Er du enig med Jeanette Juul Quaade?

Del kandidaten

Jeanette Juul Quaade

Underviser, iværksætter og erfaren medborger

Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, hvor mennesker kommer før systemer. Vi skal turde tænke mere menneskeligt, helhedsorienteret og langsigtet – både i den sociale indsats, i ældreplejen og i arbejdet med vores børn og unge. Vi bruger for mange ressourcer på kontrol frem for tillid. Det kan og skal gøres bedre. Jeg ønsker en kommune, hvor vi arbejder forebyggende og giver støtte, før problemer vokser sig store. Hvor vi investerer i trivsel, fællesskaber og kompetencer, så borgerne får mulighed for at bidrage på egne vilkår. Jeg tror på, at når mennesker får lov at lykkes, vinder både de og kommunen. Jeg er optaget af, at vi bruger pengene klogt og ansvarligt – med fokus på kvalitet frem for bureaukrati. Det handler om at skabe reel værdi for mennesker, styrke tilliden til hinanden og bygge et lokalsamfund, vi alle kan være stolte af. Jeg er ikke bange for at sige fra, når noget ikke giver mening – men jeg ønsker altid at bidrage til fælles løsninger.

Politisk karriere

2017 · Jeg var opstillet som kandidat for SF ved kommunalvalget i 2017, men deltog ikke aktivt i valgkampen.

Tillidsposter

1912-nu · Lokalformand, medlem af Regions Midts- og Hovedbestyrelse · SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

2014-2022 · Medlem af Det Psykiatriske Patientklagenævn · Nævnenes Hus

Erhvervskarriere

2020-nu · Stifter · Velfærds KURSuscenter - VKURS

2010-2015 · Underviser · FOF Nordvestjylland

2012-2014 · Stedfortræder for leder · Kultur- og frivillighuset i Holstebro

Det er nødvendigt at samle eleverne på færre skoler, når antallet af børn falder

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg forstår behovet for at tænke økonomisk, når elevtallet falder – men vi må ikke se små skoler som et problem. De er ofte et vigtigt samlingspunkt i lokalsamfundet og giver tryghed, nærvær og fællesskab. I stedet for at lukke skoler bør vi tænke nyt: samarbejde på tværs, dele faglige ressourcer og bruge skolerne mere fleksibelt – fx til fritidsaktiviteter og lokalt engagement. Små skoler kan være en styrke, hvis vi organiserer undervisningen klogt og arbejder med aldersblandede klasser og fællesskab på tværs. Det handler ikke kun om tal, men om at bevare liv og sammenhængskraft i hele kommunen.

Kommunen prioriterer Struer by på bekostning af oplandet

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg oplever, at kommunen i mange år har fokuseret mest på Struer By, mens mindre lokalsamfund og landsbyer er blevet tilsidesat. Det er naturligt, at byen skal have et stærkt centrum, men udviklingen skal ske i balance. Oplandets foreninger, ildsjæle og lokale fællesskaber er en kæmpe ressource – og mange flytter netop til kommunen for at få natur, nærvær og ro. Det kræver, at vi også prioriterer veje, transport, fritidsliv og bosætning uden for bymidten. En levende kommune skal hænge sammen hele vejen rundt, og der skal være lige adgang til service, kultur og udvikling – uanset postnummer.

Bybusserne bør nedlægges og erstattes af flextrafik

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg er enig i, at vi skal tænke kollektiv trafik på nye måder. Mange bybusser kører næsten tomme, og det er hverken økonomisk eller miljømæssigt bæredygtigt. Flextrafik kan give en mere fleksibel løsning, hvor borgerne bestiller kørsel efter behov, og kommunen kun betaler for de ture, der faktisk bliver kørt. Men omlægningen skal ske med omtanke, så det stadig er muligt at komme både ud og hjem – også for dem, der bor i landdistrikterne. Prisen må ikke blive en barriere, og det skal være nemt at bestille, også uden smartphone. Vi bør derfor kombinere flextrafik med faste afgange på de mest brugte ruter, så vi bevarer trygheden og sikrer, at alle fortsat kan komme rundt i kommunen.

