Gå til indhold
Køb abonnement
Køb
Svendborg
Langeland
Ærø
Faaborg-Midtfyn
Debat
Køb abonnement
Køb
person
Min profil
person_outline
Log ind
Svendborg
Langeland
Ærø
Faaborg-Midtfyn
Debat
Navne
Erhverv
DirekteSport
Svendborg
Langeland
Ærø
Faaborg-Midtfyn
Debat
Navne
Erhverv
DirekteSport
search
Nyheder
Lokalt
expand_more
Svendborg
Langeland
Ærø
Faaborg-Midtfyn
Sektioner
expand_more
Alarm112
Bagsiden
Bolig og livsstil
Debat
Dødsannoncer
Erhverv
Fyens.dk
Gear
Jobbasen
Kultur
Navne
Rejser
Sport
Talerøret
Mit indhold
DirekteSport
E-avis
Erhvervsbasen
Nyhedsbrev
Oplæste nyheder
Podcast
Spil
expand_more
Dagens Ord
Krydsord
Sudoku
Annoncering
Bestil dødsannonce
Køb annoncering
Køb native artikel
Prisliste for indhold
Se sponsoreret indhold
Fyns Amts Avis
Arkiv
Det sker
Eventinfo
Kontakt redaktionen
Kontakt kundeservice
Overblik & priser
Rettelser
JFM
Cookies og privatliv
Om JFM
Ophavsret
Persondatahenvendelser
Presseetik
Sådan bruger vi AI
Publicistisk regnskab
Udgivererklæring
Vilkår
close
Min profil
account_circle
Du er ikke logget ind
Køb abonnement
Log ind
Avisfordele
E-avis
Kundeservice
account_circle
Velkommen! Du er logget ind.
Selvbetjening
Avisfordele
E-avis
Selvbetjening
Log ud
Del kandidaten
Jørgen Ravn Christensen
Teknikker på plastfabrik
Det Konservative Folkeparti
Kommunalvalg 2025
Regionalvalg 2025
Derfor stiller jeg op til valget
Vi skal skabe fremtidens region under ledelse af Mads Duedahl, men solidt Konservativt aftryk
Politisk karriere
2021-nu
·
Kommunalbestyrelsesmedlem
·
Jammerbugt Kommune
2021-nu
·
Medlem af Økonomiudvalget
·
Jammerbugt Kommune
Næstformand i Jammerbugt
Tillidsposter
2009-nu
·
Bestyrelsesmedlem
·
Det Konservative Folkepartis vælgerforening i Jammerbugt
2017-nu
·
Storkredsbestyrelsesmedlem
·
Det Konservative Folkeparti, Nordjyllands Storkreds
Erhvervskarriere
2014-nu
·
Direktør
·
Ravn Aps
2016-nu
·
Indehaver
·
Minkfarmen Kærvang ApS
2012-2014
·
Indkøber
·
GVA Gruppen Aps
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Se argumenter for og imod
For:
Det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid pga. afstande. At kræve samme responstid som i byerne ville betyde urimeligt høje udgifter til ekstra stationer og mandskab.
Imod:
Borgere i landområder bør have samme ret til hurtig hjælp ved livstruende situationer som byboere. Forskelle i responstid kan betyde forskel på liv og død og skaber ulighed i sundhed.
Helt uenig
Kandidaten
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Se argumenter for og imod
For:
Et gebyr kan dæmpe unødvendige lægebesøg og frigøre ressourcer til patienter med større behov. Samtidig giver det et ekstra bidrag til at finansiere sundhedssystemet.
Imod:
Et gebyr kan afholde folk fra at søge hjælp i tide, især borgere med lav indkomst. Det kan føre til dårligere sundhed og dyrere behandlinger på længere sigt.
Kandidaten
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Jørgen Ravn Christensen uddyber:
Men gerne et gebyr hvis man udebliver fra en aftale
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Se argumenter for og imod
For:
Flere video- og telefonkonsultationer kan give hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp, især i tyndt befolkede områder, og frigøre tid til de patienter, der virkelig har behov for fysisk fremmøde.
Imod:
Ikke alle problemer kan vurderes uden fysisk undersøgelse. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Se argumenter for og imod
For:
Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed til behandling, så borgerne ikke skal rejse langt. Det skaber tryghed og tilgængelighed, selvom specialiseringen bliver mindre.
Imod:
Færre, men mere specialiserede hospitaler giver bedre kvalitet i behandlingen og mere effektiv brug af ressourcer. At fastholde små enheder kan betyde lavere faglighed og spredte kompetencer.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Se argumenter for og imod
For:
Flere ressourcer til akutberedskab i yderområder kan redde liv og skabe mere lighed mellem by og land, hvor responstider i dag ofte er længere.
Imod:
En opprioritering vil betyde færre midler til andre vigtige sundhedstilbud. Det kan give dårligere service i byerne og samlede tab i sundhedskvalitet.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Se argumenter for og imod
For:
Flere busser på travle linjer giver kortere ventetid og bedre service til flest mulige passagerer. Det gør den kollektive trafik mere attraktiv og effektiv.
