Det er vanskeligt at give et entydigt svar med et klart ja eller nej. For det første vurderer jeg, at det snarere vil blive et nationalt end et regionalt spørgsmål. På det tidspunkt kan der være flere faktorer, herunder klimamæssige hensyn, der taler for en anden tilgang. Som situationen ser ud nu, er mit svar dog et klart nej tak.

Jeg mener ikke, at spørgsmålet går tilstrækkeligt i dybden. Hvad definerer "for mange penge", og i forhold til hvad? Umiddelbart vil mit svar derfor være nej.

Aflastning og kapacitet: En ny hal er nødvendig for at aflaste de eksisterende faciliteter og imødekomme den stigende efterspørgsel fra lokale idrætsforeninger. 2. Styrket folkesundhed: Flere timer og bedre plads vil øge idrætsdeltagelsen bredt og dermed styrke borgernes sundhed. 3. Attraktivitet for tilflyttere: Moderne sportsfaciliteter gør Odder Kommune mere attraktiv for familier og unge tilflyttere. 4. Bedre foreningsmiljø: Det skaber plads til nye aktiviteter, turneringer og et mere fleksibelt træningsprogram. 5. Multifunktionelt potentiale: En ny hal kan også bruges til kulturelle og sociale begivenheder ud over sport.

Ja, da det bidrager til at nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning via grøn energi, hvilket er en nødvendig national indsats. Selvom det berører en gruppe lokalt, er det et medansvar for den grønne omstilling, der gavner hele landet. Struktur og miljøgaranti Det er en ufravigelig forudsætning, at alle driftsstrukturer for anlægget skal være fuldt etablerede og verificerede, før opstart kan finde sted. Med henblik på at sikre det lokale miljø, er det et absolut krav, at de beskrevne grænser for lugtgener og støj skal overholdes strengt under hele anlæggets levetid. Dette er en essentiel del af vores medansvar over for lokalområdet.

Nej, besparelser er ikke det rigtige skridt for at sænke kommuneskatten, men det er vigtigt at erkende, at kommunale budgetter hovedsageligt går til velfærd og kerneydelser. En umiddelbar reaktion med besparelser vil have direkte negative konsekvenser for borgerservicen og kvaliteten af velfærden. Velfærdskonsekvenser • Dårligere service: Besparelser vil ramme områder som skoler, daginstitutioner, ældrepleje og socialområdet. Det betyder færre pædagoger, mindre tid til den enkelte ældre borger, og dårligere vedligeholdelse af offentlige bygninger og veje. • Prioritering af velfærd: Kommunen har en forpligtelse til at levere et bestemt niveau af velfærd. En nedsættelse af skatten vil kun kunne finansieres ved dramatiske nedskæringer, der vil gøre kommunen mindre attraktiv for borgere og virksomheder.

Nej, vi bør ikke hæve vederlaget, før vi kender årsagen Nej, jeg er i tvivl, om vi skal gøre det økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen. At hæve vederlaget er en dyr politisk satsning på skattekroner. Før vi bruger penge på det, bør vi være sikre på, at det løser den demokratiske skævvridning. Hvorfor tvivlen er vigtig 1. Løser det den reelle barriere? Vi ved ikke, om det er lønnen, der er den primære årsag til, at unge, småbørnsforældre og lønmodtagere fravælger lokalpolitik. Barrieren kan i langt højere grad være praktisk – fx for ufleksible mødetider, den enorme tidsbyrde eller den hårde tone i den offentlige debat. Hvis vi hæver lønnen, men beholder de uhensigtsmæssige strukturer, spilder vi pengene. 2. Risiko for de forkerte motiver: Hvis vederlaget bliver for højt, risikerer vi at tiltrække personer, der er primært motiveret af økonomisk gevinst frem for idealisme og lysten til at tjene lokalsamfundet. Politik bør forblive et tillidshverv, drevet af lyst

Nej, det er ikke en enten/eller-situation – Det er et både/og Påstanden om at vælge enten varme hænder eller velfærdsteknologi er misvisende. For at løse de store udfordringer i ældreplejen – med stigende antal ældre og mangel på personale – er der behov for at prioritere begge dele.

Nej, det er en kortsigtet løsning At prioritere øget genoptræning på bekostning af forebyggelse er en kortsigtet brandslukning, som på sigt vil belaste kommunens økonomi og sundhedsvæsenet yderligere. Forebyggelse er den bedste økonomi 1. "Sparegris-effekten": Forebyggelse handler om at investere penge nu for at undgå langt større udgifter i fremtiden. Når kommunen hjælper borgere med at stoppe rygning, spise sundere eller motionere, reduceres antallet af nye kronisk syge og dermed behovet for både kompliceret genoptræning og dyre indlæggelser. Forebyggelse er den mest effektive måde at kontrollere de stigende sundhedsudgifter på.

