Gå til indhold
Del kandidaten
S
Hans-Iver Kley
Praktiserende læge
Slesvigsk Parti

Derfor stiller jeg op til valget

Vi vil i SP - som en del af Midteralliancen - søge brede aftaler i kommunen, som holder i længden.  Jeg vil arbejde for et optimalt kommunal  sundhedsvæsen,  hvor jeg vil bruge min erfaring fra over 20 år i almen  praksis. Og jeg vil arbejde for mere grøn energi - vi kan ikke være andet bekendt. 

Politisk karriere
2013-nu · Lokal formand Haderslev
Tillidsposter
2000-nu · Formand BdN Sommersted · BDN-Ortsverein Sommerstedt
Erhvervskarriere
2004-nu · praktiserende læge · Lægehuset Nørregade 40
Uddannelse
1998-2002 · speciallæge i almen medicin
1987-1995 · læge · Medicin · Syddansk Universitet
1
Et faldende elevtal i Haderslev bør føre til lavere udgifter til folkeskolen.
Hans-Iver Kley uddyber:
Eleverne er vores fremtid- vi skylder at bruge penge på dem, og måske også forholdsvis flere.
2
Hvis gågaden skal overleve, må Haderslev investere i et betalings-parkeringshus ved Borgervænget
Hans-Iver Kley uddyber:
Jeg ser ikke behov for en stor millioninvestering for at dække et meget lille behov,
3
Husejerne i Haderslevs historiske bymidte må acceptere at miste friheden til selv at vælge materialer og løsninger – for at bevare byens kulturarv
Hans-Iver Kley uddyber:
Vores bymidte er ganske unik - og det må vi bevare for beboernes skyld, turismen og fremtidige generationer.
4
Der bør indføres miljøzoner i Haderslev midtby, hvor diesel- og benzinbiler ikke må køre
Hans-Iver Kley uddyber:
Der kommer flere og flere elbiler, som ikke forurener. En indførelse skal være velovervejet, om den også virkelig gavner miljøet. Men vil formentlig også medføre flere cyklister og mere plads til dem, som må bruge bilen pga handicap mm.
5
Når en virksomhed vil udvide eller bygge nyt, bør der være færre krav til godkendelse af byggetilladelser
Hans-Iver Kley uddyber:
Vi skal være en erhvervsvenlig kommune med korte svarfrister, men også overholde lokalplaner.
6
Der bør bygges flere studieboliger i Haderslev.
Hans-Iver Kley uddyber:
Jeg er ikke vidende om et behov ?
7
Haderslev Kommune skal udvikle erhvervslivet i bymidterne mere fremfor boksbutikker.
Hans-Iver Kley uddyber:
Vi kommer ikke  udenom  boksbutikkerne; de er der allerede. De medfører lokal omsætning, så vi ikke kører over grænsen eller til Kolding. MEN vores gågade skal også gerne overleve, intet er mere trist i en by end en tom gågade.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Hans-Iver Kley uddyber:
Lad os holde skatten som nu, vi har faktisk en ganske god service, som vi dog alt for tit taler dårligt ved at fremhæve få områder, hvor det ikke fungerer godt.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Hans-Iver Kley uddyber:
Skatten skal helst ikke op - og får vi måske en gang et overskud, kan vi sænke skatten, men vi skal ikke reducere kommunens ydelser med det formål. I stedet være glade for, hvad vi får for pengene.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Hans-Iver Kley uddyber:
Jeg tror ingen stiller op for at tjene ekstra - men mere for at være med til at præge vores hjemstavn og egn. Men regner man en timeløn ud for en politiker,  så bliver den næppe god. Langt vigtigere er det at gøre noget ved medier og sociale medier, hvor kandidater tiltagende bliver svinet til og må stå mål for press og hetz, som de færreste vil lægge navn til  
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Hans-Iver Kley uddyber:
Vi har en udfordring med vores PPR / Rådgivende team i Haderslev, som skal blive bedre. Men vi må ikke glemme de "øvrige elever".
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Hans-Iver Kley uddyber:
Jeg har voksne børn og ingen direkte egen erfaring, men oplever i mit arbejde, at vi har fungerende institutioner, men kommunens PPR / rådgivende team har brug for mere støtte.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Hans-Iver Kley uddyber:
Skolerne skal fungere, og måske bedre med 2- lærer-ordningen end mindre klasser.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Hans-Iver Kley uddyber:
Som i tidligere svar - vi bliver flere ældre og færre til at passe dem. Vi bliver nødt til at prioritere de få varme hænder, hvor de gør mest gavn - og hjælpe andre steder med teknologi.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Hans-Iver Kley uddyber:
gennem mit daglige arbejde ser jeg flere udfordringer med private aktører. Friplejehjemmet er velfungerende, men det fungerer også som en stor enhed på lige fod med de andre plejehjem.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Hans-Iver Kley uddyber:
Vi lever længere og har et bedre liv- det går meget af mit arbejde ud på. Men vi er nu en gang færre til at udføre hjemmepleje, så vi må bruge hjælpemidler til at have varme hænder de steder, hvor de gør mest gavn. I øvrigt oplever jeg gennem mit arbejde et imponerende hjemmepleje system, hvor vi mange gange for hurtigt ser det negative i stedet for at glæde os over vores velfærdssamfund. Desværre er medierne med til at præge dette syn.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Hans-Iver Kley uddyber:
Fra mit daglige arbejde ved jeg, at genoptræning er vigtig - men afhænger også meget af den enkeltes motivation. Forebyggelse, fx. rygestop, er meget vigtig -og forhåbentlig vil en øget tobakspris komme, så vi kan undgå nogle af de 16000 tobaksrelaterede dødsfald om året.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Hans-Iver Kley uddyber:
Indfører vi miljøzoner eller P afgifter, vil det automatisk give færre biler, og mere plads til dem, som er anvist på en bil.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Hans-Iver Kley uddyber:
Byfortættning er mindst miljøbelastende, så godt, men landområderne må heller ikke blive glemt.  
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Hans-Iver Kley uddyber:
Vi lever i "verdenshistoriens smørhul" uden krige, hungersnød osv. Men vores børn og børnebørn må forvente store klimaforandringer, oversvømmelser mm. Ingen af os vil give afkald på varme, rejser, biler mm. - så kan vi som minimum forsøge at producere grøn energi!
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Hans-Iver Kley uddyber:
Jeg ser klimaforandringer som den største trussel for mine børnebørns levevilkår - og vi skylder næste generationer at gøre noget aktivt. Men det betyder ikke, at man skal bruge mio. kr et sted, hvis man får de penge et andet sted kunne spare langt mere CO2.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Hans-Iver Kley uddyber:
Gerne vækst, men med fokus på grøn vækst, flere beboere - også i centerbyerne og nye arbejdspladser.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Hans-Iver Kley uddyber:
Vi har plads nok til begge dele!
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Hans-Iver Kley uddyber:
Vi kan aldrig gøre alle glade og der skal søges kompromisser, men politikere er valgt til at repræsentere vælgerne og skal tage beslutninger. Sådan fungerer demokrati.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Hans-Iver Kley uddyber:
Det er svært for en kommune at købe prisbevidst ind, lave kontrakter for at bruge skattekronerne fornuftige og være en politisk forbruger. MEN vi kan hver især være en politisk bevidst forbruger!
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Hans-Iver Kley uddyber:
Det vil sige kultur, teater, musik, festivaler - men også sport og foreninger. Vi har et rigt foreningsliv i byen, og støtte til dem giver langt mere for en kr. end i kommunal regi.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Hans-Iver Kley uddyber:
Gennem mit arbejde kender jeg flygtninge / indvandrere: mange har et job i hjemmeplejen eller landbruget; begge områder kan ikke undvære denne arbejdskraft. Men vi må ikke lukke øjne for problemer og udfordringer, hvor integration i lokalsamfund og foreningslivet er en mulig vej.