Jeg kæmper for at afskaffe regionerne og erstatte dem med én digital sundhedsplatform, klare nationale standarder og ansvar hos kommuner og stat. Systemet skal virke – ikke vokse. Jeg stiller op, fordi regionerne bør nedlægges. Sundhedsvæsenet er blevet for komplekst og uigennemskueligt – og regionerne er et unødvendigt lag mellem borgerne og ansvaret. Opgaverne skal lægges dér, hvor de giver mening: Kommunerne skal tage ansvar for det nære sundhedsvæsen – staten skal sikre én fælles digital platform og ens behandlingstilbud i hele landet. Det handler ikke om centralisering – men om at skabe klarhed og ansvar. Når alle har ansvar, har ingen det. Jeg stiller op for at rydde op og sikre, at sundhedsvæsenet hænger sammen og fungerer i praksis. Hvis du er træt af varm luft og vil have reformer, der virker – så har du mit ord.