Gå til indhold
Del kandidaten
Jiesper Tristan Pedersen
Klimaforsker, FNs klimapanel ekspert, antropolog
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Vi kan fortætte i fx nogle villakvarterer, men vi skal ikke fortæt­te byen uden omtanke, men udvikle København klogt, langsigtet og bæredygtigt. Grønne områder er en livsvigtig ressource for klima, biodiversitet og trivsel, og de blå-grønne byrum skal beskyttes og udvikles, ikke bygges væk. Vi skal heller ikke udlægge nye områder til boligspekulanter, der bygger dyre ejerboliger frem for almennyttige og blandede boligformer. Erhverv skal være en del af en driftig by, men på en måde, der bidrager til fællesskabet og fx ikke driver priserne op. Eksempler kan være cirkulære byggevirksomheder, grøn teknologi, lokale fødevareproducenter og sociale iværksættere, som skaber arbejdspladser og værdi uden at belaste klima og boligmarked.

Politisk karriere
2025-nu · Baggrundsgruppe til TMU (KK)
2026-nu · Medlem af Nørrebros Lokaludvalg
2026-nu · Bestyrelsesmedlem i Herfra og Videre (social kontor på Christiania)
2025-2026 · Suppleant i Nørrebros Lokaludvalg
Erhvervskarriere
2018-nu · Censor i Antropologi · Institut for Antropologi · Københavns Universitet
2020-nu · Forsker og underviser i klimafremtider (scenarier) og klimapolitikker · cE3c - cE3c - Centre for Ecology, Evolution and Environmental Changes & PFE - Plant Functional Biology · Lissabons universitet, Naturvidenskabeligt fakultet (Portugal)
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Godt med mere bynatur og grønne områder, men P-pladser skal ikke fjernes hvis det ødelægger lokalområdets flow. Det er væsentligt at lave en helhedsplan for byen i fht behov, så både offentlig transport passagere, gående, cyklister og bilister trives. Det handler ikke om færre eller flere P-pladser, men om at der er flow i mobiliteten, samt naboer og virksomheders behov høres og guider udviklingen.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Ja, på sigt skal diesel- og benzinbiler helt udfases. Det kan ske gradvist, fx gennem zoner i de mest belastede bydele. Men vi skal samtidig sikre, at løsningen er både socialt og klimamæssigt bæredygtig. Hertil har vi brug for en dybere analyse af fordele og ulemper for borgere og lokalområder. Alternativt, kan Roadpricing være et effektivt alternativ eller supplement, hvor de mest forurenende biler betaler mest. Det giver renere luft, mindre trængsel og en mere retfærdig omstilling. Roadpricing og zoner skal diskuteres på Christiansborg. Det er i sidste ende dem der skal give os lov til det (det samme med bilfri-zoner og fossilfri-zoner).
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Jeg mener, at vi skal tænke klogt, når vi investerer i fremtidens mobilitet. Metro konkurrerer primært med cykler og gående, mens et stærkere S-togsnet kan konkurrere med bilen og dermed reducere biltrafikken. Samtidig er letbaner og opgraderinger af S-tog 25% billigere end metrobyggeri, og de kræver ikke finansiering gennem metrogæld og salg af kommunens grunde til dyre boligprojekter.Det giver mere mening at udbygge S-togssystemet med ekspreslinjer, der i myldretiden kører med metrolignende frekvenser og tilbyder arbejdsvenlige rammer med plads til fx laptops. Samt skabe S-togs stationer ved Rigshospitaltet, Vibenhus og Roskilde, hvilket vil reducerer pendler-bil-trafikken til og fra Kbh. Derfor bør vi prioritere de lidt mere 'usexede', men grønnere, billigere og mere bynære løsninger: letbaner, cykler og S-tog, frem for endnu mere metro. For os handler mobilitet ikke kun om fremkommelighed, men om økonomisk bæredygtighed, samt at skabe livskvalitet, sundhed og trivsel i hele byen.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Der ligger ikke en batalingsring i kortene. Det er ikke en beslutning københavns rådhus kan tage alene, men et nationalt anliggende. Det der ligger i kortene er road-pricing som er i gang med at blive undersøgt og som vi i Alternativet er positive overfor.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Vi skal favorisere de mindst forurenende trafikanter i følgende rækkefølge: gående, cyklister, offentlig transport og biler. Det betyder ikke at vi skal gøre livet surt for bilister, men at vi gør plads til alle og det kan betyde at nogle områder har behov for P-pladser - her skal vi lave en helhedsplan for lokalområder og afdække behov for mobilitetsflow og herunder P-pladser (det kan give både færre eller flere P-pladser i nogle områder, men overordnet set skal vi have flere bil-pendlere over i S-tog og cykel. Færre pendler biler skaber bedre plads til håndværker og fritidsbiler. Pendler-biler reduceres ved at følge DSB's plan for en S-togs station på Rigshospitalet og arbejdsvenlige ekspres S-tog med metrolignende drift til omegnskommuner (herunder også Roskilde), samt flere uabrudte, grønne og brede cykelstier, som vi bliver glade når vi cykler på.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
