Er du enig med Jacob Lænsø?

Del kandidaten

Jacob Lænsø

Selvstændig

Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe både guld og grønne skove i Syddjurs. En kommune, hvor mennesker trives, naturen blomstrer – og erhvervslivet får mulighed for at vokse ansvarligt. Jeg er ikke drevet af partipolitik, men af sund fornuft, handlekraft og et bankende hjerte for Djursland. Jeg vil arbejde for en kommune, hvor bæredygtig udvikling, dyrevelfærd, fællesskab og kvalitet i hverdagen går hånd i hånd. Det handler om at give vores børn en grønnere fremtid, skabe tryghed for de ældre og styrke de lokale virksomheder, så vi sammen kan løfte Syddjurs ind i en god grøn fremtid. Jeg tror på balance – mellem by og land, natur og vækst, frihed og ansvar. Mit mål er, at Syddjurs skal være kendt som stedet, hvor borgerne ikke blot bor – men lever godt. Stem på mig, hvis du ønsker en handlekraftig, lyttende og nærværende repræsentant, der arbejder for resultater og fællesskab – og som vil have, at udviklingen i Syddjurs altid sker med omtanke for både mennesker og natur

Tillidsposter

2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Den private friskole - Ryomgård Realskole

2019-2024 · Bestyrelsesmedlem & Kasserer · Landsdækkende grønne organisation - Det Fælles Bedste

Erhvervskarriere

2023-2025 · Sales Manager (salgschef) · Lübker Golf & Spa Resort

2020-2023 · CEO (direktør) · KlimMad.DK ApS - i dag kaldet FoodByNature ApS

2018-2020 · Projektchef · `Bæredygtighedens Hus´ - virksomhedsfællesskab

Uddannelse

2019 · Master's degree · FN´s Verdensmål · Aros Business Academy

2000-2011 · Lederuddannelsen i Dansk Supermarked (nuværende Salling Group) · Ledelse, Kommunikation, Salg, Service, MUS, Forretningsudvikling & Godt Købmandsskab · Dansk Supermarked (nuværende Salling Group)

1994-1997 · Matematisk Studentereksamen (STX) · Risskov Amtsgymnasium

Syddjurs skal sammen med Norddjurs arbejde for, at staten beslutter at genskabe Kolindsund som sø fra Kolind til Grenaa.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg ser et stort potentiale i at genskabe Kolindsund – både for naturen, klimaet og erhvervslivet. Men det skal ske i tæt samarbejde med lodsejerne og lokalsamfundet, så alle oplever sig som vindere. Et genskabt Kolindsund kan blive et fyrtårn for biodiversitet, dyrevelfærd og grøn innovation på hele Djursland. Her kan vi skabe både guld og grønne skove – et sted, hvor natur, turisme og grøn erhvervsudvikling går hånd i hånd.

Det var godt, da et flertal i byrådet i Syddjurs i 2024 sagde nej til planerne om et biogasanlæg ved siden af Djurs Sommerland.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg støtter beslutningen om at sige nej til biogasanlægget ved Djurs Sommerland. Biogas fremstilles hovedsageligt af gylle fra husdyrproduktionen, og jo flere biogasanlæg vi bygger, jo mere afhængige bliver vi af et landbrug med alt for mange dyr. Det er ikke vejen frem, hverken for klimaet, naturen eller dyrevelfærden. I stedet bør Syddjurs og Djursland gå forrest med nye, fremtidssikrede energiformer – som hydrogenproduktion baseret på vind, sol og overskudsenergi. Det er teknologier, der kan skabe arbejdspladser, styrke vores lokale erhverv og samtidig føre os mod reelle CO₂-reduktioner. Den grønne omstilling skal ikke ske på naturens bekostning – men med den som fundament. Derfor ønsker jeg, at Syddjurs bliver en frontløber for næste generation af grøn energi, ikke en forlængelse af fortidens landbrugsafhængige systemer. Det er her, vi kan skabe både guld og grønne skove – i ordets mest ægte forstand.

Der skal siges ja til flere solcelleparker i Syddjurs i den kommende valgperiode.

