Gå til indhold
Del kandidaten
Dennis Bramsen
Leder i Pleje og Rehabilitering Skødstrup
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig, hvis man ønsker en kandidat med fokus på: 1. At mindske uligheden i kommunen. Vi skal ikke have A og B-hold. Byer og land kan forskellige ting, og vi skal styrke sammenhængskraften fremfor splittelsen. 2. Sikre en stærk nær velfærd til børn og ældre. Ligemeget om du kommer fra landsbyerne eller centerbyerne, skal du kunne tilgå institutioner med kvalificeret personale i dit nærområde. Normeringerne skal være i orden på land såvel som i by. 3. Landsbyernes trivsel. Landsbyerne skal have gode vilkår for lokale købmænd, institutioner og ældreboliger, så man ikke skal fraflytte sit netværk pga. alder eller svigtende helbred. 4. Forbedringer i infrastruktur - især cykelstier ved større veje og nye investeringer i busløsninger. Vores kommune lader noget tilbage på infrastruktur til især de tohjulede. Vi skal have stier omkring søerne, der kan sprede fingre ud til de forskellige landsbysamfund, og gode trygge cykelstier rundt ved indfalds- og hovedveje.

Erhvervskarriere
2025-nu · Leder af Pleje og Rehabilitering Skødstrup, Aarhus Kommune
2022-2025 · Leder af Pleje og Rehabilitering Trige, Aarhus Kommune
2017-2021 · Selvstændig Fysioterapeut
2014-2016 · Fysioterapeut ved Brøndby Kommune
2005-2008 · Chartering and Operations off. · MAERSK TANKERS A/S
Uddannelse
2016-2017 · Cand.scient.San. · Aarhus Universitet
2010-2014 · Bachelor · Professionsbachelor i Fysioterapi · UcSyd Esbjerg
2009-2010 · Klinisk biomekanik · Macquarie Universitety, Sydney Australia
2003-2005 · MISE · Shipping and Logistics · A. P. Møller-Mærsk
1
Skanderborg Kommune skal fortsat tillade byggeri i højden i kommunens større byer.
Dennis Bramsen uddyber:
Udvikling eller afvikling kan parolen lyde. Byerne skal selvfølgelig videreudvikle sig, men det skal være med historien, arkitekturen, naturen og en stærk lokalplan for øje. Der skal tænkes i sammensætning af boliger samt størrelser på selvsamme. Almene boliger mikset med ejer-og lejeboliger. Det at fortætte en bymidte i eksempelvis Skanderborg, kan skabe mere liv i centrum af byen og sikre et handelsliv i trivsel. Men arkitekturen skal være respektfuld over for de eksisterende centrale bygninger i byen.
2
Skanderborg Kommune bør bruge flere ressourcer på klimaområdet – også selvom det går ud over andre velfærdsområder.
Dennis Bramsen uddyber:
Jeg går lidt imod strømmen her, da jeg ved hvor mange børn og ikke mindst ældre medborgere, der er i Skanderborg kommune. De nye krav for minimumsnormeringer koster også ekstra for børnerige Skanderborg, så der skal i forvejen findes flere penge til det, der i min bog er hovedessensen af velfærdsDanmark, nemlig børn/unge, de ældre og de svagere grupper i samfundet. Betyder det, at jeg ikke vægter kultur og klima? Nej, men jeg vil altid vægte kernevelfærden højest.
3
Flere af kommunens eksisterende P-pladser skal kun kunne bruges af el-biler.
Dennis Bramsen uddyber:
Jeg er stor tilhænger af frihedsbegrebet og ordentlighed. Hvis der er pladser reserveret til opladning af elbiler, så kan alle andre parkeringspladser godt deles. Dog skal det sikres at man ikke kan lade sin elbil holde og spærre for opladere udover opladningstiden. Flere og flere vil givetvis få elbiler, men der er også mange, der ikke har råd til en, eller - hvis de bor på landet - to elbiler. De skal stadig kunne bruge centerbyerne. Lokal sammenhængskraft kræver plads til forskellighed og respekt for forskellige vilkår.
4
Skanderborg Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Dennis Bramsen uddyber:
Infrastruktur, institutioner og ældreboliger skal sikres, så landsbyerne kan være levedygtige i fremtiden for alle generationer. Vi har dejlige centerbyer i kommunen, men oplandet og de små samfund skal også vægtes - Selv når det er svært at gøre helt rentabelt. En kommune i balance skal sikre muligheder for en god tilværelse både på land og i by!
5
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Dennis Bramsen uddyber:
Jeg ønsker, at vi sikrer bedre normeringer med uddannet personale, såvidt det er muligt rent faktisk at få uddannet personale! Jeg arbejder selv i hjemmeplejen og ved at velfærdsuddannede medarbejdere er en mangelvare. Men vi skal sørge for bedre vilkår for alle de gode pædagoger og medhjælpere, der tager vare på vores kære små, og derigennem sikre bedre vilkår for børnene.