prisen på den kollektive trafik skal sættes ned, men det er ikke økonomisk bæredytigt at gøre den gratis, idet det vil forringe mulighederne i vedligeholdelse. Pendlerkort skal sættes ned til 400 kr per måned for alle (uden skelnen mellem studernede, pensionister og andre). Nu koster et
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Det vil være skønt hvis vi havde pengene og vi samtidig kunne sikre god kvalitet og trivsel for personale og børn. Jeg mener ikke, at det giver mening at bruge over 800 mio. kr. på gratis pasning til alle, når de familier, der har brug for det, allerede får hjælp gennem tilskud. Ressourcerne bør i stedet gå til at hæve kvaliteten i daginstitutionerne: flere voksne pr. barn, bedre rammer, sund og nærende kost samt mere fokus på trivsel og leg. Det vil styrke børns sociale udvikling og mentale sundhed, samt give en langt større og mere varig gevinst for vores børn og unge.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Vi skal minimere nybyg og i stedet renovere de bygninger vi har – det er ca. 50 % CO₂-billigere og ofte bedre bygget end nyt. Samtidig skal vi øge andelen af almene boliger, så almindelige mennesker kan blive boende i byen. Sosu’er, pædagoger, håndværkere, sygeplejersker og politi skal kunne betale huslejen. København skal være en by, hvor vi ikke kun kan bo, men også leve og trives. Vi skal fx undgå at ende som London, hvor byen nogle steder er blevet for eliten og de de få og ikke for fællesskabet.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Vi skal sætte en stopper for Lynetteholmen, som hverken er økonomisk, socialt eller klimamæssigt holdbart. 1) At presse 80.000 mennesker ind på et lille område vil skabe massive trafikpropper på Amager og Christianshavn, og gøre byen dyrere og mindre socialt bæredygtig. 2) Fase 2 bør helt droppes, da den risikerer at fungere som en prop i havnen ved storme fra syd. 3) Projektet er desuden miljøskadeligt med dumpning af PFAS-forurenet jord i Øresund og et enormt CO₂-aftryk fra ny infrastruktur, kloakker, el og vand. 4) Vores nuværende rensningsanlæg vil ligge for tæt på de nye boliger. Flytning af Lynettens rensningsanlæg vil alene koste 10,5 mia kr, samt også klimamæssigt dyrt. København har brug for grønne løsninger, renovering og almene boliger, ikke prestigeprojekter, der forværrer både klima, miljø og fællesskab.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Jeg mener ikke, at det er kommunens opgave at forbyde rygning i parker og på pladser. Det vil være både svært og økonomisk uholdbart at håndhæve. Samtidig er rygning usundt og cigaretskodder forurener med mikroplast, så vi bør i stedet satse på oplysning, bedre affaldsløsninger og røgfri zoner omkring legepladser og børneområder.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Københavns serviceniveau svinger mellem områder. I alternativet ønsker vi at styrke fx ældrepleje, psykiatri og skoler, hvilket jeg mener er vigtigt fordi vi kun skaber bæredygtig udvikling med sunde borgere der trives socialt, mentalt og psykisk. Men spørgsmålet om højere skat er misvisende og her bliver vi som kommunen nød til forholde os til budgetloven, der angiver et samlet skatteloft for landets kommuner (en kommune kan kun hæve skatten hvs en anden kommune samtidig nedsætter deres): København er blandt landets rigeste kommuner og opkræver allerede mere, end vi må bruge ifølge Budgetloven. En sænkning af skatten vil ikke svække velfærden her, men give andre kommuner mulighed for at styrke deres.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
