Gå til indhold
Del kandidaten
Jens Wistoft
Selvstændig landmand
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme personligt på mig eller den kandidat der repræsenterer dine muligheder bedst. Jeg har gennem årene i Byrådet lært og forstået meget om den lovgivning vi er underlagt. Jeg har sat mig ind i baggrunde og gennem masser af møder og forskellige aktiviteter skaffet mig adgang til netværk og opbygget kontakter. Den proces blandet med lidt menneske kendskab gør mig fortsat bedre til at engagere mig i det politiske arbejde.

Politisk karriere
2014-nu · Byrådsmedlem · Aabenraa Kommune
2022-nu · Det dansk-tyske Interreg 6A-udvalg
2022-nu · Fmd. f. Region Sønderjylland Schleswig Regionskontoret
2022-nu · Udvalget f. Regional Udvikling
2022-nu · Digitaliserings og Innovationsudvalget
2022-nu · Formand f. Det særlige rådgivende udvalg for Dansk Tysk samarbejde
1
Planerne om et byggeri i det midlertidige byrum i Nørreport skal fortsætte
Jens Wistoft uddyber:
Skatteydernes penge er i meget stor stil brugt på at nedrive udtjente bygninger. Hvis alle de penge skal retur ved salg af byggegrunde, så kommer de4r ikke noget byggeri. Vi kan forære hinanden en meget dyr park, men skylder måske at afslutte på sydsiden ind mod byen.
2
Aabenraa Kommune skal hæve niveauet for en værdig ældrepleje
Jens Wistoft uddyber:
Der er behov for en større omsorgsindsat med et støt stigende antal pensionister. Her er frivillige som besøgsvenner af afgørende betydning. Dem skal vi være bedre til at hjælpe. Praktiske opgaver omkring rengøring og måltider er jævnligt udfordret. Her er brug for et løft. Mobilitet til sundhedstilbud og fritidsaktiviteter når man ikke længere selv kan køre er en stor udfordring for mange. Her skal tænkes nyt.
3
Kommunen bør koncentrere dens tilskud på færre og større events i stedet for at give tilskud til mange mindre events
Jens Wistoft uddyber:
Kommunalt støttede kulturtilbud skal være for de mange og skal derfor bredes ud i kommunen. Større koncerter og festivaller med etablerede og upcoming kunstnere kan lejlighedsvist støttes med underskudsgarantier som der sker mange steder i landet.
4
Aabenraa Kommune skal fortsætte planerne om at bruge 40 millioner kroner på at bygge et nyt stort museum på Kilen, som samlet koster omkring 200 millioner kroner.
Jens Wistoft uddyber:
Hvis museumsplanerne skal have fremtid er det vigtigt at man får inddraget byens mest betydende malerisamling af C.W. Eckersberg som er i Chr. Panbo's besiddelse. Fransiska Clausen samlingen skal selvfølgelig med. En placering i Nørreport burde overvejes
5
Aabenraa skal afsætte flere penge til grøn energi i fremtiden
Jens Wistoft uddyber:
Vi mangler at udnytte vindkraft langt bedre. Møller fylder meget lidt i landskabet og virker døgnet rundt. Især er de effektive om vinteren når energibehovet er størst. Energiproduktionen er dog helt afhængig af om Energinet stiller infrastruktur til rådighed. Sker det ikke kan vi glemme "Den grønne omstilling" omkring el.
6
Der skal bruges penge på at udvikle gågaden, da der er for mange tomme butikslokaler
Jens Wistoft uddyber:
Som forbrugere der køber på Nettet er vi med til at udhule detailhandlen så behovet er faldende. Ejerne af bygningerne skal være med til at vise vejen til fremtiden. Det kunne være at vi ændrede lokalplaner så flere bygninger kunne anvendes til beboelse eller på anden vis blive saneret. En øget tilgængelighed med flere P-pladser nær gågaden er afgørende for handlen. Vi bruger jo også bilen når vi handler úde i box butikken i Rødekro, eller Sønderborg eller xxx
7
Politikerne skal have fokus på at udvikle tilbud som uddannelse, boliger og kulturtilbud til de unge
Jens Wistoft uddyber:
Uddannelse: Folkeskolen er trængt når vi har 30 - 40% flere unge end landsgns. der forlader skolen UDEN karakteren 2 i dansk og matematik. DET SKAL ÆNDRES. Boliger: Vi mangler et campus i Aabenraa. Der mangler betalbare boliger i form af værelser og små lejligheder til de unge. Alt for mange pendler på daglig basis Kulturtilbud: Vi har startet en positiv udvikling ved at støtte musiklivet gennem tematisering langt mere. Det skal fortsætte. Der mangler et samlende tilbud til kreative udfoldelser. Men her spiller indpendlingen givetvis ind.
