Vi har alt for mange børn i folkeskolealderen, som af forskellige psykiske årsager, ikke er i skole. Vi har også alt for mange unge imellem 18 og 30 år, som ikke er parate til at passe et job, eller uddannelse. Jeg mener at vi skal have en mere individuel tilgang med løsninger for disse mange børn og unge. Det er en ulykkelig situation for dem, og det er en kæmpe ressource som samfundet går glib af. Regeringen har fokus på bureaukratiet og selv på EU-plan, har man fået øjnene op for det. Vi skal fra kommunens side gøre hvad vi kan for at fjerne unødig bureaukrati og dobbelt kontrol, men også gøre regeringen opmærksom på det, der hvor tiltaget skal komme fra dem. Det frivillige foreningsliv er rygraden i vores lokalsamfund. Når vi investerer i frivillighed, investerer vi i sammenhold, sundhed og livsglæde. Derfor skal vi fra kommunens side afskaffe unødige dumme regler og begrænsninger, så endnu flere får lyst til at være frivillige.