Jeg vil arbejde for et Esbjerg, hvor mennesker trives og hvor vores kommune vokser – både i antal borgere og i livskvalitet. Vi skal tiltrække nye borgere, og sikre os at Esbjerg Kommune fortsat er et attraktivt sted at bo, arbejde og leve i. Nærvær og omsorg skal være kernen i vores fællesskab. Vi skal altid sætte mennesket først – både når vi taler om ældrepleje, børn, unge og alle dem, der får hverdagen til at hænge sammen. Samtidig skal Esbjerg være en kommune der hænger sammen med forbedring af infrastrukturen og vedligeholde de veje, stier og områder, vi allerede har – med særlig fokus på trygge forhold for fodgængere og cyklister. Med ansvarlig økonomi, handlekraftig vilje og blik for fremtiden vil jeg arbejde for et Esbjerg i bevægelse – med mennesket i centrum.