Der er plads til mange flere solceller og vindmøller i Struer Kommune

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg er helt enig i, at vi skal udbygge den grønne energi – men det skal gøres klogt og i respekt for natur, naboer og landskabet. Vi har masser af uudnyttet potentiale på tage, overdækkede parkeringspladser og andre eksisterende flader, hvor solceller kan integreres uden at ødelægge udsigter eller natur. Vindmøller bør planlægges i dialog med lokalsamfundet, så de giver værdi både lokalt og globalt. Grøn omstilling handler ikke kun om teknik, men om tillid og samarbejde – og om at skabe løsninger, hvor både mennesker, miljø og økonomi hænger sammen.

Kommunen bør investere endnu mere i turismen

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg flyttede til Struer for 30 år siden – efter at have været turist her gennem otte år. På mine ferier forelskede jeg mig i byen og den fantastiske natur, der omgiver os. Struer rummer et stort potentiale, som vi kan vise frem for resten af landet og verden. Turismen kan skabe noget særligt – både for gæster og for os, der bor her – og samtidig åbne for nye jobmuligheder, også for udsatte borgere. Turismefaget rummer mange opgaver, som kan bruges til at styrke udvikling og recovery. Jeg savner et selvstændigt turistkontor i Struer, hvor både kommercielle og frivillige kræfter kan samarbejde. Det vil styrke byen, skabe stolthed og give liv hele året.

Markedsføringen af Struer som “Lydens By” er fornuftig og styrker min kommune

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Markedsføringen af Struer som Lydens By giver mening – det er en stærk identitet, der både bygger på vores historie og på vores fremtid. Men vi skal sørge for, at fortællingen også favner det brede liv i kommunen – naturen, kulturen, fællesskabet og de mennesker, der skaber lyd i hverdagen. Det er vigtigt, at Lydens By ikke kun bliver et brand, men et levende projekt, hvor borgerne føler sig som en del af fortællingen. Hvis vi gør det rigtigt, kan Lydens By både styrke erhverv, turisme, bosætning og sammenhængskraft – og skabe stolthed hos os, der bor her.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at et godt serviceniveau er kernen i et velfungerende lokalsamfund. Hvis vi ønsker nærværende ældrepleje, trygge skoler og et system, der hjælper mennesker videre, må vi også være villige til at betale for det. Frisættelsen af jobcentrene er et godt eksempel: Hvis vi vil skabe en mere meningsfuld beskæftigelsesindsats, skal vi turde tænke nyt – inddrage peers med levede erfaringer og arbejde recovery-orienteret, så indsatsen handler om håb, retning og samarbejde, ikke kontrol. Det kræver investeringer i mennesker, kompetencer og fællesskaber. Kommuneskatten skal ikke hæves for hævelsens skyld, men når det skaber reel kvalitet og menneskelig værdi, er det en investering i vores fælles fremtid. At spare på velfærd er som at tisse i bukserne – det føles måske rart et øjeblik, men det bliver hurtigt både koldt og dyrt.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener ikke, at lavere skat i sig selv bør være et mål. Kommunens vigtigste opgave er at sikre tryghed, omsorg og kvalitet i de tilbud, borgerne møder – fra daginstitutioner og skoler til ældrepleje og social støtte. Selvfølgelig skal vi bruge pengene klogt og bekæmpe spild, men besparelser risikerer hurtigt at koste mere på den lange bane – både menneskeligt og økonomisk. En kommune er et fællesskab, og skat er den måde, vi finansierer det fælles gode på. I stedet for at konkurrere på lav skat bør vi måles på, hvor godt vi passer på hinanden, og hvor effektivt vi forvalter de midler, vi allerede har.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

VI SKAL STYRKE DEMOKRATIET, MEN IKKE GØRE POLITIK TIL ET LØNJOB. Det er vigtigt, at flere borgere får mulighed for at engagere sig i lokalpolitik. Byrådsarbejdet kræver tid, ansvar og indsigt, og det kan være svært at forene med job og familieliv. Derfor skal vilkårene være rimelige, så flere kan deltage – men jeg tror ikke, at højere vederlag alene løser udfordringen. En mindst lige så stor barriere er den hårde og ofte polariserede samtalekultur, især på sociale medier, hvor mange oplever at blive angrebet personligt, bare fordi de engagerer sig. Det skræmmer især yngre og nye kandidater væk. Vi skal derfor arbejde for en mere respektfuld demokratisk dialog, både i byrådssalen og på nettet. Demokrati handler om tryghed, deltagelse og fællesskab – ikke økonomisk motivation.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