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Dennis Bramsen uddyber:
Som udgangspunkt er jeg modstander af højere skatter. Det der er relevant Ift. Serviceniveauet er at tage en smertefuld og for mange følelsesladet samtale om, hvad en kommune egentlig skal stå for. Der vil dog være behov for jævnligt at ændre investeringerne ud fra den demografiske sammensætning i kommunen, så vi bruger pengene, hvor folk har størst behov for det. Jeg er stor tilhænger af den nære velfærd, men jeg ser eksempelvis ikke kommunal rengøring som nær velfærd. Jeg vil hellere sikre god mad, pleje og omsorg, normeringer der sikrer trivsel og specialtilbud til vores udsatte over eksempelvis en gang støvsugning. Så for mig er det en samtale om, hvad der skal være i kommunens katalog, mere end det skal være en samtale om højere skatter. For med den skat vi betaler, bør vi kunne nå i mål. Ellers er vores forventninger til, hvad en kommune kan, ude af trit med virkeligheden.
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Dennis Bramsen uddyber:
Jeg mener ikke, at kommuneskatten skal sænkes. Skatten hjælper os til solidarisk at passe på hinanden. Det er en god tilgang for en socialdemokrat ;)
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Dennis Bramsen uddyber:
Det må og skal ikke være for økonomien at man går ind i lokalpolitik. Det bør ses som et tillidshverv, men man skal som menig borger huske, at der lægges rigtig mange timer i arbejdet i udvalgene, på ture ud i kommunen for at møde borgere og brugere og på byrådsmøderne. Den tid vælger man fra sit privatliv, fordi man brænder for at gøre kommunen endnu bedre for dens borgere.
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Dennis Bramsen uddyber:
Det skal aldrig være på bekostning af andre. Det skal være som supplement! Vi har mange der i dag kæmper med forskellige udfordringer i skoleregi, og de skal selvfølgelig understøttes i det omfang der er muligt for folkeskolen. Men, folkeskolen ER en folkeskole. Dvs. for alle de andre børn også. Deres udvikling og trivsel må og skal ikke styres af de få, der har det sværest i en klasse. Folkeskolen skal helst rumme de fleste, men måske ikke alle. Og flertallet skal ikke vige for individet. Derfor mener jeg, at særligt udfordrede børn skal støttes og hjælpes - hvis muligt, og ellers må der ses på andre specialtilbud, der kan understøtte den gode læring for disse børn.
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Dennis Bramsen uddyber:
Der er steder i kommunen, hvor vi leverer bedre end andre. Jeg vil arbejde for en kommune i balance, og det betyder et meget større fokus på ulighed i pasningsmuligheder, sundhed mv. Hvis du bor i et af de mindre samfund, så skal dine børn stadig have samme tilgang af uddannede personaler som i centerbyerne.
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Dennis Bramsen uddyber:
Klassernes størrelse ved jeg ikke om er problemet, eller om det er, at vi har mange elever, som i dag fylder forholdsvist meget mere i klasselokalet end førhen. Jeg ser gerne pædagoger tilknyttet til de, der kæmper med at holde fokus og skaber forstyrrelser, men det kræver ikke nødvendigvis mindre klasser at lykkes. Slip klasserne fri, giv skolen og lærerne mere frie værktøjer og arbejd i højere grad med respekt og disciplin for gruppen fremfor for individet.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Dennis Bramsen uddyber:
Et rungende ja! HVIS det var muligt. Sandheden er igen, at vi har færre hænder til rådighed, flere ældre borgere, mange flere komplekse ældre borgere, multisyge mm. Desuden står den kommunale ældrepleje i dag også for en tidligere overtagelse fra indlæggelser og får derved yderligere komplicerede borgere hjem. Derudover er antallet af borgere med psykiske udfordringer steget markant. Så... Vi SKAL lære at leve med og bruge velfærdsteknologien, hvis vi ønsker et fortsat fagligt højt niveau i ældreplejen.
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Dennis Bramsen uddyber:
Jeg er her fagskadet. Private aktører skal levere på samme niveau som kommunen. Men virkeligheden er, at der indimellem bruges personaler uden de rette kvalifikationer. Der varetages heller ikke samme dokumentation som i det offentlige, som skal sikre åbenhed for borgeren og de pårørende. Jeg betragter ældrepleje som "kritisk infrastruktur" i den kommunale verden. Det skal varetages af kommunen og ikke andre.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Dennis Bramsen uddyber:
Jeg har stor forståelse for, at det for den enkelte kan være dejligt med et besøg af et levende medmenneske. Men pleje og omsorg er for mig kernen her. Det er rengøring ikke! Jeg foretrækker klart, at mine medarbejdere har mere tilstedeværelse hos borgeren, end at de støvsuger. Rengøring kan for de flestes vedkommende løses med en robot. Er det den bedste løsning? Måske ikke for den enkelte, men det er det for gruppen. Alternativt skal der skæres andre steder, når der kommer flere ældre til, flere opgaver med multisyge mv. Som nær velfærd vægter jeg mere, at borgerne får hjælp til mad, hygiejne, bad, kommer ud, får træning, medicin o. Lign.
