, så er jeg meget åbent for at kigge på en løsning. Og også gerne en løsning for at se på skolen som en "fleksibel skole" - f.eks. med fleksibel tilgang til mødetider ferie mm, for at se om det kan styrke bosætning på nordenden.

Jeg har ikke været, og bliver heller ikke tilhænger af så stor en institution. Men vi har et aktuelt behov for at kigge på institutionerne på Midtlangeland. De trænger til renovering, så de lever op til nutidens krav og normer. Men vi står med faldende børnetal på hele området. Det betyder færre børn i institutionerne, såvel som i skolen. Inden vi gør noget, så skal vi være sikre på vores fremtidige børnetal, så vi kender det reelle behov. De faldende børnetal slår igennem på skolen også, og det betyder, at vi har ledige m2 på Ørstedsskolen. Derfor skal vi også kigge ind i, at anvende disse m2 i relation til en daginstitution. Jeg ønsker, at vi har flere forskellige dagtilbud til børnene, så forældrene har en valgmulighed i tilbuddene. I forhold til bosætning, så tror jeg på, at langt flere vil vælge Langeland til pga de mindre pasningstilbud, end hvis vi bare har en kæmpe daginstitution.

Lovgivningen er den samme, og socialrådgivernes uddannelse er den samme, uanset hvilken kommune vi taler om. Det er noget der ligner en tredjedel af landets kommuner, som ikke kan finde ud af at behandle børnesager - flere af dem er store kommuner. Så hvem skal så løse børnesager for dem? Politisk har nogle haft lukket øjnene for, at der har været et større behov ledelse af området - dermed ledelse og sparring af medarbejdere. Men også en manglende erkendelse af, at vi rent faktisk har lavet fejl. Vi skal sikre en ordentlig ledelse af afdelingen, og have et fokus på, at de mennesker der kommer i kontakt med afdelingen har et krav på, at deres retssikkerhed bliver overholdt. De kommer jo kun ind i afdelingen fordi de har et behov for hjælp. Den hjælp skal vi give dem, og den bliver ikke anderledes fordi det er en større kommune der skal hjælpe dem. Skal vi gøre andet, så kan jeg se, at de "tungeste sager" måske skal løses mere centralt - f.eks. med en særlig fynsk enhed.

Vi har behov for sammenhængskraft for Langeland. Det betyder, at hvad der er godt for Bagenkop er også godt for Lohals og Rudkøbing. Hvad der er godt for Lohals er tilsvarende godt for Bagenkop og Rudkøbing. Vi skal hele tiden huske, at vi er en hel ø, og dermed også en hel kommune, som er afhængige af, at hele øen har liv, derfor er det vigtigt, at vi sikrer liv og udvikling i enderne også.

Vores havne er en vigtig indgangsport til at besøge Langeland, derfor er det vigtigt, at de kan modtage gæster til øen.

Vi har brug for arbejdspladser, som giver kroner i kommunekassen. Med et stigende antal ældre, som har behov for pleje, så er der brug for penge i kommunekassen til at betale for den kernevelfærd borgerne har krav på. Turismeerhvervene er de erhverv, som vi billigst og hurtigst kan udvikle med flere og nye arbejdspladser. Helt præcist skal vi arbejde målrettet på at få flere gæster uden for den traditionelle sommersæson, så vi kan skabe flere helårsjob.

Vi skal sørge for, at kommunen drives effektivt og ordentligt til gavn og glæde for borgerne. Det er vores fornemste opgave! Penge er ikke den alt afgørende faktor for, at vi driver kommunen ordentligt og øger serviceniveauet. Det er derimod ledelsen af kommunen. Rent praktisk er det ikke en mulighed at sætte skatten op, pga diverse sanktioner fra staten. Derfor kan vi kun øge serviceniveauet ved at gøre tingene bedre med de penge vi har nu, og det stiller jeg mig gerne i spidsen for.

En skattenedsættelse er noget alle kan li, da det øger den enkeltes rådighedsbeløb. Men helt aktuelt er vores økonomi i kommunen så presset, at det på ingen måde kan forsvares overfor borgerne der har behov for de kommunale kerneydelser. Men på den lange bane vil det da være dejligt, hvis vi kan det.

Man skal ikke være i politik pga pengene, men derimod fordi man har lyst til at gøre en forskel for andre! Og fordi man synes man har noget at bidrage med til fællesskabet. Det er klart, at man skal selvfølgelig få et beløb, der gør at man kan frikøbe sig tid fra sit normale arbejde. Men det at være politiker skal være et tilvalg pga interesse, og ikke fordi man skal tjene penge.

Det er ikke enten eller - alle børn - også de udfordrede elever har krav på undervisning og hjælp. Det er en opgave, som vi SKAL løse.

Vi investerer gerne i børn og unge, men de nomeringer, som vi har i kommunen lige pt. ligger et pænt stykke over statens krav til minimumsnormeringer.

Virkeligheden er, at vi reelt set mangler børn i skolerne, så vi kan faktisk godt tænke os, at der kommer flere børn til. Klasse størrelser er jo fastsat med et maks, og i stor udstrækning har vi også 2 lærer ordning på de klasser, som er helt fyldt op.

Vi synes alle, at varme hænder er godt. Det personlige møde med et menneske er godt imod både sygdom og ensomhed. I den ideelle verden, hvor penge ikke var et problem, så rammer vi ind i, at vi rent faktisk har enormt svært ved at rekruttere medarbejdere til ældreområdet - og det ser desværre ud til at blive værre de kommende år. Der er simpelthen for få i arbejdsstyrken, og isoleret set på Langeland har vi alt for få unge mennesker til den voksende gruppe vi har af ældre mennesker. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om penge, men i ligeså høj grad et spørgsmål om manglende arbejdskraft. Derfor bliver vi helt naturligt nødt til, at kigge mod teknologi - f.eks. robotstøvsugere. Men vigtigst - vi skal se at få flere unge mennesker til at flytte til Langeland. Det øger udbuddet af arbejdskraft, og giver flere penge i kommunekassen.

Den nye ældrelov har stort fokus på helhedspleje, og det betyder at private aktører skal være ret store, for at kunne tilbyde hele paletten til de ældre. Men vi står overfor store problemer med rekruttering af medarbejdere til ældreplejen de kommende år. Derfor giver det god mening, at vi kigger på f.eks. rengøring hos ældre, som noget der kan varetages af private. Men om det direkte vil forbedre serviceniveauet hos de ældre føler jeg mig ikke overbevist om.

Det er et dilemma. Jeg er stor tilhænger af det frie valg, og at den ældre selv skal have lov at bestemme. Men desværre er medarbejdere til området en mangelvare, så derfor kan en robot støvsuger være et godt alternativ, så medarbejderne stadig kan udføre pleje hos den ældre. Det tror jeg iøvrigt alle ældre også synes.

Dem som har brug for genoptræning skal selvfølgelig have det. Men målet må jo være, at forebygge bedre, så folk ikke bliver syge. Det er bedre at forebygge end at helbrede!

Alle undersøgelser viser, at der hvor man fjerner parkering og biler - her dør handelslivet. En af de ting, som også kendetegner en by er jo liv og leben. Dette skabes af mennesker, og kommer de der ikke, fordi de skal parkere langt væk, så dør butikker og supermarkeder. I Rudkøbing har vi heldigvis mange gæster i sommersæsonen, og derfor har vi også helt nødvendigt gågade i byen i den periode.

Det kommer meget an på hvad man mener med fortætning. Hvis fortætning er, at vi bibeholder dagligvarehandel inden for f.eks. centerafgrænsningen i Rudkøbing, så er jeg meget enig. Det betyder også at vi har kunder til resten af butikkerne i byen. Men i forhold til udvikling af nye boligområde til f.eks. parcelhuse, så er jeg uenig. Vi har brug for et større udbud af grunde til boligbebyggelse og erhverv - skal vi skabe flere og nye arbejdspladser, så skal der både være plads til virksomhederne, men også til at deres medarbejdere kan bo her. Så det er ikke enten eller, men derimod en kombination. F.eks giver det mening, at vi udstykker grunde i området omkring Rue Mark, som er "ud af" byen, men det giver også mening, at vi skaber boligmuligheder ved den gamle Rudkøbing skole, hvor vi har en stor grund.