Imod:
At nedprioritere busser i tyndt befolkede områder kan gøre det svært for borgere uden bil at komme rundt. Det kan skabe ulighed og svække sammenhængskraften.
Helt uenig
Kandidaten
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Se argumenter for og imod
For:
Flere midler til psykiatrien kan forbedre behandlingen for en gruppe patienter, der ofte overses. Det kan mindske ventetider og reducere alvorlige konsekvenser af manglende hjælp.
Imod:
At flytte penge fra andre sundhedsområder kan forringe kvaliteten dér. Kræftbehandling, akutberedskab og almen lægepraksis kan miste ressourcer, hvilket har konsekvenser for mange patienter.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Se argumenter for og imod
For:
At nedlægge regionerne kan forenkle styringen af sundhedsvæsenet, fjerne et forvaltningsniveau og give klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner.
Imod:
Regionerne sikrer en samlet, demokratisk valgt ledelse af hospitaler og specialiseret sundhed. Uden regionerne kan koordineringen blive svagere og forskellene mellem kommuner større.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Se argumenter for og imod
For:
Brug af private hospitaler kan hurtigt reducere ventetider og sikre, at flere patienter får behandling i tide. Det kan øge tilfredsheden og aflaste de offentlige sygehuse.
Imod:
Hvis regionen betaler mere pr. behandling på private hospitaler, bliver der færre midler til de offentlige afdelinger. Det kan på sigt svække det offentlige sundhedsvæsen.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Se argumenter for og imod
For:
Ved at fokusere på de mest udbredte sygdomme får flest muligt gavn af ressourcerne. Det kan skabe større samlet folkesundhed og mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.
Imod:
Sjældne sygdomme kræver ofte dyr behandling, men patienterne har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem kan føre til ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Se argumenter for og imod
For:
Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien kan sikre hurtigere udredning og behandling af børn og unge i mistrivsel. Det kan forebygge større problemer senere i livet.
Imod:
At prioritere mere til børne- og ungdomspsykiatrien betyder færre ressourcer til andre områder, hvor ventetider og behov også er store. Det kan give forringelser for mange patienter.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Se argumenter for og imod
For:
Højere tillæg kan gøre det lettere at tiltrække personale til afdelinger med store rekrutteringsudfordringer. Det kan reducere mangel på arbejdskraft og forbedre patientbehandlingen.
Imod:
Lønforskelle kan skabe uro og utilfredshed blandt medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan svække sammenholdet og give nye problemer på andre afdelinger.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Se argumenter for og imod
For:
Mindre registrering kan frigive tid til patientkontakt og mindske stress blandt sygeplejersker og andet personale. Det kan øge både arbejdsglæde og kvalitet i omsorgen.
Imod:
Dokumentation sikrer, at behandlinger kan følges op af kolleger, og at fejl kan opdages i tide. Hvis kravene mindskes, kan vigtige oplysninger om medicin, pleje eller patientforløb gå tabt og øge risikoen for fejl.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Se argumenter for og imod
For:
Regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, også i områder hvor det er svært at tiltrække private læger. Det giver mere lighed i sundhedstilbuddene.
Imod:
Hvis regionen driver egne klinikker, kan det svække de privatpraktiserende lægers vilkår og afholde nye læger fra at etablere sig. Det kan give mindre konkurrence og fleksibilitet.
Helt uenig
Kandidaten
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Se argumenter for og imod
For:
Når kræft fylder så meget, risikerer andre alvorlige sygdomme at få for få ressourcer. Det kan give lange ventetider og ulighed mellem patientgrupper.
Imod:
Kræft er den hyppigste dødsårsag (ifølge Dødsårsagsregisteret 2023, Sundhedsdatastyrelsen), og tidlig behandling er afgørende. En høj prioritet her redder mange liv og kan ikke uden videre sammenlignes med andre sygdomsområder.
Helt uenig
Lidt uenig
Kandidaten
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Se argumenter for og imod
For:
Alle borgere bør have lige adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det giver tryghed, styrker forebyggelse og sikrer mere retfærdighed i sundhedstilbuddene.
Imod:
Hvis lægedækning sikres "uanset prisen", kan udgifterne løbe løbsk. Det kan betyde færre midler til andre vigtige sundhedsområder og en mindre effektiv fordeling af ressourcerne.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Se argumenter for og imod
For:
En stærkere klimaindsats kan gøre regionen til en grøn rollemodel, reducere CO₂-udledning og styrke både natur og folkesundhed. Det kan også skabe lokale jobs inden for grøn teknologi.
Imod:
Flere midler til klimaindsatser kan betyde færre ressourcer til sundhedsområder, som er regionens kerneopgave. Klimatiltag bør primært drives af stat, kommuner, virksomheder og private.
Helt uenig
Lidt uenig
Kandidaten
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Se argumenter for og imod
For:
Et gebyr kan mindske antallet af udeblivelser og frigøre tid, så personalet kan hjælpe andre patienter i stedet for at spilde ressourcer på tomme tider.
Imod:
Et gebyr kan ramme socialt skævt, da borgere med få midler kan have sværere ved at betale. Samtidig kan udeblivelser ofte skyldes sygdom eller misforståelser.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig