Gå til indhold
Del kandidaten
Joacchim Brahtz
.
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg vil have mere sund fornuft og bedre løsninger ind i politik. Jeg kommer med en håndværksmæssig baggrund, erfaring som plejefamilie og mange års engagement i lokalsamfundet – og jeg ved, hvordan hverdagen ser ud uden for mødelokalerne. Jeg kæmper for familierne, for de små lokalsamfund og for et beredskab, der faktisk når ud til os, der bor længst væk. Psykiatrien for børn og unge skal styrkes markant, bureaukratiet skal ned, og skattekronerne skal bruges på det, der virker – ikke prestigeprojekter. Jeg har mærket på egen krop, hvordan systemet nogle gange rammer ved siden af, og derfor går jeg efter løsninger, der fungerer i praksis. Tryghed, ordentlighed og sammenhæng skal være kernen i vores kommune og region. Stem på mig, hvis du vil have en stemme, der siger tingene ligeud og arbejder for en stærkere hverdag for alle.

1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Joacchim Brahtz uddyber:
Jeg er lidt uenig, fordi problemet ikke er, om selskaberne er lagt sammen – problemet er, at FynBus simpelthen ikke fungerer. Det kan ikke passe, at busserne fungerer i resten af regionen, men ikke på Fyn. Det peger på ledelse og prioritering, ikke på struktur. Før vi begynder at blande to selskaber sammen, bør man få styr på FynBus’ drift, planlægning og regularitet. Vi skal sikre, at folk faktisk kan komme på arbejde, i skole og til fritid. En fusion løser ikke problemerne i sig selv – Fyn skal først have et system, der virker.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Joacchim Brahtz uddyber:
Jeg er lidt uenig. Der skal ikke lukkes flere steder – tværtimod skal vi sikre, at folk i yderområderne kan komme til en lægevagt uden at skulle køre en halv region rundt. Jeg forstår godt, at man skal bruge ressourcerne fornuftigt, men løsningen er ikke at centralisere alt. Det handler om tryghed: Når der sker noget akut, skal der være rimelig adgang til hjælp. Før man lukker noget, skal der være et reelt alternativ, som faktisk virker – og det ser vi desværre ikke altid i dag.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Joacchim Brahtz uddyber:
Jeg er helt enig. Når man betaler så meget i skat, skal tingene bare fungere – også i yderområderne. Hvis der mangler læger, så må regionen træde til og sikre, at folk stadig kan få ordentlig behandling. En offentlig klinik er bedre end ingen klinik. Borgerne i yderområderne betaler de samme skatter som alle andre, så de skal også have samme adgang til sundhed. Det handler om tryghed, og det skal ikke afhænge af postnummer."
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Joacchim Brahtz uddyber:
Jeg er lidt enig, fordi centraliseringen mest af alt handler om, at man ikke vil lade psykiatere og personale gå rundt i tomme lokaler om natten. I stedet har man valgt at bruge kræfterne dér, hvor der faktisk er patienter – om dagen, hvor behovet er størst. Det giver på sin vis mening, når der mangler personale. Men det betyder ikke, at alt er perfekt. Sengepladser skal selvfølgelig kunne genåbnes, når der igen er medarbejdere nok, og når behovet stiger. Psykiatrien må aldrig blive et sted, hvor man bare lukker ned uden at tænke på konsekvenserne. Det vigtigste er, at borgerne får hurtig, stabil og tæt behandling – ikke at vi jagter centralisering for centraliseringens skyld.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Joacchim Brahtz uddyber:
Jeg er overvejende uenig. Det er ikke i orden, at man i landområder og på de små øer skal acceptere længere ventetider, når det handler om liv og død. En løsning er at placere en akutlægehelikopter i det sydvestfynske område – den kan dække hele Region Syddanmark og sikre hurtigere hjælp dér, hvor ambulancen ikke kan komme ud. For os i yderområderne og på øerne er helikopteren ikke et “ekstra tilbud”, men selve adgangen til akut hjælp. Beredskabet skal være ens for alle, uanset postnummer.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Joacchim Brahtz uddyber:
Det skal være muligt at komme til læge og lægevagt lokalt. Det forebygger sygdomme, giver tryghed og sparer større behandlinger senere.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Joacchim Brahtz uddyber:
Jeg er helt enig i, at børne- og ungdomspsykiatrien skal have langt flere penge. Fem års ventetid er helt uacceptabelt – hvis det havde været en livstruende sygdom, havde barnet ikke overlevet så længe. Hurtig hjælp giver færre problemer og færre udgifter på lang sigt, fordi unge, der får behandling i tide, klarer sig bedre i hverdagen og familien får ro. Men jeg bryder mig ikke om præmissen i spørgsmålet: der burde være penge nok uden at stille områder op mod hinanden. Regionen må rydde op i spild og ineffektivitet, så psykiatrien kan prioriteres ordentligt.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Joacchim Brahtz uddyber:
Bedre løn, bedre vilkår og ordentlig oplæring giver en mere stabil og langsigtet arbejdskraft på lang sigt.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Joacchim Brahtz uddyber:
For meget papirarbejde stjæler tid fra patienterne. Personalet skal behandle mennesker – ikke skemaer. Det giver bedre service og mindre stress.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Joacchim Brahtz uddyber:
Når vi betaler så meget i skat, skal folk kunne komme til lægen – også i yderområderne. Det er helt grundlæggende tryghed. God lægedækning handler om forebyggelse, om at opdage sygdomme i tide, og om at vi ikke ender med større og dyrere behandlinger senere. Det skal ikke være sådan, at man skal køre halve og hele timer for at få hjælp. Regionen må sikre ordentlige vilkår, så læger faktisk vil arbejde i de områder, hvor der er mangel.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Joacchim Brahtz uddyber:
Jeg er lidt enig, men det afhænger helt af, hvordan man gør det. Grøn omstilling skal fungere i virkeligheden – ikke bare i flotte planer. På Fyn er elnettet allerede presset, så der giver ingen mening at sætte flere store anlæg op, hvis nettet ikke kan tage strømmen. Solceller på tage er fint, men strømmen skal blive i Danmark og gå til danskerne – ikke sendes til udlandet. Og anlæggene bør være danskejet, så værdien bliver her. Vi skal heller ikke tage god landbrugsjord ud af drift til kæmpe solcelleparker. Beskyt naturen dér, hvor det giver mening, og producer energi dér, hvor det ikke skader fødevareproduktionen. Når virksomheder laver energi – strøm, varme eller nye løsninger – skal overskuddet bruges lokalt i stedet for at forsvinde ud i luften. Jeg støtter også den nye form for A-kraft som stabil, ren energi. Grøn omstilling skal være praktisk, lokal og til gavn for danskerne først.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.