Gå til indhold
Del kandidaten
Hans Kristian Skibby
Shippingmand, medlem af Folketinget
Danmarksdemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har stor erfaring og et godt netværk hos beslutningstagere både lokalt som i København. Jeg er velforberedt og ikke bange for at gå forrest med nye forslag og ideer ...

Politisk karriere
2022-nu · Folketingsmedlem · Folketinget
2022-nu · Medlem af Økonomiudvalget
2022-2025 · Viceborgmester · Hedensted Kommune
2017-2022 · Viceborgmester · Hedensted Kommune
2017-2022 · Medlem af Økonomiudvalget, Hedensted Kommune
2005-2022 · Folketingsmedlem · Folketinget
1
Der skal indføres parkeringsvagter i Hedensted Midtby.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Nej TIL P-vagter i vores kommunes byer. Jeg er glad for at vi er en aktiv handelsorienteret kommune, hvor man kan handle og parkere sin bil uden at risikere parkeringsbøder. Hvis vi indfører parkeringsvagter vil vi miste interesse for rigtig mange kunder i kommunens butikker.
2
Turismeindsatsen skal centreres udelukkende omkring Juelsminde-halvøen.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi har gode attraktioner men det er åbenbart at Juelsminde-halvøen er krumtappen med omkring 2.000 fritidsboliger, lange kyststrækninger, naturlejeparker og de lokale hoteller. Ligeledes Juelsminde som destinations by hvor der årene frem investeres vildt mange millioner i byudviklingsprojekter. Men vi skal ikke glemme andre områder, eksempelvis Gudenåbyen Tørring med omkring 1.200 Ha. habitats naturområder i hhv. Ølholm Kær, Hjortsvang Kær, Aale Kær, Uldum Kær, Ølholm Kær og Tørring Fælled... Mange steder er et besøg værd!
3
Hedensted Kommune skal tilbyde økonomisk assistance til forbrugere af Tørring Kraftvarmeværk.
Hans Kristian Skibby uddyber:
I den bedste af alle verdner ville det da være fint, men fjernvarmeværker er ikke kommunalt ejede men under styre af de enkelte lokalsamfund. derfor vil det være ulovligt at bruge skattekroner på at gøre det. Ligeledes vil også andre byer, eksempelvis Hedensted, med rette kunne undrer sig, da der ikke var særlig meget hjælp til dem, da de år tilbage stod i en lignende situation. MEN kommunen har mulighed for at yde rådgivning, praktisk hjælp og økonomistyring etc. til de lokale fjernvarmeværker og det syntes jeg er en god ide.
4
Antallet af folkeskoler i Hedensted Kommune skal bevares på 21.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Der skal ikke lukkes folkeskoler i kommunen. En folkeskole er dynamo for byernes individuelle udvikling og tiltrækning og fastholdelse af gode engagerede børnefamilier...
5
Dagligvarebutikker skal have lov til at etablere sig uden for centrum i Hedensted Kommunes tre centerbyer.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det er oplagt at sikre nye aflastningszoner planlovsmæssigt, i takt med at byer vokser. Eksempelvis i Tørring og de nye byområder rundt om Hedensted ...
6
Det er en god idé at etablere et biogasanlæg mellem Løsning og Øster Snede.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Nej det er en ganske forkert placering af et biogasanlæg. Vi er ikke imod biogas, men området omkring Øster Snede er i forvejen udfordret af stigende trafik - og med de nye grusgraves indvinding og flere lokale arbejdspladser stiger trafikken. Vi har desværre ikke op imod 100 mio. til en ny omfartsvej rundt om byen. Derfor skal vi ikke prioritere et biogasanlæg med den placering.
7
Der bør allokeres ekstra midler til oprensning af vandløb og vandsikring omkring Tørring?
Hans Kristian Skibby uddyber:
Jeg mener vi har økonomiske midler til de natur og vandmiljøprojekter som kommunen i dag praktiserer og igangsætter. Dertil skal vi aktivt søge ind i alle de projektmidler som der løbende udbydes fra statslig side. Det har vi haft god succes med tidligere...
