Gå til indhold
Del kandidaten
Jeanette Sagan
Formand for Ældre, Pleje og Omsorg, Rebild Kommune
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

En stemme på mig er en stemme for børnene, de handicapramte og de ældste medborgere. Jeg har hjertet på rette sted og to ører slået ud. Jeg drømmer om at Nordjylland skal være Danmarks førende region i forhold til forebyggelse og behandling af ældres sygdomme. Det geriatriske område – altså sundhed for de ældre er vigtig fordi sygdomsbilledet blandt ældre bliver mere komplekst, og der skal mere specialviden til, så ældre får den ret hjælp. F.eks. hjælp til den demensramte, med fysisk aldring og multisygdom oveni. Jeg drømmer om et Nordjylland, hvor Børn og Unge med særlige forudsætninger hurtigere kan blive udredt og få den hjælp, de har brug for. Ingen familie skal stå alene i lange ventetider, mens bekymringerne vokser. Med min erfaring fra Handicaprådet ved jeg, at vi har brug for et stort løft, så ventelisterne kan blive blive kortere. Hensyn til MENNESKET foran hensyn til systemet. Jeg vil kæmpe for, at der uddannes flere læger i Nordjylland, så alle kan få sin egen familielæge.

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Rebild Kommune
2021-nu · Formand for Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget · Rebild Kommune
2018-2021 · Medlem af Teknik og Miljøudvalget
2014-2021 · Næstformand for Sundhedsudvalget
2017-2018 · Medlem Børne- og Familieudvalget
2014-2018 · Byrådsmedlem
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Jeanette Sagan uddyber:
Nej, det er selvfølgelig ikke i orden. Jeg tænker, der kan gøres meget for at skabe mere ligeværdige forhold.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Jeanette Sagan uddyber:
Nej, det mener jeg faktisk ikke. Der vil være for mange, for hvem det vil være en barriere for at gå til lægen, hvis de skal betale for det. og dermed bliver netop de patienter dyrere at behandle i den sidste ende.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Jeanette Sagan uddyber:
Der er nogle konsultationer, hvor det vil give god mening med video-konsultation. Det vil naturligvis være en vurderingssag, hvornår det giver mening at skifte et personligt møde med lægen ud med et videomateriale. Men f.eks. i diabetes-behandling og andre sygdomme, hvor måling af blodtryk og blodsukker kan måles og indrapporteres, giver det god mening og større frihed til patienten.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Jeanette Sagan uddyber:
Jeg tror, de fleste mennesker foretrækker det nære og det trygge i en sygdomssituation, når der er overblik over sygdomsgrad, behandlingsforløb og helbredelse. Så har man overblik og kan klare sig med behandling og omsorg. Men er man alvorlig syg og har brug for særlig forskningsindsats eller speciallægebehandling, fordi få kender til diagnose og behandlingsform, ja sågar risikoen, man står overfor med sit helbred. Så er jeg overbevist om, at man hellere vil have de rette kompetencer omkring sig. Så betyder geografi ingenting.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Jeanette Sagan uddyber:
Enig. Når det er sagt, så er der flere måder at dække yderområderne ind på. Måske kan man med fordel tænke anderledes, og skabe stærkere dækningsgrad ved at tænke andre fagpersoner ind, end de som typisk følger med i en ambulance.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Jeanette Sagan uddyber:
Man kunne jo også tilpasse størrelsen på flådekøretøjer, så servicen ikke blev så ringe, at man tvinger folk, uden for de større byer til at transportere sig i egne biler.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Jeanette Sagan uddyber:
Jeg tror, helt overordnet at den investering, vi kan gøre i psykiatrien, er givet godt ud. Jeg ser det sådan, at mange flere potentielt vil kunne bidrage bedre til samfundet, hvis de fik den rette behandling i tide. Uanset om man har psykiatrisk lidelse eller ej, så tror jeg, at de fleste mennesker ønsker at bidrage til fællesskabet med noget, og ønsker også at mærke, at der er brug for dem et sted. Så hvis vi investerede i at give den rette hjælp til den rette tid, så ville vi undgå at isolere og skabe så mange uarbejdsdygtige borgere. Så måske kunne det overordnet set blive et PLUS og ikke en negativ præmis, som spørgsmålet ligger op til.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Jeanette Sagan uddyber:
Jeg tænker, det er en god ide, at Regionerne består. Det er nødvendigt med et helikopterperspektiv for at løfte hospitalsvæsnet og sikre den rette specialiseringsgrad og lægedækning.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Jeanette Sagan uddyber:
Patienter, der er afhængige af, at deres behandling kommer i gang snarest mulig, skal ikke vente i uvished og have utryghed om deres behandlingsforløb. Det er nødvendigt, at sikre sig mod uhensigtsmæssige ventetider, så der er brug for en systematisk tilgang / kontrol, der sikrer at patienterne kommer i behandling hurtigst muligt. Hvis det betyder, at man ikke kan ansætte nok til at løse opgaverne i det offentlig, så skal det private hospitalsvæsen naturligvis være en del af løsningen.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Jeanette Sagan uddyber:
Det er nødvendigt at finde den rette balance i forhold til den behandlingsservice, der skal tilbydes. Her tænker jeg også, at alvorligheden i de mest udbredte sygdomme spiller en rolle.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Jeanette Sagan uddyber:
Jo tidligere i et barns liv, vi får sat hjælpen ind, des bedre mulighed og forudsætninger får vi givet børnene med på vejen. Så Naturligvis. Børn og unge skal prioriteres fordi, de er vores råstof, og vi har en forpligtelse til at sikre, at kommende generationer kommer godt i vej. Når stadig flere har brug for udredning for at få den rette hjælp til den rette tid, så må vi ikke tøve med at prioritere, at få hjulet de yngste generationer på rette vej i systemet. Det er de unges ret, når vi har indrettet systemerne sådan, at man ikke kan få tildelt den rette hjælp, uden at være blevet udredt.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Jeanette Sagan uddyber:
Ja, men alt med måde. Penge er en stor hjælp, men det måske blive den eneste drivkraft og motivation. Det er stadig vigtigt, at man brænder for det man laver, når man har med andre mennesker at gøre. Særlig mennesker i en sårbar situation, som patienter jo oftest er.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Jeanette Sagan uddyber:
Der skal være en vis sikkerhed for, hvad der sker i et patientforløb., så selvfølgelig kan man ikke fjerne alle dokumentationskrav. Men der er også dokumentationsopgaver, der ikke bidrager med værdifuld viden, og det bør udsluses. Og måske kunne man overveje, hvilken kompetencer, der løser hvilke opgaver. Vi har ikke råd til faggrænse-barrierer for fagets skyld. Der kommer hensynet til patienten først.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Jeanette Sagan uddyber:
Allerhelst ønsker jeg, at der skabes lægekapacitet nok, så det ikke bliver en Regionsopgave. Sådan var det for 10 år siden, hvor kapaciteten ad uddannede læger var alt for lille. Og det er ikke min oplevelse, at Regionsklinikkerne har været en ubetinget succes.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Jeanette Sagan uddyber:
Jeg mener, at kræftbehandling og forskning er så vigtig for os, at den skal fylde meget. Jeg oplever ikke, at det betyder, at behandlingen af andre sygdomme ikke får nok plads.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Jeanette Sagan uddyber:
Alle har ret til deres egen familielæge. Det er et spørgsmål om, at vi får uddannet læger nok. Og derfor er netop flere studiepladser i almen medicin på Aalborg Universitet virkelig vigtig.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Jeanette Sagan uddyber:
Det skal vi naturligvis allesammen. Og også regionen i de opgaveporteføljer, hvor det er meningsfuldt. Men i nogen tilfælde, vil driftssikkerhed komme til at gå forrest i første omgang.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Jeanette Sagan uddyber:
Jeg synes, at hospitalerne vejleder rigtig fint om, hvad man skal gøre for at få lavet en tid om. Og hvis man ikke kan ringe om melde afbud, hvis man er blevet forhindret i at møde til aftalt tid, så er det nok fordi man godt kan undvære 200 kr.