Jacob Lænsø uddyber:

PAUSE - PAUSE - PAUSE! Vi bliver nød til at tænke os grundigt om.. Jeg er som udgangspunkt positiv over for flere solceller i Syddjurs, men kun når de planlægges med omtanke for naturen, lokalsamfundet og landskabet. Den grønne omstilling skal ske i balance — ikke på bekostning af biodiversitet, dyrkningsjord eller vores smukke udsigter. Jeg tror på, at Syddjurs kan blive et forgangsområde for grøn energi, hvor solenergi indgår som en naturlig del af et samlet grønt energimix sammen med vind, biogas og energilagring. Men vi skal stille krav til æstetik, naturhensyn og lokal forankring – for eksempel ved at kombinere solcelleparker med blomsterstriber, læhegn og græsningsarealer for dyr. På den måde kan vi skabe grøn energi uden at tabe naturen på gulvet – og samtidig styrke den lokale økonomi og fællesskabsfølelse. Det er Både Guld & Grønne Skove i praksis.

Et nyt erhvervs- og rastepladsområde, Fremtidsparken, ved Motortrafikvejen ved Rønde er rigtig godt for Syddjurs.

Jacob Lænsø uddyber:

Et nyt erhvervsområde som Fremtidsparken kan blive en stor gevinst for Syddjurs — hvis vi gør det klogt og bæredygtigt. Jeg ønsker et erhvervsområde, hvor vi tiltrækker grønne, innovative virksomheder, der arbejder med fx vedvarende energi, genbrug, cirkulær økonomi og lokal produktion. Det skal være et sted, hvor natur, erhverv og mobilitet mødes – ikke et kedeligt industrikvarter. Derfor bør vi stille krav om grøn arkitektur, lokal regnvandshåndtering, grøn beplantning og opladningsinfrastruktur til både biler og lastbiler. Hvis vi tænker os om, kan Fremtidsparken blive et grønt visitkort for hele Djursland – et sted, hvor erhverv og natur kan eksistere side om side og skabe lokale arbejdspladser uden at gå på kompromis med biodiversiteten. Det handler om at vise, at vækst og ansvar kan følges ad – det er Både Guld & Grønne Skove i praksis.

Pop up-butikker i Ebeltoft om sommeren er en god ide.

Jacob Lænsø uddyber:

Pop up-butikker kan være en god idé – hvis de bruges rigtigt. De kan skabe liv i tomme lokaler, give unge iværksættere en chance for at prøve deres idéer af og tiltrække flere besøgende til Ebeltoft i sommermånederne. Det er sundt for bylivet og kan skabe ny energi. Men vi skal samtidig beskytte de faste, lokale butikker, som bærer byen året rundt. Derfor bør pop up-butikkerne indgå i en koordineret strategi, hvor vi fx stiller krav om lokal forankring, bæredygtige produkter eller samarbejde med de faste butikker. Ebeltoft skal være et levende handelscentrum hele året – ikke en sæsonby. Hvis vi tænker strategisk og grønt, kan pop up-konceptet blive et løft for både handel, kultur og fællesskab – ikke en trussel. Lokal udvikling skal ske med omtanke, så vi styrker de forretninger, der også er her, når sommeren er forbi.

Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg mener, at alle børn skal have adgang til fællesskab, leg og trygge rammer, uanset forældrenes økonomi. SFO’er, klubber og ungdomsklubber spiller en kæmpe rolle i børns trivsel og udvikling — og vi må aldrig gøre dem til et luksusgode. Derfor skal vi på sigt arbejde for lavere takster, særligt for familier med små indkomster, men uden at forringe kvaliteten af tilbuddene. Det kræver, at vi tænker smartere: - Fjerner unødvendigt bureaukrati - Bruger ressourcerne mere effektivt - Styrker samarbejdet mellem kommune, foreninger og frivillige Jeg tror på en kommune, hvor børn mødes på tværs af sociale skel, og hvor fritids- og fællesskabstilbud bliver en naturlig del af børns hverdag — ikke et økonomisk valg. For mig er velfærd nærvær, kvalitet og lige muligheder — ikke blot flere penge.

