At fjerne akutlægebiler i Grenaa, Ringkøbing og Lemvig er et svigt af borgerne i yderområderne. Jeg har selv set, hvor afgørende minutterne er, når uheldet sker. Når Region Midtjylland kalder det effektivisering, er det i virkeligheden centralisering forklædt som økonomisk ansvarlighed. Akutberedskabet skal ikke måles i kroner, men i liv. 24 millioner svarer til en brøkdel af regionens kommunikationsbudget – det er ikke økonomi, men prioritet.

Det er urimeligt, at patienter og pårørende skal betale for at besøge hospitalet. Parkering er en del af behandlingsforløbet, og betalingen rammer især ældre, kronikere og pårørende med lav indkomst. Regionen bør sikre gratis eller stærkt reduceret parkering – ikke bruge det som skjult indtægt.

Jeg er ikke imod en fælles akuttelefon, men Region Midtjylland skal finde sin egen model, der passer til geografi og befolkning. En central ordning i Aarhus vil ikke løse problemerne i Vestjylland. Akuttelefonen skal bygges på lokale samarbejder mellem lægevagt, ambulanceberedskab og praktiserende læger – og den må ikke skabe endnu et lag af omstilling og ventetid. Vi skal bruge de erfaringer, der allerede virker, og ikke genopfinde den dybe tallerken, hver gang der kommer en ny direktør med et powerpoint.

Jeg mener, det vigtigste er, at børn og forældre mødes med kvalitet, tryghed og nærhed. Hvis der er lægefagligt grundlag og patientvolumen til en selvstændig børneafdeling i Horsens, skal den naturligvis oprettes. Men Region Midtjylland skal sikre, at pengene ikke tages fra de øvrige børneafdelinger. Beslutninger om struktur skal bygge på behov og ikke på symbolpolitik eller geografisk prestige.

Lægedækningen i Region Midtjylland halter, og løsningen har alt for længe været lappeløsninger. Når borgerne i vest må køre 50 km for at få læge, er systemet brudt sammen. Jeg mener, regionen skal tage langt mere ansvar for rekruttering, skabe attraktive vilkår for læger i yderområder og sikre bedre samarbejde med kommunerne. Fri etablering af lægepraksisser og incitamenter til unge læger skal tilbage.

Landdistrikternes overlevelse bygger på mobilitet. I dag planlægges ruterne fra byerne og udad, men de burde begynde ude i landsbyerne og køre ind mod centerbyerne. Når vi centraliserer, afvikler vi. Flextrafik er dyrere, langsommere og langt mindre pålidelig end faste ruter, men bruges alligevel som erstatning. Samtidig betaler kommuner som Ringkøbing-Skjern over 40 mio. kr. årligt til Midttrafik, mens ruter forsvinder, og byerne får elbusser. Jeg foreslår et vendt rutenet: midibusser med dynamiske stop, faste hovedruter og kortere ventetider. Investér, hvor behovet er størst – i de områder, der leverer arealer til vind og sol og betaler skatten. Mobilitet er frihed, og uden reel transport mister vi sammenhængskraften i hele Region Midt.

Et liv i Lemvig er ikke mindre værd end et liv i Aarhus. Ambulancer skal frem i tide, uanset postnummer. Region Midtjylland skal arbejde for lighed i responstid – det er en kerneopgave. Borgerne i Vest- og Nordvestjylland har krav på samme tryghed som dem i de store byer.

Det er socialt skævt og sundhedspolitisk kortsigtet. Gebyrer får folk til at vente for længe, og så bliver sygdommen dyrere at behandle. Region Midtjylland skal styrke forebyggelse og ansvar, ikke straffe de syge. Sundhed skal være tilgængelig efter behov – ikke efter pengepung.

Jeg er positiv over for digital sundhed, men det må aldrig erstatte menneskelig kontakt. Mange ældre og kronisk syge mister trygheden, hvis alt foregår bag en skærm. Region Midtjylland skal bruge teknologien som supplement – ikke som erstatning for nærvær. Det sparer måske tid på papiret, men koster relationer i praksis.

Jeg vil bevare og udvikle de små sundhedshuse i Region Midtjylland. De skaber nærhed, tryghed og lokal kontakt. Når man lukker et sundhedshus, fjerner man ikke bare mursten – man fjerner borgernes adgang til sundhed. Specialisering er vigtig, men uden nærhed forsvinder tilliden. Vi skal ikke centralisere livet ud af regionen.

Jeg mener, at beredskabet er selve livlinen i Region Midtjylland. Når akutbiler og stationer forsvinder, mister borgerne trygheden. Der må ikke spares på minutter, når det gælder liv. Jeg ønsker en genopbygning af beredskabet i Vest- og Nordvestjylland, så der er rimelig lighed i responstid. Det handler ikke om luksus, men om livsværdi.