8
Hedensted Kommune skal investere i et kulturhus som motor for udviklingen af hele bymidten i Hedensted.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det er meget fint med et kulturhus, men det vigtigste er hvilke aktiviteter der vil kunne praktiseres og tilføres Hedensted på det kulturelle, turisme og fritidspolitiske område.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Kommunens borgere betaler i forvejen en høj kommuneskat, så jeg syntes vi skal passe på med at tage endnu flere penge op af borgernes lommer ...
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi skal ikke inddrive flere skattekroner end højest nødvendigt. Vi har ikke særligt mange steder at gennemføre den slags besparelser i millionklassen, så skatten skal forblive i ro - og den borgernære velfærd og service skal være på et tilfredsstillende niveau.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi har fælles standardiserede betalings- og honorarmodeller for alle 98 kommuner. Det er på et passende niveau i dag og skal ikke stige. Det skal ikke være pengene der driver lyst og motivation ...
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det er en forkert præmis at dræne normalområdet. for at give pengene til specialområdet. Vi vil gerne investere i bedre tilbud til de udfordrede børn, men ikke på bekostning af andre børn, da vi ikke oplever at der er frie midler på deres læringsområde.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi vil gerne have bedre normeringer, men pengene skal findes - og så har vi i dag den udfordring, at der ikke er ret mange ledige på området at ansætte. Så vi vil mangle ansatte og kommuner vil bruge tid på at "hugge" medarbejdere fra hinanden.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Meget svær præmis, når man ikke anviser hvor de flere penge skal komme fra. Er det ældreområdet der skal finansiere eller er det fortove, dagpleje og asfalt
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi har i forvejen svært ved at rekruttere nok uddannet personale, så det er godt at bruge velfærdsteknologi på en række områder. MEN det skal ikke være i stedet for mennesker, men et supplement oveni ...
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi har i Social Omsorg vedtaget netop at sige NEJ TAK til den mulighed. Vi ønsker frivillighed ved sådanne tilbud.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det er ikke sundt at sætte præmisser sådan op overfor hinanden. Hvis forebyggelse skal spare så opnår vi jo bare andre udgifter ...
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Svært at svare overordnet på, da det 100% er lokale hensyn der bestemmer hvad der er praktisk muligt i de enkelte bysamfund og de enkelte gade miljøer.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi skal begge dele. Løbende fortætning af overflødiggjorte områder og gamle udtjente ejendomme - kombineret med nye områder.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Hans Kristian Skibby uddyber:
NEJ, det er forkert at udtage så voldsomme arealer til lokale jernmarker. Vi har steder som vi støtter for solceller, men det er alt for voldsomt det som der lægges op til fra regeringens side med en 4 dobling af VE anlæg. Man inddrager ikke lokalområderne nok og det kan vi ikke støtte ...
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det vil altid være en differentieret vurdering fra sag til sag... hvad har vi af muligheder og hvad har vi af skattekroner.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Hans Kristian Skibby uddyber:
Hvis ikke vi har fokus på vækst, så afskærer vi os langsomt fra mere og mere selvbestemmelse. Det er i store stræk væksten som muliggør og finansierer nye gode lokale initiativer.....
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Altid en balancegang. Jeg syntes kommunen er god til at tage de samlede hensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner og kommuneplan etc.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det er min oplevelse, ja.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Vi skal ikke bedrive udenrigspolitik i kommunalbestyrelsen ... derfor vil det være dybt uprofessionelt at blande det ind i krisen i Gaza etc.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det er ikke ret mange steder at jeg syntes det er en kommunal skattebetalt opgave... vil folk have kunst så må de selv betale. Men bogudlån, musikskoler og idrætstilbud etc..... det hilser vi varmt velkommen
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Hans Kristian Skibby uddyber:
Det er ikke de samme at være flygtning og indvandrer. Vi har vildt mange som går ind på arbejdsmarkedet og byder sig til på lige fod med danskerne... vi har i dag rigtig mange på arbejdsmarkedet med udenlandsk baggrund. Derimod er flygtningene ikke så gode til at komme i job og havner i stor stil på overførselsindkomst. De skal rejse hjem igen, når der er fred og stabilitet i deres hjemlande...