VI SKAL INVESTERE I ALLE VORES BØRN - IKKE VÆLGE MELLEM DEM. Jeg mener, at skolen skal kunne rumme alle børn – også dem, der har det svært. Men det kræver, at vi investerer i vores børn og tør tænke skolen anderledes. Klasseinddelingen efter alder bygger stadig på industrisamfundets logik om effektivitet, men undervisning og dannelse kræver tid, tryghed og at man bliver mødt i sin nærmeste udviklingszone. I dag bliver både lærere og elever klemt, fordi der ikke er støtte nok til de børn, der har brug for særlig hjælp. Det går ud over fællesskabet og læringsmiljøet for alle. Derfor skal vi styrke den tidlige indsats og give lærere, pædagoger og forældre den støtte, der skal til, for at inklusion kan lykkes i praksis – herunder inddrage relevante eksperter. Det handler ikke om at vælge mellem børn, men om at skabe en skole med plads, tid og tryghed til hvert enkelt barn.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Vi skal investere i vores børn – både for deres egen skyld og fordi de er vores fremtid. I dag er der alt for få voksne i mange daginstitutioner, og det går ud over både børnenes trivsel og medarbejdernes arbejdsglæde. Børn har brug for tid, ro og nærvær – børn skal trives, ikke bare passes. Gode normeringer er ikke en luksus, men en forudsætning for udvikling, tryghed og sprog. Hvis vi vil have robuste børn, skal vi give dem en tryg start i livet med stabile relationer og voksne, der har overskud til at se det enkelte barn. Jeg er sikker på, at vi kan forebygge mange af de udfordringer, vi senere møder i skoler, på jobcentre og i socialsystemet, hvis vi tør investere i børnene fra begyndelsen – DET ER HER, VI LÆGGER GRUNDEN TIL VORES FÆLLESSKAB OG SKABER FREMTIDEN.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg forstår ønsket om mindre klasser, men problemet stikker dybere. Vores skole er stadig bygget op omkring en model fra industrialiseringens tid, hvor elever i samme alder lærer det samme på samme tid. Det passer dårligt til nutidens børn og et samfund, der hylder forskellighed og inklusion. I stedet for kun at fokusere på klassernes størrelse skal vi turde organisere undervisningen anderledes – fx i aldersblandede eller fleksible læringsfællesskaber, hvor børn mødes i deres nærmeste udviklingszone. Klassen kan fortsat være en tryg base, men undervisningen skal afspejle, at børn lærer forskelligt. Mindre hold, støttefunktioner og tolærerordninger kan give mere nærvær – men målet må være kvalitet og trivsel, ikke bare færre elever pr. klasse.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at vi skal have flere varme hænder i ældreplejen – men også kloge hænder, der kan bruge teknologi som støtte, ikke som erstatning. Velfærdsteknologi kan være en stor hjælp, hvis den bruges rigtigt: til at lette tunge løft, skabe tryghed og frigive tid, så personalet kan være mere sammen med borgerne. Problemet opstår, når teknologien bliver et spareværktøj i stedet for et omsorgsværktøj. Ældrepleje handler først og fremmest om menneskelighed, tillid og kontinuitet. Derfor skal vi investere i både mennesker og løsninger, der styrker relationen – ikke erstatter den.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener ikke, at mere konkurrence i sig selv skaber bedre velfærd. Erfaringen viser, at private aktører kan bidrage positivt med fleksibilitet og nye idéer, men kun hvis samarbejdet styres klogt og med fælles værdier. Når pleje og omsorg bliver en konkurrence, risikerer vi, at fokus flyttes fra relationer og kontinuitet til minuttyranni og kontrol. Den bedste ældrepleje bygger på tillid, faglighed og stabilitet – uanset hvem der leverer den. Derfor skal kommunen sikre fælles standarder, gennemsigtighed og reelt samarbejde mellem offentlige og private aktører, så borgeren oplever sammenhæng og kvalitet frem for forskelle i systemer og kontrakter.