Gå til indhold
Del kandidaten
Hanne Arberg
Lærer
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har været aktiv i de lokalsamfund jeg har boet i hele mit voksne liv. Det startede hos de lokale spejdere i Mejdal, hvor jeg var spejderleder. i 90érne Så blev det til boligforeningens bestyrelse og herefter borgerforeninger i de lokalsamfund jeg har boet i siden. Jeg holder altså af at gøre en forskel, hvor jeg er. At stille op til byrådet er en naturlig forlængelse af foreningsarbejdet for mig. Jeg har været lærer siden 2008 i folkeskolen, efterskole og friskole. Jeg er både grøn og rød. Og synes vores allervigtigste prioritet skal være de allersvageste, der ikke selv kan. Skolerne skal have et løft og vi skal samtidig huske på vores små lokale skoler. Landdistrikterne skal styrkes gennem et landdistriksudvalg, der skal sikre kortere vej mellem borgere og politikere/forvaltning og skabe samarbejde omkring udviklingen. Jeg vil støtte VE projekter, der er vokset nedefra og støtter lokalt. Derudover skal vi have bedre offentlig transport. https://sf.dk/politiker/hanne-arberg/

Tillidsposter
2024-nu · Formand for SHN-energi
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Ejendomsselskabet Købmanden i Staby
2014-2024 · Formand for Aktiv Staby
2018-2021 · Næstformand · Vesterhavsklyngen
Erhvervskarriere
2020-nu · Lærer · DEN SELVEJENDE INSTITUTION HOVER/TORSTED FRISKOLE
2011-2020 · Lærer · HUSBY EFTERSKOLE
2008-2011 · Folkeskolelærer · Gyvelhøjskolen, Galten
1998-2005 · Sygehjælper - Vikar · Næshøjcenteret, 8462 Harlev
Uddannelse
2003-2008 · Professions bacelor · Folkeskolelærer · Nørre Nissum Seminarium
1
Det var forkert at nedlægge bybusserne i Holstebro
Hanne Arberg uddyber:
Det er vigtigt at vi har en velfungerende offentlig transport.
2
Holstebro Kommune bruger for mange penge på kulturområdet
Hanne Arberg uddyber:
Kulturen er med til at gøre Holstebro til alt andet end en kedelig provinsby. Det er godt der bliver brugt penge på kultur. Men jeg synes man skal efterse, hvad det konkret bruges til, og så synes jeg det er godt med mange forskelligartede tilbud.
3
Det går for langsomt med at få omdannet sygehusgrunden til nye formål
4
Holstebro Kommune skal prioritere udviklingen i oplandsbyerne mere, selv om det sker på bekostning af udviklingen i Holstebro
Hanne Arberg uddyber:
Jeg synes begge dele er vigtigt. Oplandsbyer og Holstebro. Men som borger i en landsby i den vestlige del af kommunen, har vi gennem de seneste mange år oplevet en høj grad af centralisering. Funktioner bliver flyttet til Holstebro. De små samfund skal fungere godt og det skal Holstebro også. Jeg foreslår at vi opretter et udvalg for landdistrikter, det skal sikre kortere vej mellem borgere og politikere og sikre samarbejdet mellem landdistriksområderne. Det behøver ikke koste mere end man bruger i dag, men det kan gøre at man får mere for pengene og landdistrikterne føler sig bedre bakket op.
5
Der bør indføres en garanti for, at man kan få sine børn passet helt lokalt
Hanne Arberg uddyber:
Nærhed er mange ting. Blandt andet fællesskabet med dem man bliver passet sammen med. Det fællesskab er bare lettere at understøtte, hvis man ikke har så langt. En garanti er nok svært at indføre i praksis, men jeg synes mindre lokale sammenhænge er en god ting. Jeg er hellere ikke fan af de der kæmpe store institutioner.
6
Folkeskolens udfordringer kan kun løses med tilførelse af markant flere penge
Hanne Arberg uddyber:
Der skal flere ressourcer til vores folkeskoler. Vores børn skal godt fra start og vores skole skal være for alle børn. Der skal være tid og ro til den enkelte.
7
Det er et problem, at en stor andel af forældrene i Holstebro vælger friskole til deres børn
Hanne Arberg uddyber:
Det er et problem politikerne selv har skabt, blandt andet da Ellebækskolen lukkede. Jeg synes vi skal give byskolerne i Holstebro et løft, så valg af friskole ihvertfald ikke er et fravalg af folkeskolen.
8
Det er fornuftigt, at Holstebro Kommune aktivt arbejder for at tiltrække projekter inden for vedvarende energi
9
Kommunen gør for lidt for at understøtte handelslivet i Holstebros midtby
Hanne Arberg uddyber:
Der skal være et samarbejde mellem kommune og erhverv og beboere i midtbyen om, hvordan man løfter området. Gågaden er fx rigtig hyggelig og samtidig er det trist med alle de tomme butikker. Er tiden løbet fra butikkerne eller er der andre faktorer på spil, ved jeg ikke. Men jeg synes man bør tage medansvar som kommune/ offtentlig instans for at se på, hvad der kan løfte området - og hvordan man kan gøre det i fællesskab.
10
Der skal oprettes et ungeråd i kommunen
Hanne Arberg uddyber:
Det er en god ide. Men det er vigtigt at ungerådet har reelle opgaver og indflydelse, de skal ikke bare sidde til pynt.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Hanne Arberg uddyber:
Jeg synes vi skal gøre det godt for vores borgere og sørge for især de mennesker som ikke selv kan vælge; dvs: børn, syge og ældre skal prioriteres. Især synes jeg det er vigtigt at vi giver børn en god start i livet. Så gode skoler og børneinstitutioner synes jeg er meget meget vigtigt.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Hanne Arberg uddyber:
Det skal være muligt og attraktivt for folk at være aktiv i kommunalpolitik. Det er vigtigt for vores demokrati at alle har mulighed for at stille op, og det har man, hvis man kan få kompensation for den løn man i det tidsrum man bedriver politik.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Hanne Arberg uddyber:
Når vi hjælper de elever som har det svært, så bliver skolen bedre for alle. Så det er, som jeg ser det ikke et enten eller.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Hanne Arberg uddyber:
Holstbro kommune skal opfylde loven om minimunsnormeringer, det skal være på institutionsplan at det gøre op. I dag tæller man alt muligt personale med, som ikke er på gulvet ved børnene. Det er ikke ok.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Hanne Arberg uddyber:
Jeg mener klassestørrelsen er en faktor både i forhold til inklusion - den lykkes lettere hvis klassestørrelsen er mindre - Noget andet man kan gøre er at sørge for lidt flere to-lærer timer. Vi skal have løftet vores folkeskole i Holstebro.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Hanne Arberg uddyber:
Borgerne skal selv være med til at beslutte en sådan ændring.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Hanne Arberg uddyber:
Genoptræning gør også at man bliver mere selvhjulpen og det er forebyggende. Så igen, det er ikke et enten eller. Og selvfølgelig skal folk genoptrænes.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Hanne Arberg uddyber:
Vi har allerede et fint stort gågadeområde i Holstebro.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Hanne Arberg uddyber:
Vi skal passe på ikke at trække alt energien ud i kanten af Holstebro. Jeg synes ikke Holstbro skal fortættes, men der kan være områder hvor man kan byforny, fx kunne sygehusgrunden komme til at kunne rumme rigtig meget forskelligt - jeg synes de nye Nørrporthuse er flotte og skaber en flot harmoni med gågaden.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Hanne Arberg uddyber:
Jeg er formand for energifællesskabet mod vest, SHN-energi. Vi vil gerne have møller ude ved os, og mener vi har et godt projekt. Der er plads til mere sol og vind i vores geografisk set store kommune. Dog mener jeg det er vigtigt at nye projekter sker i tæt samarbejde med lokale og at der kommer gode afkast/anpartssalg til lokalsamfundet. Det skal vokse nedefra ikke oppefra.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Hanne Arberg uddyber:
Kommunen skal bare gå forrest i forhold til klimaet.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Hanne Arberg uddyber:
Jeg synes man skal gøre meget mere for at brede den vækst ud i hele kommunen. Så væksten ikke kun sker lige i nærheden af motorvejen.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Hanne Arberg uddyber:
De grønne områder er vigtige. De skaber åndehuller for mennesker og giver plads til natur. Jeg synes vi skal huske at indtænke grønne områder i de nye erhvervs- og boligområder, fx oppe ved sundhedshuset og politistationen - der er ikke andet en parkeringspladser rundt om dem, det er godtnok kedeligt og grimt.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Hanne Arberg uddyber:
selvom jeg selv er billedkunster mener jeg at der er andre ting som kommer før understøttelse af det lokale kunst og kulturliv. Det kommunale system skal først og fremmest sørge for at borgerne får den service de har krav på. Institutioner, skoler, sundhed og alt det andet. Når det er sagt, mener jeg at kunst og kultur gør og har gjort meget godt i Holstebro og det skal vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for at det kan fortsætte.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.