Jeg er stor tilhænger af den grønne omstilling. På Langeland leverer vi rent faktisk allerede over 160% i grøn strøm. Vi har enormt mange vindmøller allerede, og derfor skal vi også snarest have lavet en ny plan over, hvor vi kan placere vindmøller og solceller. I dag er det sådan, at hvis nogle søger om et vindmølle projekt, så går hele området i stå i forhold til salg af ejendommen, oprettelse af erhverv m.v. Det kan ingen være tjent med, derfor skal vi afklare, hvor vi ønsker dem. Jeg bor selv omkring 300 meter fra en vindmølle, som jeg ikke er generet af.

Vi har en samfundsforpligtelse til, at mindske CO2 aftryk mindst muligt, så derfor skal vi selvfølgelig tage hensyn til det. Men nu ser jeg ikke de helt store kommunale byggerier foran os lige i øjeblikket, så det bliver ikke så aktuelt.

Lige nu har vi for mange ledige pladser i både skoler og daginstitutioner, så hvis vi skulle vækste så meget, at vi er nødt til at udvide skoler og daginstitutioner, så vil det kun være glædeligt. Vi har brug for tilflytning - vi har brug for, at flere betaler skat på Langeland. Lige p.t. har vi flere der dør end der flytter til - derfor har vi et akut behov for, at vi øger tilflytningen - ellers dør vi som kommune.

Det er ikke enten eller - folk har ikke lyst til at bo steder, hvor der ikke er grønne områder. Men der skal også være plads til, at vi kan udvikle boliger der hvor folk har lyst til at bo.

Vi holder høringer og inviterer til møder med stort set alle planer og politikker. Input tager vi også med, men det er klart, at det jo ikke er alt der kommer med. Desværre kommer nogle borgere jo først op "af stolen", når en vedtagelse står foran dem, og de ikke er enige i planerne. Derfor skal vi blive bedre til, at spotte de borgere, som det har konsekvens for, og involvere dem i processen.

Det er jo nogle rent geopolitiske holdninger, som ikke har noget med indkøb at gøre. Vi skal sikre, at borgerne får mest muligt for pengene. Området omkring indkøb er så stærkt styret af regler fra staten i forhold til af hvem og hvor vi må købe, så indflydelsen vi har på det er meget begrænset. I dag kan kommunen dårligt nok gå ind i Brugsen og hente en liter mælk uden det skal i udbud, så jeg ser hellere, at vi bruger vores kræfter på, at få lagt mest muligt indkøb lokalt.

Kunst og kultur er godt i flere sammenhænge. I en ren turisme sammenhæng, så er det med til at generere turister til Langeland, og det betyder penge i kommunekassen. Men det er også tilbud til vores egne borgere. Kultur er mange ting, og kan også et langt stykke hen af vejen kategoriseres som fritidstilbud, og det skal vi som kommune selvfølgelig også tilbyde. Det er med til at holde liv på øen.

Svært spørgsmål - flygtninge er jo mennesker, som har brug for hjælp. Det vil jeg gerne være med til! Men hvor mange kan et lille samfund som Langeland Kommune rumme? Især hvis vi også skal kunne give dem reel hjælp i form af behandling - sygdom, traumer osv. det gælder både børn og voksne. Vores relativt lille skoleområde skal også kunne rumme flersprogede børn med f.eks. traumer. Det er en stor opgave. Opgaven kan - og skal - selvfølgelig løses, men det kræver, at der fra staten følger ressourcer med til løsningen af opgaven. I dag er vores flygtningecentre jo skruet sådan sammen, at vi huser dem til de har fået afklaring af deres opholdstilladelse, eller de skal rejse hjem igen. Ukrainere er der jo en særlov for, så de mere eller mindre kan gå ud og tage et job, og dermed også bidrage med både skattekroner og løsninger af opgaver med det samme. Men faktum er, at det er mennesker der har brug for hjælp, og det skal vi selvfølgelig give dem.