Jeg arbejder for mest mulig gennemsigtighed, åbenhed og direkte demokrati, og for at det rød-grønne flertal af stemmer i København rent faktisk også skaber rød-grøn politik med billige boliger, naturområder, frisk og ren luft, jord og fødevarer. Og maksimal universel velfærd til alle. Jeg sidder pt. i Borgerrådgiverudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget og er næstforperson i Revisionsudvalget. De uafhængige kontrolfunktioner og whistleblower-ordningen er ekstremt vigtige og skal fungere og forvaltninger og borgmestre skal simpelt udlevere de oplysninger, som kontrolfunktionerne beder om. Jeg er en meget aktiv beboer i vores almene boligforening fsb, og er netop valgt ind i bestyrelsen igen, og sidder også som forperson i Bispeparken, hvor jeg selv bor. Her arbejder jeg også for åbenhed, gennemsigtighed og et reelt demokrati og for at vi alle har ret til at beholde vores hjem uden tvangsflytninger, nedrivninger eller frasalg.