Gå til indhold
Del kandidaten
Jes Schwartz-Hansen
Sekretariatschef
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Vi skal have meget mere grøn vækst i Sønderborg. Vækst og udvikling, så vi har råd til at tage hånd om de svageste. Og væksten skal være grøn, fordi det er det, folk vil have (ellers flytter de ikke til Søndeborg) - og fordi naturen har behov for en pause og for plads til at komme igen. Som ansvarlig for en fast forbindelse mellem Als og Fyn har jeg været med til at dokumentere sort på hvidt, hvordan vi kan få lige netop det: fremgang og grøn omstilling samtidig.

Erhvervskarriere
2023-nu · Sekretariatschef · AlsFynForbindelsen
2016-2023 · Chefkonsulent · Sønderborg Kommune
2000-2016 · Administrationschef, sekretariatschef, projektleder mv · Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Uddannelse
1991-1995 · Kandidat (cand.scient.pol) · Statskundskab · Aarhus Universitet
1
Lukningen af Sønder Havnegade for trafik skal gøres permanent.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Byeen skal være grøn, byen skal være for mennesker og cykler - det gør den attraktiv for tilflyttere og beboere. Det tyder de fleste undersøgelser på. Så ja: luk Sønder Havnegade for (det meste) trafik. Men handlende, beboere mv skal selvfølgelig kunne komme frem, når det er nødvendigt i 'små doser'.
2
Der skal være mere udlicitering af den kommunale rengøring.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er private eller offentlige, der leverer fx rengøring. Det, der tæller, er borgerne har krav på bedst mulig service for færrest mulige penge. Der har været nogle ærgerlige sager med, at kvaliteten faldt efter udlicitering, uden at der var en reel besparelse. Den slags skal selvfølgelig ikke ske. Men omvendt kan man altså nogle gange både spare og få samme eller bedre service for pengene, når det overlades til private. Udbuddet skal bare styres ordentligt, og så må det vurderes fra sag til sag, om der skal udliciteres.
3
Små folkeskoler som fx i Rinkenæs skal lukkes.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Igen et forkert stillet spørgsmål. Der skal selvfølgelig være skoler rimeligt tæt på, hvor børn og børnefamilier bor. Alt andet er uholdbart. Så ja til også små skoler som Rinkenæs, hvis ellers transporten bliver for lang. Pointen er bare, at det så vidt muligt ikke skal være en politisk beslutning. Med veludviklede taksameter tilskud, der følger barnet, vil det langt henad vejen være forældrene og 'markedet' der bestemmer hvor skolerne ligger. Og for det meste opstår der bare en friskole, hvis folkeskolen lukkes - så det viser at 'besluttede lukninger' ofte er kortsigtede løsninger.
4
Udviklingen af Center Øst skal stoppes.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Center Øst med Bilka, Bauhaus, IKEA mv er en stærk konkurrenceparameter fht andre byer. Så udviklingen skal bestemt ikke stoppe, tværtimod styrkes. MEN der er et stort MEN: det skal gøre betydeligt pænere og mere attraktivt. Lige nu er det maks grimhed til færrest mulige penge. I andre byer er der fx masser af eksempler på, at man har forbudt Bauhaus at lave en høj pylon med skilt på - så hvorfor har vi hovedløst givet lov?
5
Der skal bruges flere penge på udvikling af boliger i Sønderborg.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det er et lidt mærkeligt spørgsmål. Ja, der skal selvfølgelig være mange flere boliger i Sønderborg, for byen skal vokse! Og ja, det koster i den indledende fase. Men på sigt skal investeringen helst kunne tjene sig selv hjem igen. Sådan er det normalt, og sådan skal det også være for Sønderborg!
6
Det er et spild af penge at bruge massevis af penge på renovering af Nordals Skolen.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Renovering forventes at koste 90 mio kr - nybyg koster over 250 mio kr. Så med den sammenligning er det en nem beslutning at renovere.
7
Sønderborg Kommune skal prioritere, at der kommer flere ældreboliger.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Der kommer flere og flere ældre, så der mangler flere boliger. Men da der også er flere ældre, der er ressourcestærke og måske flytter tidligere til noget ældrevenligt, skal der tænkes kreativt, fx bofællesskaber, ejerboliger som ikke teknisk er 'ældreboliger' men som opfylder behov for ældre, fx sikkerhed, plads i boliger til hjælpemidler mv
8
Den tidsbegrænsede parkering i Sønderborg midtby og andre midtbyer skal droppes.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det er fint, at man kan parkere gratis i kortere tidsrum fx op til 30 minutter. Men ellers må princippet selvfølgelig være, at den der optager dyr plads midt i byen betaler for det - altså at der er betalingsparkeing, så bilisterne betaler for den plads, de tager fra andre formål (grønne områder, cyklister, legepladser...)
9
Ensretningen i Østergade i Sønderborg centrum skal ophæves.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det fungerer fint, at trafikken er ensrettet. Der er slet ikke plads til trafik i begge retninger - for der mangler cykelstier og træer i gaden.
10
Der skal laves flere cykelstier i Sønderborg by på bekostning af bilerne.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Forholdene for cykler er for dårlige i Sønderborg. Men aller vigtigst: man ved, at byer, der prioriterer grøn udvikling, cyklisme, kollektiv trafik etc. scorer meget højere som attraktive byer for tilflyttere og beboere, end byer hvor bilen er i centrum. Så hvis byen skal være for fremtiden, skal den have bedre forhold for cyklister.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Kommuneskatten i Sønderborg er allerede (lidt) over landsgennemsnittet. Der kan være god mening i at øge serviceniveaut på udvalgte områder - men så må der prioriteres.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det er altid godt at sætte skatten ned. Men de fleste kommunale udgifter er lovbundne. Så hvis man vil sætte skatten ned, er det Folketinget der skal træffe beslutning om det. Sagt på en anden måde: det er ikke som sådan kommuneskatten, der skal ned - nok nærmere andre skatter og afgifter, hvis ellers det kan lade sig gøre.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det afgørende er ikke højere honorarer. Udfordringen er snarere arbejdsbyrden - byrådspolitikere arbejder simpelt hen for meget. Jeg har ikke nogen nem løsning til, hvordan man kan få arbejdsbyrden ned. Men det må være det, man skal arbejde på.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Inklusion betyder at man vil kunne gøre mere for de særligt udsatte børn, samtidig som man undgår besparelser for de øvrige elever. Så svaret er egentlig et 'både-og'. Ja, de udfordrede børn skal hjælpes, men ikke på bekostning af 'normale' børn. Man ved, at større brug af inklusion kan være med til at hjælpe de udfordrede børn, uden at det nødvendigvis koster mere.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Der er ingen tvivl om, at flere voksne per barn for det meste er godt. Mere tid = mere nærvær = bedre forhold for børnene. Men ofte betyder pædagogik mv mere for børnenes trivsel end blot antallet af børn per voksen. Så selvom vi skal gøre mere for vores børn, er det ikke sikkert, at bedre normeringer er vejen frem. I øvrigt så ligger Sønderborg meget tæt på landsgennemsnittet.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Der er ingen som helst evidens for, at små klasser er bedre - hverken for læring eller for trivsel. Andre faktorer som fx pædagogiske metoder, lærernes uddanelsesniveau og ledelsen har meget større betydning. Så der skal ikke bruges penge på lavere klassekvotienter. Men vi skal selvfølgelig have en stærk og god folkeskole med tilstrækkelige ressourcer.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det er ganske enkelt ikke et 'enten-eller'. Vi kommer ikke udenom mere teknologi. Det er godt i sig selv og kan frigive tid til det mennesker er bedst til: menneskelig nærhed. Og så er det ganske enkelt nødvendigt med mere og bedre velfærdsteknologi, da vi ikke kan finde nok 'varme hænder' til at passe de stadig flere ældre.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Der er ganske enkelt ikke nogen klar evidens for, om det kan forbedre serviceniveuet - og heller ikke for, at det forringer serviceniveauet. Det må derfor afhænge af en konkret vurdering. Nogle gange kan det være fint med konkurrence, andre gange ikke.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Den ældre skal ikke bestemme, hvordan en specifik serviceydelse leveres. Den vurdering skal træffes 'rationelt' - hvad giver mest mening i fht pris og kvalitet. Det er trods alt kommunen og skatteborgerne, der betaler. MEN: man kunne sagtens forestille sig, at den ældre har ret til personlig kontakt i en vis tid hver dag eller hver uge. Og så kan det jo godt være, at hjemmeplejeren kommer forbi, starter robotstøvsuger, vaskemaskine mv og så bare sidder og hygger med den ældre i 20 minutter...
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Hvis Sønderborg skal være en attraktiv tilflytningsby skal den være mere grøn, og den skal gøre mere for cyklister pg gående - også hvis det er på bekostning af plads til biler. Når jeg vælger svaret 'lidt enig' er det fordi, der selvfølgelig også skal være plads til biler. Balancen er bare, at det nu er 'de andres tur', og at vi godt kan indskrænke den plads, de har. Undersøgelser er ret entydige: grønne byer med færre biler opleves som mere attraktive og tiltrækkende.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Der er stort potentiale for at fortætte byen - også på en måde så den samtidig bliver mere attraktiv. Trenden er at folk gerne vil bo 'by-agtigt'. Men hvis byen virkelig skal vokse, kan også nye områder inddrages, fx ved at bynære erhvervsområder omdannes til boligområder, og erhvervsområderne flytter ud omkring omfartsvejen og motorvejen.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Der skal være mere plads til vindmøller og solceller. Men som udgangspunkt ikke på arealer 'tættere på' beboelse. Prisen for en kWh produceret til havs nærmer sig prisen for en kWh produceret på land - så fokus må være havvindmøller. For solceller er der stadig et kæmpe uudnyttet potentiale for at inddrage tagarealer, så det potentiale skal udnyttes først (det er selvfølgelig 'tæt på beboelse' - men det er nok ikke det, der menes med spørgsmålet). Der skal altså ikke være flere solcelleparker tæt på beboelse, det er i hvert fald min holdning.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Mit svar er et utvetydeligt 'JA - men'. Det offentlige skal gå foran og betale (mer-)prisen for at sænke CO2-aftrykket. Men det bør ikke være de enkelte kommuner, der sætter deres egne standarder - det skaber forvirring og uklarhed i byggebranchen. Og man selvfølgelig ikke betale mere for enhver pris - man skal lægge skattekronerne der, hvor effekten er størst, og det er ikke altid i fht byggeri.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Sønderborg skal i høj grad vækste - vi skal være 5.000 flere borgere, og vi skal være en del af centrum, ikke 'udkanten'. Der er ingen fare for, at det giver 'pres på skoler og daginstitutioner'. Lige nu er problemet faldende børnetal. Og skulle der endelig komme pres på, er det kun et luksusproblem - mere vækst giver os flere penge til at finansiere en udbygning. MEN vi skal passe på med trafikken. I selve byen kan vi sagtens reducere trafik, hvis vi bare fører den rigtige politik, der fremmer grøn udvikling og fremkommeligheden for cyklister og gående. Til og fra byen vil der komme mere trafik, her skal vi sikre, at den bliver grøn, og at der lave støjdæmpning mv.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Hvis man inddrager landbrugsjord eller gør mere effektiv brug af visse erhvervsarealer, er der ingen pladsmangel i fht at få plads til nyt erhvervs- og boligbyggeri. Så nej: det er ikke hensynet til grønne områder, der spænder ben for mere byggeri.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Jeg har ikke nogen klar fornemmelse af, om de nuværende byrådspolitikere gør det godt eller skidt i den henseende. Jeg er sikker på, at de 'gør sig umage', men om det er godt nok, ved jeg ikke.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
En kommune skal ikke føre udenrigspolitik.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Det er nærmest umuligt at få et blomstrende kunst- og kulturliv uden offentlig støtte. Og kultur og kunst er noget af det, der gør en by spændende og tiltrækker nye beboere.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jes Schwartz-Hansen uddyber:
Flygtninge og indvandrere kan være en kæmpe ressource, de kan være med til gøre byen levende og international og berige vores kulturliv - og endda bidrage med kompetencer, der er behov for i erhvervslivet. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at de 'forkerte' indvandrere ofte gør det modsatte. Det giver problemer. Så opgaven er så vidt muligt at få de rigtige flygtninge og indvandrere til Sønderborg, og ellers gøre vores ypperste for at integrere de, der allerede er her.