Gå til indhold
Del kandidaten
Jens Jakob Velasco Hansen
Bæredygtigheds- og kommunikationschef
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Fordi jeg kommer udefra med et friskt perspektiv og relevante kompetencer. Her en oversigt: 1) Jeg er tilflytter og netop blevet far. Derfor yderst motiveret for at præge den by, mit barn og fremtidige generationer skal vokse op i. Derfor er min drivkraft stærk og mit perspektiv friskt 2) Har erfaring som borger fra 5 andre danske byer, herunder de tre største og er international gift. Det vil jeg mener giver mig et vist udsyn og bredere, måske mindre indespist netværk 3) Vil arbejde meget målrettet på borgerinddragelse og klare planer for alle dele af kommunen - ikke kun Kolding C 4) Vil kæmpe for, at vi får skabt større, lokal sammenhængskraft mellem det internationale og lokale 5) Har erfaring fra erhvervslivet inden for bæredygtighed og kommunikation, som jeg kan bringe videre til gavn for kommunens erhvervspolitik og forståelse af virkeligheden hos virksomhederne. 6) Vil forsøge at få busplanen ændret til gavn for Bramdrupdam og andre yderområder, som rammes hårdt

Politisk karriere
2025-nu · Bestyrelsesmedlem
Tillidsposter
2022-nu · Klubmedlem, bestyrelsesmedlem i 2025-2026 · Koldinghus Rotary Klub
Erhvervskarriere
2020-nu · Kommunikations- og bæredygtighedschef · Corporate Communication & Sustainability · NDI A/S
Uddannelse
2013-2017 · Bachelor · Journalist · Syddansk Universitet
2009-2012 · Bachelor · Klassisk pianist · Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
1
Kolding Kommune gav 33,5 millioner kroner til første del af udvidelsen af Kolding Stadion og skal også give et stort millionbeløb til næste etape af udvidelsen.
2
Kolding Kommune skal lukke små folkeskoler med mindre end 100 elever.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Den er svær. Vi skal tænke i de mindre lokalområders sammenhængskraft, men omvendt skal dyr drift af skoler helst heller ikke betyde andre velfærdsforringelser. Derfor "hverken eller" og en sag, jeg skal sætte mig grundigere ind i.
3
Hjemmehjælpsmodtagere skal have frisklavet mad leveret hver dag, som foreslået af Ældrerådet i Kolding.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Fint, hvis det kan finansieres.
4
Koldings middelalder-midtby skal spærres af for gennemkørende bilister, som i stedet må benytte ringvejene rundt om byen for at komme frem til deres mål.
5
Kolding skal have en ny køreplan for bybusserne, så de kører i lige linjer med høj frekvens. Nogle får længere til bussen, men flere vil springe på, fordi man aldrig kommer til at vente ret længe på næste afgang.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Til dels god idé, men problemet er, at Bramdrupdam og også enkelte andre områder afskæres fra byen. Derfor vil jeg arbejde på at få busplanen justeret til, så det ikke bliver en excelarksøvelse, der kun handler om at få flest mulige med bussen, men også sammenhængskraft lokalt. Ikke mindst i forhold til Bramdrupdam, der rammes særlig hårdt.
6
Kolding Kommune skal holde fast i planen om at etablere havnebydelen Marina City i fuld skala med cirka 350 boliger.
7
Mere af erhvervshavnen skal inddrages til byudvikling med boliger og rekreative områder.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Erhvervsaktiviteterne så vidt muligt flyttes til Fredericia, hvor der er langt bedre betingelser, og det er en langt mere konkurrencedygtig havn set i lyset af den globale konkurrence - hvilket også fremgår af rapporten "Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling." Samtidig bør myndighederne have opgaven med klimasikring af havnen, og nye bolig- og opholdsområder vil udfylde det uopfyldte behov for centralt beliggende, nybyggede lejligheder. Det er dog også vigtigt, at havnen bliver for alle, og jeg synes at det ville være en rigtig god idé også at opføre nogle bofællesskaber á la Generationernes Hus i Aarhus samt tænke i attraktive opholdssteder for borgere og studerende på havneområdet. Endelig bør politikerne helt trækkes ud af havnebestyrelsen, så vi ikke risikerer sammenblanding af interesser. Det er ikke godt for det lokale demokrati.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Det skal ikke være lønnen, der driver det. Alternativt skulle man tænke i at honoraret afhænger af indkomst og andre forudsætninger - så sådan en som mig, der ikke behøver det, ikke får mere, men andre kandidater, der har andre mere udfordrede, økonomiske forudsætninger evt. får lidt mere. Hvis dette forslag faktisk sikrer, at vi får en bredere del af borgerskabet repræsenteret i kommunalbestyrelsen, og det ved jeg ikke, om det ville gøre.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Det har alt for store menneskelige omkostninger, hvis vi ikke gør det. Rigtig mange sårbare børn er senere i livet i langt højere risiko for at begå kriminalitet eller på anden vis skade sig selv eller samfundet. Derfor er det helt afgørende vigtigt, at vi hjælper udfordrede børn og prioriterer dem.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Det er mit indtryk, at det er ret afhængigt af, hvilket område, man bor i byen.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Der skal også investeres i lærernes uddannelse og træning af personale. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis kun handler om antal elever per lære. Og det kan også variere en del fra skole til skole alt efter, hvor krævende børnene er og hvad de kommer med i deres sociale og opdragelsesmæssige bagage.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Det ved jeg ikke nok om området for at kunne svare helt kvalificeret på.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Formentlig ja, men det skal helst heller ikke have en social slagside eller ende med at koste kommunen mange penge, hvis en privat aktør går konkurs, og kommunen pludselig står med en stor regning, der skal betales - og det efterfølgende medfører sparerunder (også selvom de valgte politikere evt. blot skyder skylden på den tidligere kommunalbestyrelse, som politikere jo gerne have for vane...)