Der skal i de kommende år arbejdes for, at der udstykkes flere områder med sommerhuse i området omkring Ebeltoft og på Helgenæs og Mols?

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg mener ikke, vi skal udstykke flere sommerhusområder omkring Ebeltoft, Helgenæs og Mols. De områder er allerede blandt de mest naturskønne og sårbare kystlandskaber i Danmark, og vi har som kommune et særligt ansvar for at beskytte dem. Syddjurs skal ikke vokse på bekostning af naturen – men gennem den. I stedet for nye udstykninger bør vi fokusere på at løfte kvaliteten af de eksisterende sommerhusområder, skabe bedre infrastruktur, mere bæredygtig og regenerativ turisme og styrke helårslivet i de nærliggende byer. Jeg tror på, at grøn udvikling og vækst skal ske indefra, ved at genanvende, renovere og nytænke, fremfor at bygge os ud af væksten. Det skaber arbejdspladser, beskytter kysterne – og gør Syddjurs til et forbillede for ansvarlig planlægning og regenerativ turisme. Det handler ikke om flere huse – men om bedre balancer. Det er Både Guld & Grønne Skove i praksis.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg ønsker, at borgerne i Syddjurs skal have en høj livskvalitet og god service – men det skal ske gennem effektiv drift, innovation og klog prioritering, ikke blot højere skat. Kommunen skal være et sted, hvor både borgere og virksomheder trives. Det kræver balance: vi skal kunne løfte velfærden og samtidig bevare et konkurrencedygtigt skatteniveau, så vi fortsat kan tiltrække nye borgere og arbejdspladser. Jeg tror på, at samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund kan frigøre ressourcer og skabe bedre løsninger – også på velfærdsområdet. Målet er ikke flere kroner ind, men flere værdier ud – for både mennesker, natur og fællesskab.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Jacob Lænsø uddyber:

Kommuneskatten skal ikke sænkes ved at skære i velfærd, trivsel eller grøn udvikling. Velfærd er en investering, ikke en udgift. Det er dog vigtigt, at vi bruger pengene klogt. Jeg tror på, at vi kan skabe et stærkere Syddjurs gennem: - Effektiv drift og bedre ledelse i stedet for nedskæringer. - Vækst og erhvervsudvikling, der øger kommunens indtægter – ikke bare flytter rundt på udgifterne. - Et tydeligt fokus på innovation, samarbejde og grøn omstilling, som skaber nye ressourcer frem for at bruge de gamle op. Vi skal styrke økonomien nedefra – gennem handlekraft, samarbejde og sund fornuft – i stedet for at spare os fattige. Det er sådan, vi får både Guld & Grønne Skove i Syddjurs.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Jacob Lænsø uddyber:

At sidde i byrådet skal være drevet af viljen til at gøre en forskel – ikke ønsket om økonomisk gevinst. Vi skal passe på, at politik ikke bliver en “karrierevej”, men forbliver et tillidshverv baseret på ansvar, samarbejde og lokal forankring. Når det er sagt, skal vi naturligvis sikre, at byrådsarbejdet kan forenes med både familie- og arbejdsliv, så ingen af de dygtige kandidater fravælger engagementet på grund af tidspres. Derfor handler det ikke om højere løn – men om bedre rammer, større fleksibilitet og mere respekt for det frivillige arbejde, der ligger bag. Politik i Syddjurs skal være for dem, der vil – ikke for dem, der vil have.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Jacob Lænsø uddyber:

Vi skal hjælpe de børn, der har det svært — men ikke ved at tage ressourcer fra de øvrige elever. Jeg tror på princippet: Ét barn – én løsning. Nogle børn har brug for specialiserede rammer og ekstra støtte for at trives og lære, mens andre klarer sig bedst i det almindelige fællesskab. Politikken bør være fleksibel, ikke ensrettet. Målet må altid være, at alle børn får de bedste muligheder for at lykkes — uanset om det kræver støtte i fællesskabet eller i et særligt tilbud. Det vigtigste er, at vi ser barnet – ikke systemet.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Jacob Lænsø uddyber:

Der er for få ansatte i forhold til antallet af børn i vores daginstitutioner. Når normeringerne bliver for pressede, går det ud over både børnenes trivsel og medarbejdernes arbejdsglæde. Vi skal skabe ro, nærvær og tryghed – ikke stress, støj og frustration. Flere hænder betyder mere tid til omsorg, læring og relationer – og det er præcis det, vores børn har brug for. Men løsningen handler ikke kun om at ansætte flere. Vi skal også organisere smartere, fjerne unødvendig administration og give personalet frihed til at bruge deres faglighed. Som kommune skal vi turde prioritere børnene – det er en investering i både fremtidens trivsel og fremtidens Syddjurs.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg tror på, at mindre klasser kan gøre en mærkbar forskel – både for elevernes trivsel og for lærernes arbejdsglæde. Når lærerne får mere tid til den enkelte elev, skaber det et roligere læringsmiljø, bedre inklusion og stærkere relationer i klassen. Men mindre klasser skal ikke stå alene – de skal gå hånd i hånd med kompetente lærere, moderne undervisningsformer og en stærk lokal skolekultur. Målet er ikke at bruge flere penge, men at skabe mere nærvær og kvalitet i undervisningen. Jeg ønsker en folkeskole, hvor både børn og lærere trives, og hvor skoledagen er præget af ro, faglighed og glæde ved at lære.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg tror grundlæggende på, at menneskelig kontakt aldrig kan erstattes af teknologi. Tryghed, nærvær og tillid opstår mellem mennesker – ikke mellem mennesker og maskiner. Derfor skal vi altid prioritere flere faste hænder og kendte ansigter i ældreplejen. Når det er sagt, kan velfærdsteknologi være et godt supplement, hvis den bruges klogt – f.eks. til at frigive tid, så medarbejderne kan fokusere på omsorg i stedet for rutineopgaver. Men teknologien må aldrig blive et mål i sig selv – den skal være et redskab til mere menneskelig pleje, ikke en erstatning for den. Ældrepleje handler først og fremmest om værdighed, respekt og medmenneskelighed.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg tror på, at valgfrihed og mangfoldighed kan løfte kvaliteten i ældreplejen – men det kræver ordentlighed og klare krav. Private aktører kan bidrage med innovation, fleksibilitet og nye måder at skabe tryghed og værdighed for vores ældre på. Men samarbejdet skal ske på kommunens og borgernes præmisser – ikke markedets. Vi skal sikre, at alle leverandører, offentlige såvel som private, lever op til samme høje standarder for faglighed, etik og medarbejdervilkår. Konkurrence må aldrig blive et mål i sig selv – det er borgerens oplevelse af omsorg, nærvær og kvalitet, der skal være styrende. Derfor siger jeg ja til flere muligheder, men også ja til fælles værdier og fælles ansvar i ældreplejen. For mig handler velfærd ikke om, hvem der leverer – men hvordan vi sikrer, at den leveres med hjerte og kvalitet.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Jacob Lænsø uddyber:

Teknologi må aldrig erstatte den menneskelige kontakt i ældreplejen – men den kan være et godt supplement, hvis den bruges med omtanke og altid på den ældres præmisser. Mange ældre ser frem til hjemmehjælperens besøg, ikke kun for den praktiske hjælp, men for det menneskelige nærvær, trygheden og samtalen. Den del må aldrig gå tabt. Men hvis en robotstøvsuger kan frigøre lidt tid, så medarbejderen i stedet kan bruge mere tid på omsorg og personlig kontakt, er det en klog anvendelse af teknologi. Valgfrihed og værdighed skal altid stå først – mennesket før maskinen.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Jacob Lænsø uddyber:

Genoptræning er en af de bedste investeringer i menneskers livskvalitet og kommunens økonomi på lang sigt. Når vi hjælper borgere hurtigt tilbage til et aktivt liv efter sygdom eller skade, sparer vi mange ressourcer senere – både i hjemmepleje, sundhed og social indsats. Men det må ikke ske på bekostning af forebyggelse. Jeg tror på, at en stærk kommune skal kunne begge dele: forebygge og genoptræne – gennem bedre koordinering, lokale sundhedscentre og tættere samarbejde mellem kommunen, regionen og civilsamfundet. Målet er, at borgerne skal blive raske, ikke blot behandlet – og det kræver, at vi tænker hele vejen rundt om sundhed.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg støtter idéen om rolige og trygge bymidter, hvor der er plads til både fodgængere, cyklister, natur og byliv – men løsningen skal findes i dialog med lokale borgere og erhvervsliv. Mindre biltrafik kan give bedre luft, ro og livskvalitet – men et decideret forbud mod gennemkørsel og parkering kan ramme butikkerne hårdt og svække byernes handelsliv. Derfor skal vi arbejde for intelligente trafik- og parkeringsløsninger, der tilgodeser både miljø, tilgængelighed og erhverv. Det kan være grønne parkeringszoner, el-delebiler, bedre cykelinfrastruktur og flere opholdsrum, der binder bylivet sammen på en bæredygtig måde. Syddjurs skal ikke vælge mellem handel og miljø – men vise, at vi kan kombinere de to.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg er grundlæggende enig i, at vi skal udnytte den eksisterende infrastruktur og byudvikle klogt, så vi ikke presser naturen unødigt. Men fortætning må aldrig gå ud over livskvaliteten, grønne åndehuller og byernes karakter. Vi skal tænke i grøn byfortætning, hvor nye boliger kombineres med natur, fællesskab og bæredygtige løsninger – f.eks. grønne tage, regnvandshåndtering og små byparker. Og så skal udviklingen fordeles, så alle byer på Djursland får mulighed for at vokse i takt med behovet – ikke kun de største byer. Fortætning ja – men med omtanke, æstetik og balance.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg støtter fuldt ud, at Syddjurs bidrager aktivt til den grønne energiproduktion – men det skal ske klogt, balanceret og med respekt for mennesker og natur. Jeg mener, at vi skal satse mere på havvind, hydrogen og lokale mikroenergiprojekter, hvor borgere og virksomheder samarbejder om løsninger, der ikke forringer livskvaliteten. Vindmøller og solcelleparker må ikke placeres for tæt på boliger eller ødelægge vores smukke landskaber. Vi skal tænke helhedsorienteret og investere i grøn teknologi, der forener energi, natur og naboer. Syddjurs skal vise, at den grønne omstilling ikke kræver ofre – men samarbejde og omtanke.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Jacob Lænsø uddyber:

Kommunen skal gå forrest i den grønne omstilling – også når vi bygger. Et lavt CO₂-aftryk handler ikke kun om klima, men om langsigtet økonomisk ansvarlighed, sundere bygninger og bedre trivsel for både ansatte og borgere. Selv hvis byggerierne koster lidt mere her og nu, tjener vi det hjem over tid gennem lavere energiforbrug, bedre indeklima og længere levetid på bygningerne. Men vi skal bygge klogt – med lokale materialer, bæredygtige leverandører og innovative løsninger, der både støtter miljøet og det lokale erhvervsliv. Syddjurs kan vise, at grønne valg og økonomisk fornuft går hånd i hånd, når man tænker helhedsorienteret og langsigtet.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg mener ikke, at “vækst” i sig selv skal være målet – vi har brug for udvikling, ikke bare vækst. Syddjurs skal vokse med omtanke, så natur, trivsel og fællesskab følger med. For mig handler det om kvalitet frem for kvantitet – grønne virksomheder, lokale arbejdspladser, levende bymidter og bedre velfærd, ikke blot flere kvadratmeter og biler på vejene. Vækst skal ske i balance med klimaet, naturen og hverdagslivet. Det er sådan, vi skaber et Syddjurs med både guld og grønne skove.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Jacob Lænsø uddyber:

Vi skal aldrig se naturbeskyttelse som en hindring – men som en investering i fremtidens livskvalitet og bosætning. Syddjurs’ grønne natur er selve fundamentet for vores tiltrækningskraft – både for borgere, turisme og erhverv. Det handler ikke om at vælge mellem natur og udvikling, men om at planlægge klogt: - Erhverv og boliger skal placeres dér, hvor det giver mening – tæt på infrastruktur og bymidter. - De grønne områder, naturområder og kystzoner skal beskyttes og udvikles med fokus på biodiversitet, rekreation og klimatilpasning. Jeg tror på en regenerativ tilgang, hvor naturbeskyttelse og erhvervsudvikling går hånd i hånd. Det er netop sådan, vi skaber både Guld & Grønne Skove i Syddjurs – og et Djursland i balance.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Jacob Lænsø uddyber:

Borgerinddragelse skal være meget mere end et kryds i et høringsskema. Jeg oplever, at alt for mange borgere i Syddjurs føler sig hørt – men ikke lyttet til. Det er et problem for tilliden til os som politikere. Derfor skal vi gøre borgerinddragelse mere nærværende, tidligere i processen og langt mere konkret. Mit mål er, at borgerne skal mærke, at deres ideer og erfaringer reelt former udviklingen – ikke kun kommenterer på den. Når borgere, foreninger og erhvervsliv inddrages rigtigt, får vi klogere beslutninger, stærkere løsninger og bedre lokal forankring. Syddjurs skal være kendt for samarbejde frem for symbolpolitik.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Jacob Lænsø uddyber:

Jeg mener, at kommunalpolitik skal handle om lokale løsninger og borgernes hverdag – ikke om udenrigspolitiske markeringer. Det er statens og Folketingets opgave at varetage Danmarks udenrigspolitik og tage stilling til internationale konflikter og sanktioner. Når det er sagt, skal kommunen naturligvis tage ansvar for sine egne indkøb og værdikæder. Vi bør altid vælge leverandører, der lever op til grundlæggende menneskerettigheder, bæredygtighed og etisk ansvarlig produktion – uanset hvilket land, de kommer fra. For mig handler det ikke om symbolpolitik, men om konkret ansvar: Vi skal sikre, at vores handlinger lokalt bidrager positivt globalt – uden at kommunen bliver en udenrigspolitisk aktør. Jeg tror på pragmatisme, ordentlighed og konsekvent etik – også i kommunens indkøbspolitik.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Jacob Lænsø uddyber:

Et stærkt og levende lokalt kulturliv skaber fællesskab, identitet og sammenhængskraft. Når vi støtter lokale kulturaktører, foreninger og initiativer, investerer vi i livskvalitet, trivsel og tilhørsforhold. Kunst og kultur er en vigtig del af det at bo og leve i Syddjurs – ligesom naturen, erhvervslivet og foreningslivet er det. Det handler ikke om store budgetter, men om at styrke lokale ildsjæle og skabe grobund for nye initiativer gennem partnerskaber mellem kommune, erhvervsliv og frivillige. Kultur skaber stolthed, turisme og nye fællesskaber – og det er præcis sådan, vi gør Syddjurs og hele Djursland endnu mere levende.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Jacob Lænsø uddyber:

Flygtninge og indvandrere kan være en stor ressource for lokalsamfundet, når integrationen lykkes – når mennesker får job, lærer dansk og bliver en aktiv del af fællesskabet. Men vi skal også være realistiske og ærlige: Integration er ikke lige let fra alle lande og kulturer. Store kulturelle forskelle, forskellige syn på demokrati, ligestilling og frihed kan skabe udfordringer, som vi skal turde tale åbent om – og handle på. Derfor skal vi som kommune arbejde målrettet med værdiforståelse, arbejdsfællesskab og lokalt engagement, så mennesker, der kommer hertil, hurtigt lærer både sproget, kulturen og de værdier, vores samfund bygger på. Jeg tror på, at de fleste gerne vil bidrage, hvis vi stiller tydelige krav, viser tillid og giver reelle muligheder. Når integrationen lykkes, vinder både mennesket og fællesskabet.