Gå til indhold
Del kandidaten
Elise Sydendal
Studerende og sekretariatsmedarbejder
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har aldrig før været aktiv i partipolitik. Til gengæld har jeg i mange år været en del af den store klimabevægelse, som igen og igen har kæmpet for at få politikerne til at forandre vores samfund i en grøn og retfærdig retning. Det har overbevist mig om en ting: Hvis vi skal skabe store forandringer, så kræver det nye politikere, som er loyale over for almindelige folk uden for murene. Derfor stiller jeg op og derfor skal du stemme på mig.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Erhvervskarriere
2024-nu · Sekretariatsmedarbejder · Alliancen for Trivselsøkonomi
Uddannelse
2019-2026 · Kandidat · Statskundskab · Københavns Universitet
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Elise Sydendal uddyber:
Jeg kæmper for en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Genindførelsen handler om frihed, ro og livskvalitet. Vi skal skabe gode liv med plads til ro, fællesskab og fordybelse. Derfor bør Store Bededag genindføres.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Elise Sydendal uddyber:
Vi skal arbejde mindre - ikke mere. Samtidig skal det være muligt at trække sig tilbage, når man er nedslidt. Selvom vi lever længere, ældes kroppen stadig, og alle fortjener et værdigt liv efter arbejdet med tid til familie og foreningsliv.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Elise Sydendal uddyber:
Forsvaret skal styrkes. Men militær magt løser ikke i sig selv internationale konflikter, og investeringer i klima, natur og velfærd er også en del af vores sikkerhed.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Elise Sydendal uddyber:
Jeg går ind for, at forskning i atomkraft bør være tilladt. Men atomkraft er ikke et realistisk alternativ i Danmark de næste mange år, og vind og sol er allerede billigere og kan udbygges nu.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Elise Sydendal uddyber:
Ulven er en naturlig del af den danske natur, men dens tilstedeværelse kan også skabe lokale bekymringer, som skal tages alvorligt. Derfor er det vigtigt at finde løsninger, der både beskytter ulven og tager hensyn til mennesker, der bor tæt på.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Elise Sydendal uddyber:
Danmarks vigtigste allierede er EU. Især i en tid, hvor vi ikke kan stole på USA i samme grad som tidligere.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Elise Sydendal uddyber:
Vi står i en trivselskrise, hvor stadig flere kæmper med stress, angst og depression. Derfor skal psykiatrien styrkes markant.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Elise Sydendal uddyber:
Der skal være nok ansatte i sundhedsvæsenet, og bedre vilkår kan være en del af løsningen. Vi har underprioriteret omsorgsarbejdet i lang nok tid nu.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Elise Sydendal uddyber:
Behandlinger i sundhedsvæsenet bør prioriteres ud fra faglige vurderinger og dokumenteret effekt.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Elise Sydendal uddyber:
Retten til abort er en grundlæggende frihed. Kvinder skal have ret til at bestemme over egen krop.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Elise Sydendal uddyber:
Retten til en værdig afslutning er vigtig. Men før vi ændrer loven, skal vi sikre en stærk palliativ indsats og et sundhedsvæsen, der ikke svigter de mest sårbare.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Elise Sydendal uddyber:
Vi har brug for mere - ikke mindre - omfordeling for at kunne tackle de ulighedsudfordringerne og de miljø- og klimakrisen på en retfærdig måde.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Elise Sydendal uddyber:
Øget lighed styrker tilliden og sammenhængskraften i Danmark. Vi ser i dag en enorm ophobning af formue i toppen uden reel fremgang for den brede befolkning. Vi skal sikre et retfærdigt system for alle og modarbejde ulighed gennem beskatning af de højeste indkomster.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Elise Sydendal uddyber:
Vi bør sørge for at det bliver billigere at leve sundt og grønt. Rigtig mange har svært ved at få enderne til at mødes i supermarkedet, og derfor kan momssænkning på frugt og grønt være et greb til at imødekomme det problem. Det vil samtidig understøtter efterspørgslen på en mere bæredygtig landbrugsproduktion.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Elise Sydendal uddyber:
Europa skal kunne tage større ansvar for egen sikkerhed og for at håndtere fælles udfordringer.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Elise Sydendal uddyber:
Danmark skal fortsat støtte Ukraine. Solidaritet med et land under angreb er afgørende.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Elise Sydendal uddyber:
Alle børn og unge skal have gode forudsætninger for at lære og trives i skolen. Gratis skolemad kan være med til at mindske ulighed og sikre, at flere børn får et ordentligt måltid i løbet af dagen.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Elise Sydendal uddyber:
Det er vigtigt, at alle børn får mulighed for at gå i skole i trygge rammer med tilstrækkelig opmærksomhed på dem hver især, og derfor skal folkeskolerne have flere ressourcer. Et klasseloft på 14 elever er ikke nødvendigvis, hvad folkeskolelærerne selv efterspørger. Jeg synes, at vi skal lytte til lærerne. De ved bedst, hvad eleverne og lærerne har brug for, for at forbedre skolen.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Elise Sydendal uddyber:
Den danske selskabsskat ligger allerede i den lave ende og er afgørende for, at virksomheder bidrager til finansieringen af vores velfærd.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Elise Sydendal uddyber:
Det skal være muligt at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis man vil. Men udgangspunktet bør ikke være at presse flere til at arbejde længere.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Elise Sydendal uddyber:
Den grønne omstilling er nødvendig, men i dag bliver den ikke lavet retfærdigt. Borgerne skal være i centrum af omstillingen – ikke virksomheder, der vægter profit højere end hensyn til lokalsamfundet.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Elise Sydendal uddyber:
Den grønne omstilling skal være retfærdig og ske med lokal opbakning og ejerskab.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Elise Sydendal uddyber:
Det er afgørende, at vi får omlagt meget mere landbrugsjord til skov og natur for at genoprette biodiversiteten og give plads til den vilde natur.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Elise Sydendal uddyber:
Det er vigtigt, at vi værner om de internationale konventioner - de er grundstenene i vores retssikkerhed og menneskerettigheder.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Elise Sydendal uddyber:
Alle har ret til en værdig alderdom og ældrepleje. Det skal ikke afgøres af ens økonomiske situation.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Elise Sydendal uddyber:
Hvis vi vil have liv i hele landet, kræver det også uddannelsesmuligheder uden for de største byer.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Elise Sydendal uddyber:
Vi skal styrke erhvervsuddannelser og velfærdsfag, så flere har lyst til at vælge dem.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Elise Sydendal uddyber:
Der skal være liv og investeringer i hele landet – ikke kun i de største byer.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Elise Sydendal uddyber:
Naturen er et fælles gode, og flere mennesker bør have mulighed for at opleve den.