Gå til indhold
Del kandidaten
Jakob Cemik
Project Manager
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op til Odense Byråd for Radikale Venstre, fordi jeg ønsker et Odense, hvor trivsel står i centrum. Byen skal være frontløber – ikke kun i vækst, men også i fællesskaber, mental sundhed og nærvær. Jeg vil sikre bæredygtig byudvikling, hvor vi fortætter byen, bevarer grønne områder og fremmer ren luft, samtidig med at erhverv og boligbyggeri sker ansvarligt og med omtanke. Jeg ønsker stærke institutioner, flere varme hænder i dagtilbud og ældrepleje, samt ressourcer til genoptræning og forebyggelse. Flygtninge og indvandrere skal integreres, så de kan bidrage til lokalsamfundet, mens borgerinddragelse og flere borgeråd sikrer gennemsigtige beslutninger. Innovation, klima og kultur skal gå hånd i hånd. Odense skal have et erhvervsliv, der er ambitiøst og bæredygtigt, samtidig med at kulturen – fra teater til streetart – skaber stolthed og fællesskab. Jeg vil arbejde for en by, hvor mennesker, klima og fællesskab trives i balance.

Tillidsposter
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Radikale Venstre (Odense)
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · 4.MAJ KOLLEGIET I ODENSE
Erhvervskarriere
2025-nu · Project Manager · HESEHUS A/S
2024-2025 · Solution Specialist · JFM A/S
2021-2023 · Implementation og Partner Specialist · nShift A/S
Uddannelse
2017-2019 · Handelsøkonom · Erhvervsakademi Dania, Silkeborg
2011-2013 · Gymnasial uddannelse · HF · TH. Langs HF og VUC
1
I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.
Jakob Cemik uddyber:
I nogle områder – fx midtbyen eller steder med meget luftforurening – giver det god mening at prioritere elbiler og grøn transport. Men det skal gøres klogt, gradvist og i dialog med borgerne. Vi skal ikke lave løsninger, der skubber folk væk eller rammer dem, der ikke har råd til en elbil. Det handler om at gøre det nemmere at vælge grønt – ikke bare sværere at køre diesel.
2
Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.
Jakob Cemik uddyber:
Det er vigtigt, at Odense udvider busbaner på indfaldsvejene for at styrke den offentlige transport og gøre den mere attraktiv. Men det skal ske som en del af en helhedsorienteret og data-drevet trafikplan, så vi sikrer, at vi ikke bare flytter trafikken eller problemerne et andet sted hen. Vi skal finde løsninger, der fungerer i praksis, og som balancerer behovene for busser, biler, cyklister og fodgængere – altid med fokus på bæredygtighed og borgernes hverdag.
3
Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.
Jakob Cemik uddyber:
Der er lavet en del forberedende arbejde omkring letbanens 2. etape til Vollsmose og Seden, men beslutningen er endnu ikke endeligt fastlagt. Jeg mener, det er vigtigt, at vi prioriterer udviklingen i Vollsmose, som har stort potentiale og behov for bedre infrastruktur for at understøtte vækst og sammenhængskraft. Samtidig skal vi være åbne for at se på andre mulige ruter som Dalum, men udviklingen i hele byen bør være i centrum for vores planer.
4
Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.
Jakob Cemik uddyber:
Odense skal have en bred boligpolitik, der giver plads til alle – både tæt byudvikling i midtbyen og parcelhuse i forstæderne. Ikke alle ønsker at bo tæt, og mange familier har brug for mere plads og ro. Samtidig skal vi sikre, at der bygges bæredygtigt og med fokus på infrastruktur og klima. Det handler om at skabe muligheder, så flere kan finde deres eget hjem og plads i byen, uanset livsstil og behov.
5
Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.
Jakob Cemik uddyber:
Jeg har selv skrevet et læserbrev om netop dette, fordi jeg mener, vi skal se på muligheden for en folkeskole i Odense C. Det handler både om at tiltrække og fastholde børnefamilier i midtbyen og om at skabe liv og fællesskab. Det behøver ikke være nybyggeri – vi kan sagtens tænke kreativt og genbruge eksisterende bygninger. Men selvfølgelig skal det ske ud fra reelle behov og med respekt for økonomien og resten af skoleområdet.