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Helt ærligt så tror jeg ikke, at det er robotstøvsugerspørgsmålet, der har den største virkning på beboeres trivsel og livskvalitet. Set i det store billede, så for mig er det ikke en mærkesag. Det handler om de ældres relationer og at de ikke bliver overladt til sig selv.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Ja og nej. Man bør kompensere ved at fx opføre et P-hus og bygge mere i højden. En løsning, som evt. også kan erstatte den meget store parkeringsplads ved Riberdyb.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Det er en nødvendighed i forhold til den grønne omstilling; men det er vigtigt, at man også tager hensyn til lysindfald og har stadsarkitekten og lignende kompetencer inde over, så man ikke bygger i 50 forskellige stile og ikke tager højde for æstetik. Særligt ikke, når Kolding skal forestille at være en designby.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Vil vi hellere fortsætte med at finansiere Putins krig gennem køb af russisk olie og gas? Det er sat på spidsen, men energipolitik er sikkerhedspolitik; men det er - som vi har set talrige eksempler på - meget vanskeligt. Derfor skal kommunen have nogle meget nøje definerede lokalplaner, der klart defineret: hvor bygger vi nye boligområder og prioriterer beboelse? Hvor prioriterer vi energiparker. Derfor "lidt enig," fordi jeg ikke er med på, at det nødvendigvis skal være tættere på beboelse end i dag. Jeg er så personligt mere tilhænger af vindmøller som teknologi, da de har en højere oppetid (kører hele døgnet rundt, året rundt) og fylder mindre. Samtidig er det lettere at tænde/slukke for dem. Endelig skal vi måske på national niveau drøfte, om nogle kommuner egner sig bedre til andre og således skal have en større proportion af energiparker - fx Tønder og andre tyndt befolkede områder. Endelig skal borgerne kompenseres godt, hvis de bliver påvirket negativt af energiprojekter.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Det kan godt være, at det er dyrere på den korte bane, men det kan blive langt, langt dyrere på den længere bane, hvis vi ikke tager den grønne omstilling alvorligt. Jeg arbejder selv til daglig med området og ved, hvor svært det kan være at få økonomi og bæredygtighed til at mødes på den korte bane - men vi SKAL lykkes med dette, også kommunalt, og vi skal stille endnu højere krav til virksomheder i kommunale udbud i forhold til bæredygtighed. På den måde kan vi påvirke markedet og støtte de virksomheder, der er deres ansvar i forhold til den grønne omstilling bevidst - og dermed præge udviklingen i rigtig retning, selvom vi "bare" er en lille kommune i lille Danmark. Det betyder noget, selvom det i det store billede kan synes af lidt.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Jeg synes spørgsmålet er lidt uklart formuleret. Er det økonomisk vækst, befolkningsmæssig vækst, etc.? Det er dog nok naturligt, at der er en vis forsinkelse mellem øget tilflytning og at det samlede kommunale serviceniveau følger med. Men så må man sætte ind for at lukke hullet, så hurtigt man kan. Jeg mener dog ikke, at det nødvendigvis er helt realistisk at tro, at vi kan få øget tilflytning og serviceniveau præcis på samme tid.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Jeg synes, at byrådet har lukket for meget om sig selv. Det har vi fx set i forbindelse med busplanen. Dertil en masse byfornyelse, der lige pludseligt kom væltende - op til valget. Ergo virker det til, at det handler lidt for meget om at bevare magten og at der er "panik før lukketid" end at lytte til borgerne. Den politiske kultur håber jeg, at der kan gøres op med fra næste byrådsperiode, og det vil jeg arbejde for.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Vi bliver nødt til at stå ved vores værdier og undgå at være hykleriske og give Israel særret til at overtræde internationale konventioner og begå overgreb mod lokalbefolkninger. Det må gælde for alle stater.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Jeg er særligt optaget af, hvordan vi kan understøtte lokal talentudvikling og få hjulpet unge talenter inden for kulturlivet frem. Konkret fx gennem flere kulturudstillinger med unge talenter, elevkoncenter med musiktalenter og lignende. På den måde skaber vi flere stærke kulturoplevelser for borgerne, samtidig med at unge talenter træner i at dyrke deres talent og mærke, hvilken en forskel de kan gøre. Her vil jeg trække på min egen baggrund som uddannet klassisk pianist og min tid, da jeg var ung, som del af en privat musikskole for unge talenter. Jeg har herigennem en klar indsigt i, hvad der virker.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jens Jakob Velasco Hansen uddyber:
Det er lidt firkantet sat op. Der er selvfølgelig udfordringer med enkelte, men det må ikke overskygge det faktum, at vores velfærdsstat og virksomheder er dybt afhængig af international arbejdskraft. Disse typer af indvandrere, der kommer for at arbejde, lære sproget og blive en integreret del af samfundet skal vi hjælpe i endnu højere grad. Derfor bør kommunen investere mere i brobygning mellem de lokale og internationale miljøer, så vi styrker lokalsamfundets sammenhængskraft. Vi skal ikke undervurdere, hvor stærke ressourcer, vi også kan tiltrække og at der er masser af steder uden for Koldings bygrænse, hvor der uddannes højt kvalificeret arbejdskraft. Men integration er en opgave, vi skal lykkes med, og vi skal forstå, at vi har med en meget sammensat gruppe at gøre. Derfor kræver området en veludviklet og differentieret, kommunal politik.