Nej, det er en balancegang – Begge dele er nødvendige Påstanden om, at kommunen udelukkende skal fortætte byen i stedet for at udlægge nye områder, ignorerer de økonomiske, sociale og praktiske realiteter i en voksende kommune. Selvom fortætning er en vigtig klimamæssig og bymæssig strategi, er det nødvendigt at kombinere den med velovervejet udlægning af nye arealer.

Ja, vi skal prioritere den grønne omstilling, selv med lokale kompromiser, Den nuværende planlægning er for langsom og for forsigtig til at matche de politiske klimamål. Vi er nødt til at tænke i en ny balance, hvor hensynet til klimaet vejer tungere end hensynet til en uændret udsigt. Klimakrisen er den største trussel mod vores samfund, og den kræver hurtig handling. Hver kommune har et ansvar for at bidrage maksimalt til den nationale produktion af vedvarende energi. Hvis alle kommuner gemmer de store anlæg væk, opnår vi ikke målene. Vi må acceptere, at generne ved klimakrisen er langt større end generne ved at se en solcellepark eller en vindmølle, Økonomisk ansvarlighed og selvforsyning: Vedvarende energi, især vind og sol, er i dag den billigste form for energi. Ved at producere mere lokalt opnår kommunen større forsyningssikkerhed og hjælper med at holde energipriserne nede for både borgere og virksomheder. Det er økonomisk uforsvarligt ikke at udnytte det fulde potentiale.

Man kan ikke reducere et spørgsmål på den måde. Nej, CO2-hensyn må ikke kompromittere Velfærden Nej, vi kan ikke ubetinget kræve, at alle kommunale byggerier skal have det lavest mulige CO2-aftryk, hvis det markant gør projekterne dyrere. Selvom den grønne omstilling er afgørende, er kommunens økonomiske ansvarlighed over for borgerne og sikringen af kernevelfærd vigtigere end at optimere hvert eneste byggeri for CO2.

Vi skal i stedet prioritere en balanceret udvikling, hvor investeringer i velfærd, infrastruktur og den grønne omstilling matcher væksttempoet. Formålet er at sikre et højt serviceniveau og en god livskvalitet for alle borgere.

Nej, Den Nuværende Inddragelse er For Passiv og For Sen Nej, det er ikke tilstrækkeligt at sige, at politikerne er gode til at lytte til indsigelser. Den lovpligtige høringsproces er for passiv og kommer ofte for sent i forløbet til at føre til reel borgerinddragelse. Der er plads til stor forbedring, hvis vi skal sikre, at borgernes input reelt påvirker lokal- og kommuneplaner.

Ja, Økonomisk Støtte til Kunst og Kultur er en Vigtig Kommunal Opgave Ja, det er en afgørende kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk. Mens kommunen naturligvis har et ansvar for kernevelfærden, er støtte til kultur ikke et "fritidsgode" – det er en investering i lokal identitet, økonomi og folkesundhed. Kulturstøtte som Samfundsmæssig Værdiskaber 1. Økonomisk Vækst og Tiltrækning: Et levende kunst- og kulturliv gør kommunen attraktiv for både nye borgere, virksomheder og turister. Kulturen skaber arbejdspladser . 2. Socialt Bindeværk og Fællesskab: Kulturinstitutioner er mødesteder. De skaber sociale relationer, fælles oplevelser og styrker det lokale sammenhold. Det er en forebyggende indsats mod ensomhed og social isolation. Denne sociale værdi er svær at måle, men den er uundværlig for et sundt lokalsamfund. 3. Velfærd og Sundhed: Deltagelse i kultur (både aktivt og som publikum) har en dokumenteret positiv effekt på mental sundhed, trivsel og læring

Ja, flygtninge og indvandrere udgør en afgørende ressource frem for et problem for vores lokalsamfundet. Deres bidrag er ikke kun et positivt supplement; det er nødvendigt for at løse konkrete udfordringer i en kommune som vores , Økonomisk Styrke og Arbejdskraft inden for velfærdssektoren (sundhed, ældrepleje) og visse faglærte håndværksfag. • Øget Skattegrundlag: De bidrager direkte til det lokale skattegrundlag, hvilket er afgørende for kommunens økonomi og mulighed for at finansiere kerneydelser. Det er en langsigtet investering, der betaler sig. Mange indvandrere har en stærk iværksætterånd og starter virksomheder, der skaber nye lokale arbejdspladser og tilfører ny dynamik til byens erhvervsliv og butikker.