Der er tydeligvis brug for nye politikere i byrådet, så skolerne i Vejen kan tages seriøst i fremtiden. I Vejen bruger vi markant færre kr. end alle andre kommuner. Det medfører, at elever, der har brug for ekstra støtte aldrig får det, de har krav på. Inklusionsområdet halter. Hvert år skal skolerne indsende spareforslag for over 7 mio. Sådan har det været i over 10 år. Lærerne tjener 24.000 mindre hvert år end lærere i omegnskommunerne. I Vejen har man nemlig valgt at give et tillæg på 15% til alle ledere, men kun 3% til lærerne. Det er jo direkte useriøst og betyder, at når ansøgere opdager dette, løber skrigende væk. Vi skal have sørget for at vore unge mennesker og andre kan transportere sig til uddannelser og arbejde. Campus Vejen skal udvikles -en opgave de selv skal stå for i samarbejde med kommunen i stedet for at folk fra forvaltningen uden viden på området, skal stå for det. Vi skal sørge for, at der kun er de ansatte på rådhuset, der er brug for. Slut med kolde hænder!