6
Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.
Jakob Cemik uddyber:
Det er afgørende, at ældreplejen i Odense bygger på veluddannede fagfolk, så kvaliteten og trygheden for de ældre altid er i top. Frivillige kan have en vigtig rolle i at bidrage til sociale aktiviteter og fællesskab, men de må ikke bruges som erstatning for professionel pleje. Kommunen skal sikre, at plejen ikke bliver afhængig af frivillige, men i stedet styrker den faglige indsats, mens frivillige kan støtte op omkring det sociale aspekt.
7
Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.
Jakob Cemik uddyber:
Det er afgørende, at Odense Kommune sætter en udvidet indsats ind for at få flere borgere i arbejde. Det handler om at finde forskellige veje og løsninger – for eksempel gennem sprogundervisning, opkvalificering, mentorordninger og samarbejde med lokale virksomheder – så flere får en reel chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. På den måde kan vi mindske antallet af førtidspensioner og overførselsindkomster og samtidig skabe mere økonomisk og social bæredygtighed i vores by.
8
Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.
Jakob Cemik uddyber:
Store begivenheder kan være med til at sætte Odense på landkortet og skabe både turisme, jobs og stolthed – det så vi fx med H.C. Andersen-festlighederne og sportsarrangementer. Men det skal ske med omtanke og i balance med andre prioriteringer. Vi skal støtte det, der skaber lokal værdi – ikke bare det, der ser godt ud på papiret.
9
Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.
Jakob Cemik uddyber:
Atomkraft er en teknologi, vi bør kunne tale åbent om – også i Danmark. Men det giver ingen mening at pege på en bestemt by, som Odense, uden at tage hensyn til ting som infrastruktur, sikkerhed og lokal opbakning. Atomkraftværker tager årtier at planlægge og endnu længere at bygge derfor kræver det ekstremt grundige analyser – både økonomisk og miljømæssigt. Det her er ikke noget, man bare smider ind i midten af landet for sjov. Hvis vi skal diskutere atomkraft seriøst, skal det være på baggrund af fakta – ikke symbolpolitik.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jakob Cemik uddyber:
Det er vigtigt, at kommunens serviceniveau lever op til borgernes behov, men højere kommuneskat er ikke den eneste løsning. Der findes også smartere måder at organisere og prioritere ressourcerne på, så vi kan øge kvaliteten i kerneområder som børn, ældre og infrastruktur uden nødvendigvis at belaste skatteborgerne unødigt. Fokus bør være på effektive og innovative løsninger, der skaber værdi for alle.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jakob Cemik uddyber:
Hvis der kan findes muligheder for at spare, skal kommunen selvfølgelig kigge på dem, men besparelser må ikke være målet i sig selv. Fokus bør være på at prioritere midlerne smart og effektivt, så velfærd, undervisning, sociale tilbud og investeringer i bæredygtig udvikling ikke skæres ned unødigt. På den måde kan vi sikre gode offentlige tjenester og samtidig arbejde med langsigtede løsninger, der holder kommunens økonomi sund.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jakob Cemik uddyber:
Det er vigtigt at sikre, at det er realistisk og attraktivt for kvalificerede personer at stille op til byrådet eller kommunalbestyrelsen. Økonomiske vilkår kan være en del af løsningen, men det bør kombineres med andre tiltag, som bedre arbejdstid, fleksibilitet og støtte til borgere, så flere med forskellige baggrunde kan deltage i lokalpolitik og bidrage til stærkere demokratisk repræsentation.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jakob Cemik uddyber:
Skolerne skal have ressourcer til at støtte særligt udfordrede børn, så alle elever får mulighed for at trives og udvikle sig. Det er vigtigt at sikre en målrettet indsats, der løfter de børn, der har størst behov, uden at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen for resten af eleverne. En styrket indsats for de mest sårbare børn skaber bedre læringsmiljøer, større trivsel og langsigtede gevinster for både børnene og samfundet.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jakob Cemik uddyber:
Der er for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i Odense, og det går ud over både børnenes trivsel og personalets arbejdsmiljø. Det er vigtigt at sikre tilstrækkeligt personale, så børnene får den nødvendige omsorg og pædagogiske støtte, samtidig med at medarbejderne kan fokusere på deres kerneopgaver under ordentlige og trygge forhold. Dette skal prioriteres, så kvaliteten i dagtilbuddene fastholdes og udvikles.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jakob Cemik uddyber:
Det er vigtigt at sikre passende klassestørrelser, da det kan styrke både læring og trivsel ved at give eleverne mere individuel opmærksomhed. Samtidig skal kommunen være realistisk omkring økonomien og undgå, at besparelser på andre vigtige områder går ud over kvaliteten af undervisningen eller andre services. Derfor bør vi arbejde for at finde en balance, hvor klassestørrelserne kan mindskes, samtidig med at vi optimerer ressourcerne og anvender innovative løsninger, så vi skaber det bedste skolemiljø uden at gå på kompromis med kommunens samlede drift.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jakob Cemik uddyber:
Det er vigtigt, at ældreplejen har nok personale til at sikre nærvær, omsorg og kvalitet i plejen. Samtidig kan velfærdsteknologi supplere indsatsen, men den må aldrig erstatte de varme hænder. Prioriteten skal være, at der skabes tid og ressourcer til direkte kontakt med borgerne, samtidig med at teknologien anvendes smart til at understøtte medarbejdernes arbejde og effektivisere arbejdsprocesser.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jakob Cemik uddyber:
Konkurrence fra private aktører kan skabe innovation og flere valgmuligheder, men erfaringer fra private botilbud viser, at der kan opstå udfordringer med kvaliteten af plejen. Derfor er det afgørende, at Odense Kommune fører streng kontrol og stiller klare krav til alle botilbud – både private og offentlige – for at sikre, at ingen borgere udsættes for utilstrækkelig behandling. Privatisering må aldrig gå på kompromis med borgernes tryghed og værdighed.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jakob Cemik uddyber:
Det er vigtigt, at hjemmeplejen ikke blot handler om praktiske opgaver som støvsugning, men også om den sociale kontakt og tryghed, der kommer ved, at en hjemmehjælper kommer hjem til den ældre. Robotstøvsugere kan aldrig erstatte den menneskelige nærvær, og derfor skal det altid være den ældres eget ønske, hvis teknologien skal bruges i stedet for personlig hjælp.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jakob Cemik uddyber:
Forebyggelse er afgørende for at sikre, at borgere forbliver sunde og aktive, så behovet for genoptræning reduceres på sigt. Investering i forebyggende indsats skaber både bedre livskvalitet for borgerne og mere bæredygtige løsninger for kommunen, samtidig med at ressourcerne på sundhedsområdet udnyttes mest effektivt.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jakob Cemik uddyber:
Fredelige og trygge bymidter er vigtige for både borgere, butikker og turisme, men det skal ske på en måde, der ikke skaber unødigt pres på trafikken i resten af byen. Vi kan arbejde med målrettede løsninger som begrænsning af gennemkørende trafik, bedre cykel- og kollektivtrafik samt reguleret parkering, så bymidten bliver mere attraktiv og sikker for alle, samtidig med at vi understøtter bæredygtig mobilitet.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jakob Cemik uddyber:
Det er både grønnere og mere økonomisk ansvarligt at fortætte byerne frem for at udlægge nye områder. Når vi bygger ud i nye områder, skal der trækkes infrastruktur som vand, el og veje, hvilket er dyrt for kommunen og i sidste ende borgerne. Ved at fortætte eksisterende byområder bruger vi de investeringer, vi allerede har lavet, samtidig med at vi kan skabe mere liv i bymidten, bedre rammer for erhverv og boliger og styrke den grønne omstilling.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jakob Cemik uddyber:
Det er vigtigt at fremme grøn energi og reducere CO₂-udledningen, men samtidig skal vi tage hensyn til naboer og lokale miljøforhold. Kommunen kan udlægge mere plads til vindmøller og solceller, men placeringen skal planlægges, så den både understøtter den grønne omstilling og samtidig respekterer beboernes nærmiljø. Samtidig bør alternative løsninger som solceller på kommunens egne tage prioriteres, så vi udnytter eksisterende bygninger effektivt uden at belaste lokalområdet.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jakob Cemik uddyber:
Selvom grønne løsninger kan gøre projekterne dyrere i starten, er det en investering i fremtiden, som kan føre til betydelige besparelser på energi og driftsomkostninger over tid. Derudover skaber fokus på bæredygtigt byggeri incitament for innovation og brug af ny teknologi, hvilket kan styrke kommunens position som en grøn og fremsynet by. Derfor bør Odense Kommune prioritere lavt CO2-aftryk som standard i alle kommunale byggeprojekter, selv hvis det kræver ekstra ressourcer på kort sigt.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jakob Cemik uddyber:
Vækst skaber værdi for byen, men det er vigtigt, at området omkring og infrastrukturen kan følge med. Man skal sikre, at investeringer i veje, skoler og dagtilbud matcher udviklingen, så væksten bliver bæredygtig og kommer alle til gode. På den måde kan Odense udvikle sig økonomisk, samtidig med at livskvalitet og trivsel for borgerne bevares.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jakob Cemik uddyber:
Beskyttelse af grønne områder er vigtig for både klima, biodiversitet og borgernes trivsel, men det må ikke stå i vejen for ansvarlig byudvikling og erhvervs- og boligbyggeri, hvor der er behov. Vi skal samtidig være opmærksomme på, hvilken form for erhverv vi tiltrækker, så det skaber værdi for byen og passer ind i Odenses bæredygtige udvikling. Ved at udnytte eksisterende byområder effektivt kan vi skabe attraktive bolig- og erhvervsmuligheder uden at gå på kompromis med natur og miljø.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jakob Cemik uddyber:
Dette er noget, vi i Radikale Venstre aktivt har forsøgt at arbejde på. Vi ønsker at styrke dialogen mellem politikere og borgere, så indsigelser og idéer i højere grad kan få reel indflydelse på lokal- og kommuneplaner. Derfor vil vi oprette flere borgeråd, som kan rådgive om konkrete projekter og planer, så beslutninger bliver mere gennemsigtige, og lokal viden kan bruges aktivt til at skabe bedre løsninger for bymiljø, trafik og grøn omstilling. Det er vigtigt, at borgerne oplever, at deres input ikke blot høres, men også kan forme fremtidens Odense.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jakob Cemik uddyber:
Kommunen skal fokusere på at fremme værdier som menneskerettigheder, bæredygtighed og etik, men direkte politiske boykotter kan være problematiske og skaber ofte komplekse konsekvenser. Det er mere effektivt at arbejde gennem dialog, samarbejde og strategiske partnerskaber for at fremme ansvarlig handel og etisk praksis, samtidig med at kommunen fastholder sin rolle som neutral aktør for borgerne.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jakob Cemik uddyber:
Kulturen er det, der binder os sammen som fællesskab, og det er noget, vi mødes om på tværs af forskelle. Derfor er det en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk. Det sikrer, at både etablerede og nye kunstnere og kulturprojekter kan udvikle sig, og at flere borgere får adgang til fælles kulturelle oplevelser. Støtten skal bruges ansvarligt og med fokus på at skabe mangfoldighed og sammenhængskraft i hele byen.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jakob Cemik uddyber:
Flygtninge og indvandrere kan være en værdifuld ressource for lokalsamfundet, og byen har brug for deres bidrag. Det kræver dog en målrettet indsats for at sikre integration, uddannelse og jobmuligheder, så de bliver en del af samfundet og ikke skaber parallelle strukturer. Med en aktiv og realistisk indsats kan vi udnytte potentialet samtidig med, at fællesskabet styrkes.