8
Diskussionen om hotel-og lejlighedsbyggeriet Hvalen ved fjorden viste, at Aabenraa skal få lavet en helhedsplan for, hvordan byen skal udvikle sig
Jens Wistoft uddyber:
Vi mangler i høj grad et hotel. Det forekommer paradoksalt at vi som politikere ikke kan tage bare 1 overnatinng pr. år i f m budgetarbejdet UDEN at være henvist til nabokommunerne. Samtidigt har Destination Sønderjylland påeget den oplagte placering i Aabenraa. Behovet for overnatning af turister er en ting, men erhvervslivet har jo i høj grad brug for steder nær udviklingsområder og byggepladser. Seniorboliger i forskellige former er stærkt efterspurgte. Her er nærhed til indkøb og sundhedstilbud ret afgørende.
9
Aabenraa mangler et samlingspunkt, og politikerne bør prioritere udviklingen af sådan et i de næste fire år
Jens Wistoft uddyber:
Vores mange ungdomsuddannelser skal støttes langt bedre. Vi mangler et campusområde., og vi mangler i den grad "billige" betalbare boliger til studerende. Som det er i dag pendler rigtig mange til uddannelserne. Hvis de skal fastholdes bedre i vores geografi, så skal der være attraktive boliger efter deres valg til rådighed. Seniorerne har pladsproblemer på f.eks. Kirsebærhaven. Her er ligeledes brug for nytænkning.
10
Aabenraa Kommune er den dyreste kommune i Sønderjylland, når man skal have passet sit barn i daginstitution. Politikerne bør derfor prioritere at få sat prisen ned
Jens Wistoft uddyber:
Venstre har fokus på udfordringen og har allerede været med til at ændre prisen. Det er dog fortsat meget kostbart at sende sit barn i institution. Der er relativt mange uddannede pædagoger ansat, hvilket burde give høj faglighed i pasningen. Det hører også med når man vurderer prisen. Mere pragmatiske tilgange med privat og individuel pasning bør fremmes.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jens Wistoft uddyber:
NAtionalt står Danmark med en ekstremt stærk økonomi. Regeringen har givet os endnu flere penge til velfærd i 2025 - 2026 så vi er på et all times high. Det er rigtig dejligt, men vi bør forberede os på mindre, og jeg ser derfor et behov for at lede efter rationaliseringer nu hvor vi ikke er tvunget af omstændigheder.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jens Wistoft uddyber:
Der er godt brug for pengene så længe vi bare bliver færre og ældre. Den dag vi atter er i vækst befolknings- og beskæftigelsesmæssigt kan vi tage en ny beslutning. Der er højkonjunktur og Regeringen har bevilget os nye penge så vi har aldrig brugt så meget som nu. Måske netop derfor bør vi kigge på hvor vi kan reducere og spare fremover.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jens Wistoft uddyber:
Vi får de politikere vi fortjener. Man kan ikke betale regninger med idealisme. Med den økonomi man får i dag vil kun de allerfærreste som er i et karriereforløb søge opstilling til hverv hvor de måske opnår valg, og sjældent får mere end grundhonorering de første 4 år.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jens Wistoft uddyber:
Udfordrede børn SKAL hjælpes, men ikke på bekostning af. Præmissen er forkert. Der er få skoler med meget store udfordringer som har behov for en særlig indsats med pædagoger, psykiatere, forældre m.fl. Naturligvis fulgt op af den nødvendige økonomi.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jens Wistoft uddyber:
Der er relativt højt fagligt niveau i Aabenraa Kommune. Samtidigt har Regeringen sørget for yderligere midler til området. Det er således rekrutteringsudfordringer der begrænser nogle steder.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jens Wistoft uddyber:
De betydelige udfordringer på nogle få folkeskoler kræver en bred målrettet indsat med pædagoger, psykologer og indragelse af forældre og politikere m.fl. til en samlet indsats. Her skal individuelle midler i brug med tilhørende finansiering.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jens Wistoft uddyber:
Teknologi er helt afgørende for at vi fremover kan afbøde de værste uhensigtsmæssigheder som følge af langt færre varme hænder til pleje og omsorg de kommende mange år. Aabenraa Kommune er helt fremme i afprøvningen af teknologier. Så langt at man kommer hertil fra andre egne af landet for at se mulighederne. Den smartere måde at arbejde på tiltaler samtidigt flere unge som vi har så hårdt brug for.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jens Wistoft uddyber:
Vi har meget brug for private aktører til plejehjem og hjemmepleje så der er reelle valgmuligheder. Desværre har Regeringen gjort det svært for de helt små virksomheder der fremover skal kunne tilbyde en bred vifte af tilbud. Det lukker desværre for initiativer.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jens Wistoft uddyber:
