Er du enig med Jakob Faber Hartig?

Del kandidaten

Jakob Faber Hartig

Konsulent

Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg vil gøre livet lettere for børnefamilier i Odense og skabe bedre rammer for dem, der knokler hver dag. De skal mødes med respekt og forståelse – ikke straffes, bare fordi de betaler topskat og er ressourcestærke. Man skal stemme på mig, hvis man ønsker en kandidat med solid erfaring fra politik – som medarbejder bag kulisserne, hvor beslutningerne bliver til. Jeg går til opgaven med et pragmatisk blik og et ønske om at skabe løsninger, der virker i virkeligheden.

Tillidsposter

2023-nu · Medlem af repræsentanskabet i Energi Fyn · Energi Fyn

Erhvervskarriere

Politisk Konsulent · DI Vand · Dansk Industri

Uddannelse

Cand. mag. i International Virksomhedskommunikation · Syddansk Universitet

I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Flere og flere vælger elbiler – det er en bevægelse mod en grønnere fremtid. Men i stedet for at udelukke benzinbiler, skal vi tænke helhedsorienteret og sikre, at alle – også ældre – bliver en del af omstillingen, ikke koblet af den.

Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.

Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Letbanen er en ufattelig dyr infrastruktur, både i anlæg og drift. Hvis vi ønsker at prioritere andre kommunale indsatser – som velfærd, grøn omstilling eller lokal udvikling – så er det nødvendigt at sige nej til mere letbane og i stedet tænke i mere fleksible og omkostningseffektive transportløsninger.

Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Tæt byudvikling i centrum og parcelhuse i forstæderne behøver ikke være modsætninger – tværtimod kan de supplere hinanden. En balanceret byudvikling rummer både liv og aktivitet i centrum og trygge, grønne boligområder i udkanten.

Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.

Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Frivillige og civilsamfund spiller en vigtig rolle i ældreplejen og kan bidrage med nærvær, fællesskab og livskvalitet. Men deres indsats skal være et supplement – ikke en forudsætning. Ældreplejen skal hvile på et solidt, professionelt fundament, ikke på frivillighed som sparemodel.

Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.

Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.

Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Hvis vi skal have atomkraft i Odense, skal vi ikke tænke på de gamle, gigantiske værker – men på nye, moderne og kompakte løsninger. Små modulære reaktorer er på størrelse med en sportshal og kan integreres i bynære områder med høj sikkerhed og lav miljøpåvirkning. Det åbner for en helt ny måde at tænke lokal og stabil energiforsyning på.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Det kommunale serviceniveau bør kunne løftes inden for den nuværende økonomi. Det kræver, at vi ser kritisk på, hvordan pengene bliver brugt, og finder smartere måder at organisere arbejdet på. Der er ofte skjulte potentialer, som kan frigives til gavn for borgerne – uden at det koster mere.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Vi ønsker et skattestop

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Vi skal kunne rumme både særligt udfordrede og helt almindelige børn. En god institution skaber plads til alle – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Jeg mener hverken, at folkeskoler nødvendigvis skal gøres større eller mindre – det handler om at skabe gode og trygge rammer for vores børn. Fokus bør være på kvaliteten af undervisningen, nærværende voksne og et miljø, hvor børn trives og udvikler sig, uanset skolens størrelse.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Det er godt med private aktører i ældreplejen – de kan bidrage med fleksibilitet, innovation og valgfrihed for borgerne. Men det kræver tillid, og derfor skal vi slå benhårdt ned på svindel og misbrug.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Vi skal ikke være blinde for den teknologi, der kan styrke hjemmeplejen – den kan frigive tid, skabe overblik og lette arbejdsgange. Men vi må aldrig glemme, at det vigtigste for de ældre er nærværet og den varme hånd. Teknologi skal understøtte omsorgen, ikke erstatte den.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Jakob Faber Hartig uddyber:

En levende bymidte kræver, at folk kan komme ind til den – også med bil. Tilgængelighed er en forudsætning for handel, kultur og hverdagsliv. Det handler ikke om modsætninger mellem fredelig by og mobilitet, men om at skabe en bymidte, der er åben, inviterende og fungerer for alle.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Vi bør i stedet tænke større og mere strategisk, bl.a. havvind, og andre teknologier der kan levere grøn energi uden at beslaglægge værdifuld areal. Vi skal også huske hensyn til natur, landskab og andre kommunale behov.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Når vi taler om kommunale byggerier, skal vi tænke helhedsorienteret. Det handler ikke kun om lavest muligt CO₂-aftryk, men også om at få mest muligt for pengene. Bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed skal gå hånd i hånd – derfor giver det ikke mening at gøre det op i én enkelt målsætning, som man ofte ser. Vi skal bygge klogt, grønt og med blik for både fremtidens behov og borgernes hverdag.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Jakob Faber Hartig uddyber:

Den bagside, der bliver tegnet her, mener jeg ikke er retvisende. Vækst er ikke kun et tal på et regneark – det er en motor for udvikling. Med vækst kan vi netop skabe flere muligheder: bedre daginstitutioner, stærkere infrastruktur, og investeringer i fællesskabet. Det handler om at bruge væksten klogt, ikke om at frygte den.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Jakob Faber Hartig uddyber:

eg mener sagtens, der kan være plads til både grønne områder og mere bolig- og erhvervsbyggeri – det er ikke modsætninger. Tværtimod kan de styrke hinanden, hvis vi planlægger klogt. Grønne områder skaber livskvalitet, sundhed og attraktive bymiljøer, mens ny bebyggelse sikrer udvikling og arbejdspladser. Det handler om balance og god byplanlægning, ikke enten-eller.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Jeg ønsker ikke at forholde mig til udenrigspolitik i forbindelse med kommunalvalget.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Jakob Faber Hartig uddyber:

Jeg hverken romantiserer eller problematiserer flygtninge og indvandrere – de kan være en vigtig ressource, men vi må også ærligt forholde os til de udfordringer, der følger med. Alt for mange står uden for arbejdsmarkedet og er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker. Det kræver en ærlig, ansvarlig og løsningsorienteret tilgang, hvor vi både stiller krav og skaber muligheder.