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at hjemmeplejen skal handle om både faglighed og nærvær. En robotstøvsuger kan være et godt redskab, hvis den bruges, mens hjemmehjælperen laver andet arbejde – også de relationelle opgaver, der giver mening for den ældre. Problemet opstår, når teknologien bruges som erstatning for menneskelig kontakt, og ældre efterlades alene med en robot, der sætter sig fast eller skaber utryghed. Velfærdsteknologi skal frigive tid til omsorg, ikke fjerne den. Derfor skal brugen af robotter altid ske med respekt for borgerens ønsker og behov – og med fokus på tryghed, kvalitet og værdighed. Teknologi skal bruges klogt, som en støtte - ikke som en erstatning.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Genoptræning er en helt central del af et menneskes vej tilbage til et godt liv efter sygdom eller skade. Men hvis vi tager midler fra forebyggelse, risikerer vi blot at skabe flere borgere med behov for genoptræning i fremtiden. Vi skal se hele mennesket og hele systemet - ikke kun hvert enkelt område for sig. Det bedste sundhedsvæsen forebygger, så færre bliver syge, og hjælper effektivt, når skaden sker. Derfor skal vi styrke genoptræningen, men samtidig sikre, at der er en rød tråd mellem forebyggelse, behandling og efterværn. Det handler om at investere klogt og menneskeligt – ikke bare flytte midler fra ét område til et andet.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Principielt mener jeg, at fredelige og trygge byrum er vigtige for at skabe liv og trivsel i byerne. Men i Struer er der allerede gjort meget for at opnå netop det. Vores gågade er lukket for trafik, og der er etableret nye parkeringsarealer samt fartdæmpende bump på Smedegade – og det fungerer efter min mening godt. Jeg har derfor svært ved at se, hvordan vi realistisk kan gøre det meget bedre i Struer by lige nu. Til gengæld er der oplandsbyer, hvor man kunne styrke bymiljøet med bedre stier, hastighedsdæmpning og samlingssteder, så også de mindre byer bliver trygge og attraktive. Vi skal tænke på hele kommunen – ikke kun centrum.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at det er sund fornuft at fortætte byerne, før vi udlægger nye områder til boliger og erhverv. Det er både mere bæredygtigt og bedre for bylivet. Ved at omdanne tomme bygninger, genbruge gamle erhvervsområder og skabe nye boliger tæt på centrum kan vi styrke handel, fællesskab og kollektiv trafik. Samtidig skal vi tænke natur og rekreative områder ind i planlægningen, så vi ikke mister grønne åndehuller. Fortætning handler ikke om at presse folk sammen, men om at bruge pladsen klogt – så vi kan udvikle kommunen uden at ødelægge den omkringliggende natur.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg støtter, at kommunen tager et større ansvar for den grønne omstilling og udlægger mere plads til vindmøller og solceller. Vi skal bidrage aktivt til at reducere CO₂-udledningen og skabe lokal, bæredygtig energi. Men placeringen skal ske med omtanke og i tæt dialog med de mennesker, der bor i området. Grøn energi må ikke blive et nyt konfliktfelt, hvor borgere føler sig overhørt. Derfor skal vi tænke helhedsorienteret – med hensyn til natur, støj, landskab og naboskab – og samtidig give lokalsamfundene medejerskab og økonomiske fordele af projekterne. Den grønne omstilling lykkes bedst, når den opleves som et fælles projekt, ikke et påtvunget.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at kommunen skal gå foran som et grønt forbillede. Alle nye byggerier bør have et lavt CO₂-aftryk, selvom det nogle gange betyder en højere anlægspris. Det handler om ansvar – både økonomisk og klimamæssigt – for i længden er det langt dyrere at lade være. Bæredygtige materialer, energieffektivitet og cirkulær økonomi sparer penge over tid og mindsker vores fælles aftryk. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret: Et bæredygtigt byggeri handler ikke kun om teknik, men også om trivsel, indeklima og arkitektur, der holder i generationer. Vi skal bygge med omtanke – for mennesker, miljø og fremtid.