Jeg stiller op, fordi Frederiksberg fortjener at være en kommune med høj tilfredshed, lav skat og stærk kernevelfærd. Mine vigtigste prioriteringer er: Børn og unge først – flere voksne i daginstitutioner og skoler, tidlig indsats mod mistrivsel og nærværende voksne, der tror på børnene. Værdig ældrepleje – vi ligger nr. 98 ud af 98 i tilfredshed, og det må ændres med mere tid til pleje, hjemmelavet mad og fællesskab. Grønne områder – nej til byggeri på åndehuller som Solbjerg Park Kirkegård, ja til byfornyelse og klog fortætning med respekt for byens særpræg. Tryghed og fællesskab – sikre skoleveje, stærke fritids- og idrætstilbud, og bedre borgerinddragelse. Ansvarlig økonomi – ingen højere skat, men mere service gennem bedre ledelse, lavere sygefravær og mindre bureaukrati. Jeg kæmper for et Frederiksberg, hvor børn, unge og ældre mødes med værdighed, hvor fællesskabet styrkes, og hvor vi igen kan være kommunen med landets mest tilfredse borgere.