Jeg stiller op, fordi jeg tror på et stærkt fællesskab, hvor alle - uanset baggrund og postnummer - skal have lige muligheder for et trygt og godt liv. Jeg vil arbejde for et sundhedsvæsen med nærhed, kvalitet og hurtigere behandlinger, uanset hvor man bor. Psykiatrien, især for børn og unge, skal styrkes, så ingen falder igennem systemet. Samtidig skal vi skabe bedre trivsel i skolerne og mere samarbejde mellem familier, lærere og lokalsamfund. Jeg tror på, at integration og fællesskab er nøglen til et stærkere samfund - når mennesker føler sig set og inkluderet, vokser både individet og fællesskabet. Jeg ønsker en region, hvor ansvar, omsorg og udvikling går hånd i hånd - og hvor alle har en stemme.