Det synspunkt udhuler sammenhængskraften i Region Midtjylland. Transport i landdistrikterne skal ikke måles i passagertal, men i adgang og frihed. Når bussen forsvinder, mister unge mulighed for uddannelse, ældre mister adgang til sundhed, og landsbyerne tømmes. Jeg vil have mindre busser, kortere ruter og dynamiske stop i stedet for nedlæggelser. Det er dyrere at afvikle lokalsamfund end at bevare forbindelserne.

Psykiatrien er det sted, hvor flest falder igennem systemet. Jeg mener, Region Midtjylland skal opruste markant – især i børne- og ungdomspsykiatrien. Men løsningen er ikke kun flere penge, men flere hænder, bedre ledelse og tættere samarbejde med kommunerne. Vi skal bruge ressourcerne klogt – og sikre, at psykiatrien får den respekt, somatikken længe har haft.

Jeg mener ikke, centralisering er løsningen. Region Midtjylland har fejl, men jeg vil hellere reformere end afskaffe. Uden regionale beslutningstagere bliver Vest- og Midtjylland endnu mere glemt. Vi skal have færre politikere, mere faglighed og større borgerinddragelse – ikke flere ordrer fra København.

Jeg ser private hospitaler som et nødvendigt supplement, når Region Midtjylland ikke selv kan følge med. Det afgørende er, at patienten får behandling i tide.

Der skal være fornuftig prioritering, men jeg mener ikke, vi skal vælge mellem de mange og de få. Effektive behandlinger af de mest udbredte sygdomme giver samfundsøkonomisk mening, men sjældne sygdomme må ikke glemmes. Vi må sikre et retfærdigt sundhedsvæsen, hvor livskvalitet tæller – også for de få patienter, der har brug for dyr behandling.

eg mener, dette er en investering, ikke en udgift. Børn og unge, der får hjælp i tide, får ofte et helt liv tilbage. Region Midtjylland skal tage ansvar for, at ingen børn venter urimeligt længe på hjælp. Det er dyrt at lade være – både menneskeligt og økonomisk.

Jeg mener, at lønnen skal afspejle ansvar og belastning. En sygeplejerske på en overbelastet akutafdeling skal naturligvis kunne få et højere tillæg end en i en roligere stilling. Det er sund fornuft. Lønforskelle kan være nødvendige for at fastholde medarbejdere og sikre, at Region Midtjylland kan tiltrække de bedste til de sværeste opgaver.

Bureaukratiet kvæler sundhedsvæsenet. Læger og sygeplejersker skal bruge tiden på patienter – ikke på Excel-ark. Region Midtjylland skal turde skære i kontrol, dobbeltregistrering og rapportering. Færre skemaer giver mere kvalitet. Vi kan frigøre millioner af arbejdstimer bare ved at genopdage tilliden.

Jeg mener, at retten til lægehjælp står over systemhensyn. Regionen skal straks oprette regionsklinikker, hvor borgerne står uden fast læge – også hvis det udfordrer private aktører. Det vigtigste er, at patienterne får adgang til behandling. Regionen skal dog samtidig gøre det attraktivt for læger at etablere sig i yderområder, så regionsklinikker på sigt kan erstattes af stabile praksisser.

Jeg anerkender behovet for høj prioritet til kræftbehandling, men det må ikke ske på bekostning af kronisk syge, ældre og psykisk sårbare patienter. Region Midtjylland skal skabe balance og sammenhæng i behandlingsindsatsen. Sundhedsvæsenet skal se hele mennesket – ikke kun diagnosen, der fylder mest i medierne. Vi mangler fokus på de sygdomme, som ikke er politisk populære, men som fylder mest i borgernes hverdag.

Lægedækning er fundamentet for et sundhedsvæsen. Når man i Vest- og Midtjylland skal køre 50 km for at finde en læge, har systemet svigtet. Jeg mener, Region Midtjylland skal prioritere lægedækning højere end prestigeprojekter. Opret regionsklinikker, tilbyd fleksible ansættelser og giv unge læger mulighed for at arbejde tættere på borgerne. Det er en investering i tryghed – ikke en udgift.

Klimaindsatsen må ikke forvandle regionen til et grønt PR-projekt. Jeg ønsker ansvarlig energipolitik, men sundhed skal altid komme først. Når Region Midtjylland investerer i solceller og vind, skal det ske med lokal respekt og økonomisk fornuft – ikke på bekostning af patienter og personale. Grøn omstilling må aldrig blive et nyt lag af bureaukrati i sundhedsvæsenet. Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle. Svar: Helt enig Kommentar: Jeg mener, at lønnen skal afspejle ansvar og belastning. En sygeplejerske på en overbelastet akutafdeling skal naturligvis kunne få et højere tillæg end en i en roligere stilling. Det er sund fornuft. Lønforskelle kan være nødvendige for at fastholde medarbejdere og sikre, at Region Midtjylland kan tiltrække de bedste til de sværeste opgaver. Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.