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at politikerne skal have fokus på vækst – ikke bare for at vokse, men for at bevare det liv, vi allerede har. Struer har i mange år oplevet en afmatning, og uden målrettet udvikling risikerer vi at miste både arbejdspladser og borgere. Vækst handler derfor ikke kun om flere tilflyttere, men om at skabe aktivitet, innovation og stolthed lokalt. Trafikken er en udfordring, især fordi hovedvej 11 skærer byen over. Det ville give mening at tænke langsigtet – fx med en tunnel under byen – så vi både kan sikre bedre trafikflow og styrke sammenhængen i byen. Struer skal vokse med omtanke – men vi skal vokse.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener ikke, at beskyttelsen af grønne områder prioriteres for højt – tværtimod skal vi tænke natur og byudvikling som to sider af samme sag. Grønne områder er ikke bare pynt; de er afgørende for vores sundhed, klima og livskvalitet. Men vi skal selvfølgelig også skabe plads til nye boliger og virksomheder. I stedet for at bygge på naturarealer kan vi udnytte den plads, vi allerede har – fx ved at omdanne tomme bygninger, bruge tidligere erhvervsområder og skabe flere boliger i bymidten. Samtidig bør vi integrere naturen i byområderne gennem grønne kiler, regnvandsløsninger og bynær biodiversitet. På den måde kan vi udvikle kommunen ansvarligt – hvor natur og udvikling går hånd i hånd.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg oplever, at politikerne i Struer generelt gerne vil lytte, men at borgerinddragelsen ofte sker for sent i processen. Det betyder, at mange borgere mister tilliden til, at deres stemme gør en forskel. Samtidig må vi erkende, at det kræver noget af os som borgere at deltage konstruktivt. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle her – både for at skabe dialog og for at styrke den lokale viden og sammenhængskraft. Kommunen bør derfor investere i at udvikle borgernes kompetencer til at deltage aktivt i demokratiet – fx gennem kurser, partnerskaber og læringsforløb. Demokratisk dannelse er ikke kun for skolen; det er en livslang proces, som kræver respekt, nysgerrighed og MOD TIL SAMSKABELSE.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg forstår ønsket om at tage stilling i store, globale spørgsmål, men en kommune skal først og fremmest være et fællesskab for alle borgere – uanset holdning eller baggrund. Når kommunen som institution indtager en aktivistisk rolle, risikerer vi at splitte snarere end at samle. Det betyder ikke, at vi skal være værdineutrale: Vi skal tage ansvar gennem vores indkøb, arbejde for bæredygtighed, etik og menneskerettigheder – men inden for de rammer, der gælder for offentlige myndigheder. Som borgere må vi gerne engagere os politisk, men kommunen bør bygge bro, ikke vælge side i internationale konflikter.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at kommunen har et stort ansvar for at understøtte det lokale kunst- og kulturliv – også økonomisk. Kultur er ikke en luksus, men et fundament for fællesskab, identitet og trivsel. Det er gennem kultur, vi mødes på tværs af alder, baggrund og holdninger, og hvor vi skaber forståelse for os selv og hinanden. Investering i lokale kunstnere, foreninger og kulturelle initiativer er også en investering i byliv, turisme og bosætning. Når mennesker føler sig inspireret og forbundet, vokser både lokalsamfundet og sammenhængskraften. Kunst og kultur gør os ikke bare rigere som kommune – men som mennesker.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Jeanette Juul Quaade uddyber:

Jeg mener, at mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund kan være en stor styrke for lokalsamfundet – både menneskeligt, kulturelt og økonomisk. Mange bringer nye perspektiver, erfaringer og arbejdskraft, som vores samfund har brug for. Men hvis vi forstår integration som, at de skal blive ligesom os, eller hvis vi bliver bange for forandring, så skaber vi afstand i stedet for fællesskab. Ægte integration handler om nysgerrighed, dialog og gensidig respekt – ikke ensretning. Vi skal skabe rammer, hvor alle får mulighed for at bidrage, lære og føle sig hjemme. Mangfoldighed er ikke en udfordring, men en styrke, hvis vi tør mødes som ligeværdige. Og som første generations “indvandrer” fra Sjælland ved jeg, at integration altid handler om begge parter – og om at mødes med et åbent sind.