Er du enig med Frederik Errebo?

Del kandidaten

Frederik Errebo

Udviklingskonsulent

Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at løfte Mariagerfjord Kommune ind i fremtiden med ambitioner og handlekraft. Vi bor i en fantastisk kommune med stærke fællesskaber, varieret kultur og natur og gode rammer for familier – men vi kan mere, hvis vi tør. Jeg ønsker en kommune, hvor børn og unge får de bedste muligheder for læring, trivsel og fællesskab gennem stærke skoler, gode dagtilbud og et rigt fritidsliv. Jeg vil arbejde for at udvikle vores hovedbyer, så de bliver attraktive og levende, og samtidig sikre, at vores mindre lokalsamfund har de rette rammer til at trives. For mig handler politik om at skabe balance mellem udvikling og ansvarlig økonomi, så vi sikrer velfærd til dem, der har brug for det, uden at miste fokus på vækst og nye muligheder. Mit mål er at sætte borgerne i centrum og skabe en kommune, hvor man har lyst til at bo, arbejde og engagere sig – uanset om man er ung, studerende, børnefamilie eller senior.

Politisk karriere

2023-nu · Bestyrelsesmedlem

Tillidsposter

2020-2022 · Bestyrelsesmedlem · Astrup Idrætsforening

Erhvervskarriere

2023-nu · Udviklingskonsulent

2022 · Værnepligtig · Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser

2018-2021 · Studentermedhjælper · Sparekassen Danmark

2018-2021 · Leder af Astrup Ungdomsklub · Mariagerfjord Kommune

Det er godt, at Mariagerfjord Kommune har givet seks millioner kroner til Mariager Saltcenters byggeri af et nyt stort, dødehavsbad.

Frederik Errebo uddyber:

Det er godt, at Mariagerfjord Kommune har valgt at støtte Mariager Saltcenter med seks millioner kroner til det nye dødehavsbad. Saltcentret er en af vores største turistattraktioner og et fyrtårn, der hvert år tiltrækker gæster fra hele landet og skaber aktivitet i lokalområdet. Når vi investerer i projekter som dette, er det ikke bare en udgift, men en investering i arbejdspladser, omsætning til byens erhverv og et stærkere brand for hele kommunen. Det nye dødehavsbad kan være med til at trække endnu flere besøgende til Mariager og give et vigtigt løft til bymidten og vores øvrige turisme. Samtidig er det vigtigt, at vi hele tiden har blik for, at udgifterne skal stå mål med de gevinster, vi får – ellers risikerer vi at bruge for mange penge på for lidt effekt.

Der skal siges ja til flere solcelleparker i Mariagerfjord i den kommende valgperiode.

Frederik Errebo uddyber:

Vi skal sige ja til flere solcelleparker i Mariagerfjord i den kommende valgperiode, fordi den grønne omstilling er en uundgåelig del af fremtiden. Solenergi bidrager til at reducere CO2-udledningen og styrker vores lokale indsats for klimaet.Samtidig bør vi først undersøge de muligheder, der ligger i at udnytte tage på offentlige bygninger, skoler og andre kommunale arealer til solceller. Det kan være en klog måde at bidrage til grøn energi, uden at vi belaster landskabet eller naturen unødigt.Når vi siger ja til nye solcelleparker, skal det ske med respekt for natur, naboer og lokalsamfund. Placeringer skal vælges med omtanke, og projekterne skal skabe værdi for både borgere og kommunen.

Byrådet valgte sidste år at aflyse og udskyde byggeri og anlægsinvesteringer, og det var den rigtige beslutning.

Frederik Errebo uddyber:

Byrådets beslutning sidste år om at aflyse og udskyde byggeri og anlægsinvesteringer var den rigtige. Når økonomien er presset, er det vigtigt, at vi holder igen, så vi ikke sætter kommunen i en situation, hvor vi senere må skære på kernevelfærden.Ved at udskyde projekterne fik vi tid til at vurdere, hvilke investeringer der er vigtigst, og hvordan vi kan gennemføre dem på et tidspunkt, hvor økonomien igen er mere robust.Investeringer i nye anlæg er vigtige, men de skal ske med omtanke og på et tidspunkt, hvor vi kan bære det økonomisk. På den måde kan vi sikre både udvikling og en sund kommunal økonomi.

Kommunen skal bruge et millionbeløb på tiltag/kampagner, der kan få flere børnefamilier til området.

Frederik Errebo uddyber:

Hvis Mariagerfjord Kommune skal udvikle sig, er det helt centralt, at vi kan tiltrække flere børnefamilier. De bidrager med liv til vores lokalsamfund, skaber aktivitet i foreningslivet og styrker økonomien gennem skatteindtægter.At bruge et millionbeløb på kampagner kan være en vej, men det vigtigste er, at pengene bruges klogt. Reklamer alene flytter ikke familier. Det gør stærke skoler, gode daginstitutioner, attraktive boliger, trygge lokalsamfund og spændende fritidstilbud.

Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.

Frederik Errebo uddyber:

Taksterne på kommunens SFO’er, klubber og ungdomsklubber skal være så lave som muligt, så flest mulige børn og unge kan deltage og blive en del af fællesskabet. Samtidig skal det give mening i et helhedsperspektiv, hvor vi også har ansvar for kommunens samlede økonomi. Det handler om at finde den rette balance, så vi både sikrer tilgængelige fritidstilbud og en ansvarlig prioritering af ressourcerne.

Det er fornuftigt at samle involverede uddannelsesinstitutioner i et samlet campus i Hobro midtby

Frederik Errebo uddyber:

Det er fornuftigt at samle de involverede uddannelsesinstitutioner i et samlet campus i Hobro midtby. Det giver et stærkere uddannelsesmiljø, hvor elever og studerende kan inspirere hinanden, og hvor samarbejdet mellem institutionerne styrkes.Et campus midt i Hobro kan samtidig skabe mere liv i bymidten med unge mennesker, der bruger butikker, caféer og kulturtilbud. Det er en investering, der kan være med til at styrke både uddannelsesniveauet og handelslivet.Hvis vi vil fastholde og tiltrække unge i Mariagerfjord Kommune, skal vi tilbyde spændende og moderne rammer for uddannelse. Et campus i Hobro midtby er et vigtigt skridt i den retning. Samtidig skal vi have blik for, hvordan vi udnytter de bygninger, der måtte blive ledige, så de også kan bidrage positivt til kommunens udvikling.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Frederik Errebo uddyber:

eg er uenig i, at vi skal hæve kommuneskatten for at øge serviceniveauet. Vi skal i stedet fokusere på at bruge de penge, vi allerede har, på en klogere måde. Mere service skal ikke automatisk betyde højere skat.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Frederik Errebo uddyber:

Kommunenskatten skal være så lav som muligt, samtidig med at vi sikrer et niveau af velfærd som vi kan stå inde for.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Frederik Errebo uddyber:

Jeg mener ikke, at vi skal gøre løn og vederlag til et tema i en valgkamp. Kommunalpolitik skal først og fremmest være drevet af lysten til at tage ansvar og gøre en forskel for fællesskabet. Så længe der er kandidater, er det vigtigste, at vi skaber de bedst mulige rammer for byrådsmedlemmerne, så de kan udføre deres arbejde ordentligt.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Frederik Errebo uddyber:

Skolerne har en vigtig opgave i at hjælpe de børn, der har det særligt svært. Hvis de ikke får den rette støtte tidligt, risikerer vi, at de tabes helt på gulvet – og det er hverken godt for barnet, familien eller samfundet.Men vi skal også være bevidste om, at ressourcerne ikke er uendelige. Når vi prioriterer mere til de mest sårbare, kan det betyde færre ressourcer til de øvrige elever. Derfor er det vigtigt at finde en balance, hvor vi sikrer, at de stærke børn fortsat bliver udfordret fagligt, samtidig med at de udsatte børn får den støtte, de har brug for.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Frederik Errebo uddyber:

Der skal være den normering i daginstitutionerne, som der er behov for, så børnene trives, og medarbejderne kan levere den kvalitet, vi forventer. Det betyder ikke nødvendigvis et bestemt antal ansatte overalt, men at ressourcerne skal tilpasses de konkrete behov i de enkelte institutioner. Målet må være, at både børn og forældre oplever tryghed i hverdagen, og at personalet har tid og overskud til at skabe udviklende fællesskaber.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Frederik Errebo uddyber:

Mindre klasser kan give lærerne bedre mulighed for at se den enkelte elev, og det kan styrke både faglighed, trivsel og tryghed i skolen. Det er en ambition, mange forældre og elever kan bakke op om.I Mariagerfjord Kommune er udfordringen dog, at elevtallet allerede falder. Mange steder bliver klasserne derfor mindre helt af sig selv, uden at vi behøver at bruge ekstra penge på det. Derfor mener jeg ikke, at det er nødvendigt at prioritere færre elever pr. klasse på bekostning af andre vigtige områder.Det afgørende er, at eleverne møder dygtige lærere, oplever god trivsel og bliver undervist i moderne rammer. Klassestørrelsen er kun ét element – kvaliteten af undervisningen og lærerens kompetencer betyder mindst lige så meget.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Frederik Errebo uddyber:

I ældreplejen skal vi altid prioritere de varme hænder højest. Teknologi kan være et godt supplement, men den må aldrig erstatte den menneskelige omsorg, nærvær og tryghed, som betyder allermest for de ældre.Velfærdsteknologi kan bruges, når det frigør tid til pleje og omsorg – ikke som en erstatning for medarbejderne. Det handler om at sikre, at teknologien arbejder for både medarbejderne og de ældre, så den giver mere tid til menneskelig kontakt.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Frederik Errebo uddyber:

Jeg er enig i, at mere konkurrence fra private aktører kan være med til at forbedre serviceniveauet i ældreplejen. Når borgerne får mulighed for at vælge mellem kommunale og private tilbud, skaber det et sundt pres for at levere god kvalitet begge steder.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Frederik Errebo uddyber:

Hjemmeplejen må gerne erstatte en støvsugning med en robotstøvsuger, hvis det betyder, at hjemmehjælperen i stedet kan bruge mere tid på den menneskelige omsorg og nærvær, som er så vigtig for borgeren. Men det skal altid ske på en måde, hvor kvaliteten af det arbejde, robotten udfører, er på et niveau, som kommunen kan stå inde for – og aldrig på bekostning af borgerens tryghed og behov.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Frederik Errebo uddyber:

Genoptræning er afgørende for, at borgere kan komme sig efter sygdom eller skade og hurtigt vende tilbage til et aktivt liv. Flere ressourcer til genoptræning kan derfor være en rigtig god investering – både for den enkelte borger og for samfundet.Samtidig skal vi være ærlige: flere penge til genoptræning betyder færre midler til andre sundhedsområder som forebyggelse. Derfor skal vi hele tiden afveje, hvor vi får mest sundhed og livskvalitet for pengene.Jeg mener, det er vigtigt at styrke genoptræningen, men det må ske med blik for helheden. Forebyggelse kan spare os for sygdomme og skader i første omgang, mens genoptræning hjælper, når skaden er sket. Begge dele er nødvendige, så vi skal sikre en ansvarlig prioritering, hvor vi ikke taber balancen.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Frederik Errebo uddyber:

Jeg anser ikke gennemkørende trafik og parkering i bymidterne som et stort problem i dag, men det er vigtigt, at vi løbende tænker i, hvordan vi kan skabe endnu mere levende og trygge byrum.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Frederik Errebo uddyber:

Det giver god mening at fortætte vores byer, så vi udnytter de områder, vi allerede har, fremfor hele tiden at udlægge nye arealer til boliger og erhverv. Det kan skabe mere liv i bymidterne, styrke detailhandlen og udnytte den infrastruktur, der allerede er på plads.Men vi skal også have blik for, at der er borgere og virksomheder, der efterspørger nye byggegrunde og erhvervsarealer. Hvis vi kun satser på fortætning, kan vi risikere at bremse tilflytning og vækst. Derfor skal vi finde en balance, hvor vi både udvikler de eksisterende byområder og giver plads til nye projekter, når behovet er der.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Frederik Errebo uddyber:

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, må kommunen udlægge mere plads til vindmøller og solceller. Det er en vigtig del af at reducere CO2-udledningen og tage ansvar for klimaet – både lokalt og nationalt.At placere anlæg tættere på beboelse kan i nogle tilfælde være nødvendigt, men det skal ske med omtanke og respekt for de mennesker, der bor i nærheden. Det betyder klare krav til støj, skyggekast og visuel påvirkning – og en tæt dialog med de borgere, der bliver berørt.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Frederik Errebo uddyber:

Alle kommunale byggerier bør have et lavt CO2-aftryk, også selvom det kan gøre projekterne dyrere her og nu. Når vi bygger med bæredygtige materialer og løsninger, investerer vi i fremtiden og viser, at vi som kommune tager ansvar for klimaet. Jeg anser klimaet som en af vores vigtigeste opgaver overhovedet.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Frederik Errebo uddyber:

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst. Uden vækst får vi færre arbejdspladser, mindre tilflytning og svagere lokalsamfund. Vækst er det, der sikrer fremtidens velfærd og giver os mulighed for at investere i både skoler, ældrepleje og fritidsliv.Ja, vækst kan betyde mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner, men det er udfordringer, vi kan og skal løse gennem planlægning, investeringer og kloge prioriteringer. Det er langt bedre at have en kommune, der vokser og skaber nye muligheder, end en kommune, der står stille eller går tilbage.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Frederik Errebo uddyber:

Jeg er lidt uenig i udsagnet, for jeg mener, at grønne områder er en vigtig del af vores kommune og skal beskyttes. Men samtidig skal vi passe på, at beskyttelsen ikke står i vejen for nødvendige bolig- og erhvervsbyggerier, som er afgørende for vækst og udvikling.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Frederik Errebo uddyber:

Vi har for nylig haft en sag om et højhus, som har skabt stor debat i kommunen. Jeg mener, at beslutningen om at sige ja til projektet var den rigtige, fordi vi skal turde udvikle vores kommune og tænke ambitiøst. Samtidig er det vigtigt, at vi lytter til borgernes indsigelser og tager deres input med i arbejdet med lokal- og kommuneplaner. Det mener jeg også, at politikerne i kommunen gør helt generelt. Men at man gør indsigelser betyder ikke, at man har vetoret – det er byrådet, som borgerne har valgt, der har kompetencen til at træffe de endelige beslutninger.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Frederik Errebo uddyber:

Jeg mener ikke, at kommunen skal indføre boykot af varer fra bestemte lande, herunder Israel. Det er ikke kommunens opgave at føre udenrigspolitik – vores ansvar er at sikre god velfærd, udvikling i lokalsamfundene og en sund økonomi.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Frederik Errebo uddyber:

Jeg mener ikke, at det er en kommunal kerneopgave at finansiere kunst og kultur. Til gengæld er det vigtigt, at vi sikrer de bedst mulige forudsætninger for, at foreningslivet og civilsamfundet kan blomstre.Kommunens rolle skal være at skabe gode rammer – fx adgang til lokaler, støtte til events, samarbejde på tværs og hjælp til at søge fonde. På den måde kan de mange ildsjæle, frivillige og foreninger selv drive kulturlivet fremad.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Frederik Errebo uddyber:

Flygtninge og indvandrere skal ses som en ressource frem for et problem. Mange bidrager med arbejdskraft, nye idéer og kulturelt liv, som styrker vores lokalsamfund. Når de får mulighed for at blive en del af fællesskabet, kan de være med til at skabe vækst, udvikling og sammenhængskraft.