I den ideelle verden kunne man drømme om mange flere mennesker men realismen må der være plads til. Derfor tror jeg at vi ser frem mod bedre teknologiske løsninger i fremtiden. Varme hænder er der som bekendt meget stor mangel på de kommende år.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jens Wistoft uddyber:
Høj kvalitet og tidlige målrettede indsatser er afgørende for hurtigt at komme retur fra et sygeforløb og hurtigt blive selvhjulpne. Det arbejder vi gennem en årrække målrettet med i Aabenraa. Samtidigt passer det fint ind i Regeringens omfattende sundhedsreformer skabt til gavn for borgerne.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jens Wistoft uddyber:
Der bygges historisk set kun få nye omfartsveje. Ideelt set kunne man sikkert ønske sig mindre trafik i bymidter, men det matcher ikke at vi i langt overvejende grad bevæger os til arbejde og indkøb med bil. Der kan fortsat afvikles mere trafik med smart regulering. Adgangen til Aabenraa Havn som er kritisk infrastruktur er afgørende for os alle. Som bekendt har 80% af alle varer været ombord på den mest CO2 venlige transportform nemlig et skib. Erhvervslivet skaber vores velstand. Det må vi ikke glemme. Selv store byer med omfattende offentlig transport har IKKE løst udfordringerne med decentral parkering til de mange der skal ind i byerne hver dag.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jens Wistoft uddyber:
Der er meget store forskelle i behovet afhængigt af hvilke byer vi taler om. Der kan ikke svaret entydigt på spørgsmålet
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jens Wistoft uddyber:
Solceller er YT. Hvem har lyst til at se på dem? Og så producere de kun når solen skinner, og slet ikke om vinteren når vi har brug for energien.... Vindmøller er et godt svar på grøn energi og er meget udbredt mange steder i Danmark. De skal være lokalt forankret med lokalt medejerskab som man f.eks. på Mors eller Salling har gjort det i årtier. Afstandskravene er lovbestemt fra Folketinget så der er beskyttelse mod støjforurening og skyggekast.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jens Wistoft uddyber:
Aktuel lovgivning medfører helt automatisk langt bedre isolering ved boligrenoveringer. Det nedsætter energiforbruget og dermed er byggeriet ikke i sig selv en fordyrelse. Heller ikke her passer præmissen
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jens Wistoft uddyber:
Desværre fortæller alle statistikker at vi bliver færre og færre. Så ja, vi skal lægge os i selen for at øge væksten. Vi mangler omkring 400 elever i skolerne og står måske overfor skolelukninger
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jens Wistoft uddyber:
Planloven og lov om kystbeskyttelse samt andre reguleringsbestemmelser er på det nærmeste ødelæggende for vores udviklingsmuligheder med 2 smukke fjorde. Samtidigt har vi fået Grøn Trepart og krav om voldsomt store nye arealer med skov. Altsammen noget der vil ændre vores landskab FOR AL TID.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jens Wistoft uddyber:
Hvad andre politikere lytter til ved jeg ikke så meget om. Men når vi arbejder i udvalgene synes jeg vi gør meget ud af at lave borgerhøringer. På socialområdet er det kutyme at høre, Seniorråd, handicapråd og relevante interessegrupper i øvrigt. Det fungerer som udgangspunkt godt. Når det kommer til byggerier og lokalplaner kniber det med enigheden på tværs. Der bliver truffet for få politiske beslutninger til skade for udviklingen og helheden i kommunen.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jens Wistoft uddyber:
Spørgsmålet er med til at splitte mennesker. Det har vi allermindst brug for netop nu med seriøst meget uro især i Europa. Vi har tværtimod brug for at styrke demokratiet ved at vise hvad hvad frihed, respekt og åbenhed kan hvis man tager ansvaret på sig.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jens Wistoft uddyber:
Kunst og kultur er bærende for vores samfund. Den overlever altid om end med skrammer uanset krig og ødelæggelser.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jens Wistoft uddyber:
Aabenraa Kommune modtager omkring 4.000 personer dagligt som pendler ind sydfra. De er helt afgørende for at vores samfund fungerer på ALLE niveauer. Et stop i hjemmehjælpen på sygehusene eller alle former for erhverv ville være katastrofalt. Herboende ukrainske flygtninge har større erhvervsfrekvens end etniske danskere! Der er behov for bedre integration af indvandrere. Her er sprogundervisning nøglen til vores samfund. Uden sprog opnår de færreste en kulturforståelse og dermed reel adgang til samfundet.