Som formand for Give Handel & Erhverv har jeg gennem flere år arbejdet med vigtigheden af at prioritere lokalsamfund i den kommunale udvikling. Jeg vil arbejde for en kommune i balance. Vejle er naturligt hovedbyen, man vi skal ligeledes sikre udvikling af både centerbyerne samt landdistrikterne. Vi skal også sikre at erhvervsudviklingen har gode kår i hele kommunen. Vejle Kommune skal blive endnu mere erhvervsvenlig end tilfældet er i dag. Som frivillig også på det sociale område ved jeg hvor vigtigt det er, at vi sætter realistiske og målrettede mål og indsatser for psykisk sårbare og socialt udsatte og også hjælper deres pårørende. Vi skal også sikre en stærk seniorpolitik hvor vi sikrer pleje og støtte, der bevarer den enkeltes selvstændighed og frihed til at vælge.