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Dennis Bramsen uddyber:
Som terapeut og arbejdende som leder i hjemmeplejen, så er jeg helt uenig her. Forebyggelse er essentielt for, at borgerne generelt - og ældre i særdeleshed - oplever øget livskvalitet. Er skaden først sket er genoptræning nødvendig. Men sundshedsøkonomisk for kommunen og livskvalitetsmæssigt for borgerne er en tidlig indsats den bedre løsning.
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Dennis Bramsen uddyber:
Bymidter skal være trygge for børn og voksne at færdes i. Det skal balanceres, så der kan foretages indkøb - også for dem i bil. Ellers får vi butiksdød, hvor kun store supermarkeder eller centre vil overleve, og det vil skabe en fattig by. Den tunge trafik hører ikke til i midtbyen, og skal ledes udenom. Der må laves vejforanstaltninger, der besværliggør, at netop større køretøjer bruger byen til gennemkørsel.
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Dennis Bramsen uddyber:
Byfortætning kan give god mening inde i centerbyerne. Men der skal også være plads til parceller og nye erhverv. Erhvervet skal helst placeres nær store veje og derved mindske støj og forurening ind i beboelsesområderne.
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Dennis Bramsen uddyber:
VE-anlæg skal væk fra landsbyerne og bør i min optik lægges nær industri, motorvej eller på offentlige bygninger. Vi skal passe på ikke at fjerne folks økonomiske grundlag, der tit er bundet op i ejendom. Som kommune må vi finde alternative løsninger. Personligt har jeg intet imod en vindmølle nær mit hjem, men jeg ville være meget ked af at nabomarken skiftede raps ud med solceller.
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Dennis Bramsen uddyber:
Vi er en smuk grøn kommune. Måske den smukkeste i landet! Vores investeringer SKAL være klimabevidste. Det er også det mange i dag identificerer sig med og vil finde stolthed i. Det lille 'men', der kan være er, at hvis den klimabevidste investering er uforholdsmæssigt meget dyrere end alternativet , så skal borgerne i høj grad inddrages i, om de føler det er den rigtige måde at forvalte deres penge på og hvad en dyrere investering vil skubbe af andre projekter.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Dennis Bramsen uddyber:
Vi skal ikke vækste for vækstens skyld. Vækst skaber energi, udvikling og forbedrede vilkår for kommunen og dens borgere på sigt. Men vi skal ikke have vækst i et tempo, der gør, at vi ikke kan følge med på velfærden. De eksisterende indbyggere skal ikke mærke tab af serviceniveau pga. øget vækst og deraf øget tilflytning.
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Dennis Bramsen uddyber:
Vi skal passe godt på den unikke natur, de smukke skove, søer og åløb. Det kan vi ikke prioritere for højt!
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Dennis Bramsen uddyber:
Der har været sager, hvor borgere føler, at de ikke bliver lyttet til, og hvor man som menigmand kæmper Davids kamp mod Goliat. Jeg vil arbejde for en større transparens generelt. Vi lever i en tid med stort pres på demokratiet, på gennemsigtighed og den åbne samtale. Det kan ses i alle facetter af samfundet. Derfor er det vigtigt med endnu større åbenhed og en øget borgerviden om projekter i støbeskeen, samt borgerinddragelse.
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Dennis Bramsen uddyber:
Udenrigspolitik hører til i Folketinget.
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Dennis Bramsen uddyber:
Kommunen skal sikre gode rammer for kreativiteten, således den kan få grobund. Uden et rigt kulturliv vil folk vælge nabokommunerne til og Skanderborg fra. Det er dog igen en fin balance, for hvornår skal kulturen vægtes over hjemmeplejen eller vægtes mindre vigtig end at støtte klimaet? Vi skal sikre fælleshuse, kulturhuse, forsamlingshuse og biblioteker mv, og derudover gerne hjælpe med viden til fondsansøgninger og lignende. For nogle borgere er et rigt kulturliv en del af den nære velfærd, for andre er det glasur på kagen. Sandheden er, at der skal være plads til begge holdninger og vi skal lande et sted midt imellem dem, hvis det står til mig.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Dennis Bramsen uddyber:
Der er mange, som udgør en ressource i lokalsamfundet, fuldstændig på lige fod med etniske danskere. Men vi ved af erfaring, at der skal være et stort politisk fokus på integration, herunder nødvendigheden af at stille krav til hinanden, bl. a. gennem sprogkurser, deltagelse i foreningslivet og indsatser mod social kontrol, som måske er det, der modarbejder den gode integration mest. Som kommune må vi understøtte den faglige kamp med udfordringer, der kan være i skoleregi med grupperinger af anden etnicitet. Ude i arbejdslivet er det især kvinder med anden etnicitet end dansk, der kan have det svært pga. æresrelaterede problemstillinger og stærk social kontrol. Vi skal tilbyde værktøjer, der sætter kvinderne fri, ligesom under den danske kvindefrigørelse. På sigt vil de fleste blive en ressource og sandheden er, at vi som samfund er dybt afhængige af immigrationen pga. faldende fødselstal, og betydeligt forhøjet levealder.