En nedsættelse af kommuneskatten kan faktisk være en god idé, fordi København er en af landets rigeste kommuner. Ifølge budgetloven har vi et fælles skatteloft for kommunerne. Det betyder, at hvis København sætter skatten ned, giver det plads til, at mindre velhavende kommuner kan hæve deres – uden at borgerne samlet set beskattes mere. Samtidig har København et stort overskud og en solid kapital, så en lavere skat vil ikke nødvendigvis gå ud over velfærden eller kommunale services. Derfor er jeg kun delvist enig: spørgsmålet er lidt upræcist stillet, fordi det i praksis ikke handler om at spare på velfærden, men om at bruge skattelovgivningen til at skabe en bedre balance mellem kommunerne.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Det er en halvtidsstilling, som kræver mere tid end det, men det er interessetimer med motivationen om at kende sin by bedre og forbedre den for os alle.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Jeg mener, at vi bør have plads til både specialundervisning til særlige behov samt specialskoler. Det mener jeg fordi nogle børn trives bedst i folkeskolens fællesskab, mens andre har brug for den ro, støtte og specialiserede faglighed, som kun en specialskole kan give. Det afgørende er, at hvert barn får de bedste rammer for læring og trivsel, ikke at tvinge én model ned over alle. Vores folkeskoler bør være inkluderende og rumme elever med særlige i noget omfang.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Vi kan og bør hæve kvaliteten i vores børneinstitutioner. Udfordringen er dog ikke kun økonomi, men rekruttering, idet pædagoger, SOSU’er og håndværkere mv. i nogle lokalområder ikke har råd til at bo i byen. Det ses bl.a. på Nørrebro/Skjolds Plads, hvor vi i nogle institutioner ikke opfylder normeringer pga. mangel på medarbejdere (de flytter ud pga. for høje boligpriser). Løsningen er både-og: flere betalelige/almene boliger og evt. personaleboliger tæt på institutionerne, bedre arbejdsvilkår og fastholdelse (tid til kerneopgaven, efter-/videreuddannelse), samt stærke praktik- og elevforløb. Så får vi hænder nok – og kvaliteten følger.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Kvaliteten i skolerne og elevernes trivsel er vigtigt og den bør vi prioriterer højt. Vi skal sørge for et trygt læringsrum og et rum hvor børn ikke udvikler stress eller andre diagnoser. Jeg er tidligere og ved hvor meget en harmonisk klasse betyder for både elever og lærere, og skole.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Varme hænder og omsorg er vigtig, mens teknologi kan støtte både borgere, ansatte og kommunens økonomiske bæredygtighed. Det kommer an på, hvilken teknologi vi taler om. Velfærdsteknologi kan være en stor hjælp, fx løfteudstyr, sensorer eller robotstøvsugere, men den kan aldrig erstatte menneskelig omsorg. Vi skal både sikre varme hænder til nærvær og trivsel og bruge teknologi, hvor det giver bedre arbejdsmiljø og mere tid til relationer.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Faglighed og kvalitet i velfærden skal altid gå forud for økonomiske hensyn. Hvis private udbydere kan levere kvalitet og ordentlige arbejdsforhold, er det fint, men det må ikke ende som skjulte besparelser, der går ud over trivsel, faglighed og kommunens service til borgerne.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Det vigtigste er, at de ældre føler sig trygge og får den hjælp, de har brug for. Samtidig bør vi bruge ressourcerne bedst muligt. Robotstøvsugere kan være en god løsning for mange, men der bør være fleksibilitet, så hjælpen tilpasses den enkeltes behov (i stedet for at gøre det til et generelt krav).
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Lidt uenig, fordi en omfordeling fra forebyggelse til genoptræning er kortsigtet og dyrere på sigt. Forebyggelse reducerer sygdom, indlæggelser og behovet for genoptræning. Hver krone forebygget sparer flere kroner i behandling. Genoptræning skal være stærk og tilgængelig, men ikke på bekostning af tidlig indsats: målrettet forebyggelse (kost, bevægelse, mental sundhed), tidlig opsporing og fællesskabsbaserede tilbud, så færre ender i omfattende genoptræning.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Det er en interessant idé at gøre bymidter i forskellige lokalområder mere trygge, rene og stille (især for børn, ældre og gående/cyklende), men det bør ske med naboerne (beboeres og erhversdrivendes) samtykke, i samarbejde med lokaludvalg og borgerinddragelse. Fordelene kan være at det skaber mindre gennemkørende trafik og færre kantstens­parkeringer, som frigør plads til træer, ophold, cykelstier og lokale butikker, samt sænker støj og NO₂/partikler og øger trafiksikkerheden. Akutkørsel, handicapkørsel og beboere med særlige behov sikres adgang, ligesom fortsatte velfungerende leverancer skal sikres (erhverv, flytning, mv.). Erhverv og naboer skal naturligvis kunne få særlige tilladelser til leveringer, service og flytninger via tidsvinduer og adgangskontrol. Samtidig kan kommunen understøtte grøn bylogistik med mikro-terminaler i kanten af byen og el-alternativer (ladcykler, små el-varebiler, el-palleløftere), som kan stilles til rådighed.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Men hvor, der er ikke meget plads. Det kan delvist ske i samarbejde med andre kommuner men på en bæredygtig måde hvor naboer tilbydes andele i solcelle- vindmølleprojekterne (som følger huset ved ejer/lejerskift), så naboerne kompenseres og trives med energiparkerne som nabo via økonomisk gevinst.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Lavere pris og CO2 aftryk følger ofte hinanden, fx i fht at effektivisere transport af materialer. Kommunale byggeprojekter skal styres efter lavest muligt klimaaftryk i hele livscyklussen. Det betaler sig i lavere energiudgifter, sundere bygninger og færre tons CO₂. Første prioritet bør altid være renovering af eksisterende bygninger og kulturarv (frem for nybyg), fordi det udleder omkring 50% mindre CO₂ end at bygge nyt. Vi bør have en CO₂-grænse pr. m² (LCA), genbrug/genanvendte materialer, biobaserede løsninger og lavemissionsbeton, fossilfri byggeplads, materialepas og udbud på totaløkonomi.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Kvalitet i hverdagslivet før kvantitet. Vækst er ikke et mål i sig selv, hvis prisen er mere stress og mindre trivsel, som i sig selv presser sundheds- og velfærdssystemerne. Sunde mennesker, stærke fællesskaber og gode daginstitutioner er vigtigere end kortsigtet BNP. I alternativet sætter vi mennesker over systemet: Lad os investere i skoler, grøn mobilitet og nærmiljøer, samt afprøve 4-dages arbejdsuge, som kan øge trivsel, produktivitet og mindske myldretidstrafik.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Grønne områder skaber trivsel og gladere borgere. Det er ikke et luksusgode, men en nødvendighed for sundhed, trivsel og klimatilpasning (rekreative områder og reservoir der kan opbevare og suge vand). Byens natur giver ren luft, beskytter mod hedebølger og styrker fællesskab. Byggerier kan planlægges på allerede bebyggede arealer eller gennem renovering, så vi ikke mister de grønne frirum, der gør København beboelig for alle generationer. Vi skal ikke kun kunne bo her, men også leve og trives i København.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Ja, kommunen er overordnet god til at lytte – især via lokaludvalg og åbne borgerprocesser, fx i arbejdet med trafikregulering på Nørrevoldgade i 2025. Men Borgerrepræsentationen bør lytte mere i sagen om Lynetteholmen. En kommunal undersøgelse blandt Borgerpanelet viste i 2023, at 73% af københavnerne er bekymrede for projektets elementer (KK, 2023). Samtidig er flere væsentlige eksternaliteter stadig utilstrækkeligt belyst: miljøpåvirkning og CO₂-aftryk, samt trafik på Amager og Christianshavn. Også de økonomiske risici synes undervurderede. Derfor bør beslutninger først træffes efter en reelt inddragende proces og uafhængige konsekvensanalyser. Økonomiforvaltningen KK (2023): "Online survey omLynetteholm til KøbenhavnsKommunes Borgerpanel")
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Kommunen bør føre ansvarlige indkøb. Vi bør følge FN- og EU-sanktionslister samt FN’s database over virksomheder med direkte tilknytning til ulovlige bosættelser og andre alvorlige brud på folkeretten. Det kan vi gøre ved at indføre menneskerettighedsklausuler, risikobaseret due diligence (ansvarsfuld forretning) og mulighed for at ophæve kontrakter ved grov misligholdelse/medvirken til krigsforbrydelser. Det gælder leverandører i Israel/Gaza og andre konfliktzoner.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Kunst skaber glæde, kreativitet og trivsel, samt med støtte til kultur og kunst bidrager vi til at etablere og motivere fællesskaber. Det styrker trivsel, sprog og kreativitet, skaber mødesteder på tværs af alder og baggrund og holder byens fællesskaber levende. Målrettet støtte til lokale scener, værksteder og initiativer betaler sig igen i form af mental sundhed, tryghed og en stærkere lokaløkonomi.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jiesper Tristan Pedersen uddyber:
Jeg ser flygtninge og indvandrere som en ressource, når vi giver plads til deltagelse og fællesskab. København har brug for alle kræfter, både i ældreplejen, i klimaarbejdet og i civilsamfundet. Integration handler om trivsel, lige muligheder og respekt, og det styrker byen socialt, kulturelt og økonomisk; samt skabe en mangfoldig og bæredygtig metropol vi er stolte af.