Gå til indhold
Del kandidaten
Claus Bjørn Madsen
Projektleder (digitalisering/IT)
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil: - arbejde for en ambitiøs helhedsplan for Vejle By, som skal gøre den til Danmarks grønneste by og fedeste sted at bo og studere. - prioritere midler til at udvikle vores skoler - styrke den kollektive trafik og gøre det billigere at køre med bus i kommunen

Politisk karriere
2022-2024 · Medlem af Ungdomsskolens bestyrelse i Hedensted Kommune
Erhvervskarriere
2025-nu · Projektleder · dao (distribution af pakker, breve, aviser m.m.)
2024-2025 · Projektleder · Trefor/EWII
2015-2024 · Udviklingskonsulent, projektleder · Region Syddanmark
2014-2015 · Senior konsulent · IBC Innovationsfabrikken
2008-2014 · Projektleder · Vejle Kommune
1
Vejle skal fortsat have Danmarks laveste kommuneskat.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Det er ikke et mål i sig selv, men det er heller ikke et mål i sig selv at øge kommuneskatten. Men hvis de rigtige investeringer bliver mulige eller er nødvendige, kan skatten godt sættes en smule op.
2
Vejle Kommune skal prioritere cykelstier - også selvom det kan betyde færre p-pladser og smallere veje
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi bliver nødt til at mindske biltrafikken og trængslen opåp vejene i kommunen. En af vejene er bedre cykelstier, som fx kan bruges af de nye super-elcykler.
3
Kommunen skal stoppe nybyggeri i lavtliggende områder som Vejle Ådal og langs fjorden.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi skal have de langsigtede planer på plads i forhold til at sikre os mod de nye vejrforhold INDEN vi investerer for meget i udsatte områder.
4
Vejle Kommune skal fokusere mere på at tiltrække nye borgere til oplandsbyerne - frem for at fortsætte med at udvide Vejle by
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi skal udvikle alle områder af Vejle - både Vejle, centerbyerne og de mindre bysamfund. For mig er det vigtigt, at vi har en attraktiv Hovedby for alle kommunens borgere og vi sikrer, at det er nemt og billigt for alle kommunens borgere at komme til Vejle og bruge de særlige faciliteter, som den kan tilbyde.
5
Der skal bruges 500 millioner på at færdiggøre en ringvej nord om Vejle med en bro over Grejsdalen.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Der mangler inddragelse af lokalråd og de borgere, som bor i de berørte områder. Der "tromles" fra politisk og administrativt hold og det kan vi ikke være bekendt. Vi skal have ringvejen, men det skal være på en ordentlig måde og med en demokratisk og inddragende proces.
6
Vejle Kommune skal sikre flere plejehjemspladser - også selvom det kan koste på andre velfærdsområder.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Der bygges generelt for få plejehjemspladser. Flere bliver ældre end tidligere og der lægges meget ansvar over på øvrige familiemedlemmer, hvis de meget svage ældre borgere ikke kan få en plejehjemsplads.
7
Vejle Kommune skal sige nej til flere butikker uden for centrum for at beskytte handelslivet i midtbyen.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Andre kommuner har givet los for storcentre og store detailhandelsbutikker udenfor centrum og resultatet er døde bymidter. Vi skal fortsætte den restriktive politik på dette område i Vejle Kommune. Det er et STORT NO-GO herfra.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Det er ikke et mål i sig selv at øge serviceniveauet fordi skatten pt er lav, men nogle områder trænger til et løft - især dagsinstitutioner, skoler og ældrepleje. Kan vi ikke finde penge ved hjælp af effektiviseringer, kan vi godt sætte skatten op eller finde andre finansieringskilder.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vejle Kommune ligger helt i bund (positivt) i forhold til skatteprocenten, så det er ikke et mål i sig selv at få den længere ned. Omvendt skal vi hele tiden arbejde på at effektivisere den offentlige sektor og der er stadigt store potentialer i digitalisering og nye teknologier som for eksempel AI/kunstig intelligens.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Jeg synes, at det nuværende vederlag er tilstrækkelige. Vederlag for at sidde i diverse bestyrelser i kommunale selskaber bør efter min mening sættes ned. Hvis vi skal have flere til at stille op, skal vi revitalisere vores demokrati og inddrage flere borgere i konkrete forhold og indsatser. Et lille eksempel: Hvorfor lader vi ikke de unge være med til at uddele midler fra kulturpuljerne, så nyere og mindre kendte kunstnere kan optræde i kommunen.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi skal kunne rumme og understøtte børn med særlige behov - på den bedst mulige måde. Men på dette område er det både-og: Vi skal forbedre folkeskolen - blandt andet, så den kan være mere rummelig og inkluderende. Men vi skal også kunne tilbyde en god skole til de børn med specielle udfordringer og behov, som ikke kan inkluderes i den almindelige skoledag.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Der er for lidt personale i mange daginstitutioner og ikke mindst: der er for få uddannede pædagoger. Vejle kommune lever lige nu IKKE op til minimumsnormeringerne, hvilket selvfølgelig må være målet. Det må der sættes en indsats ind på.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Gode institutioner og en god skolegang kan medvirke til at mindske de udfordringer med mistrivsel, som mange af vores børn og unge lider under. Mindre klasser, to-lærer-ordninger og gratis skolemad er nogle af de elementer, som skal give en bedre skole. Radikale Venstre går ind for en ny generationskontrakt i form af Børneløftet, som er et stærkt udspil om bedre daginstitutioner og skoler.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi vil fortsat være udfordre med personalemangel i ældreplejen i mange år fremover. Med en meget stram udlændingepolitik vil vi have svært ved at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Derfor bliver velfærdsteknologi et stadigt vigtigere element i vores ældrepleje.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi kan godt bringe aktører i spil, men det skal være på en ordentlig måde. Nogle af de kedelige sager, som vi har set på private bosteder på socialområdet skræmmer. Erfaringerne derfra skal vi huske.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Principielt set er jeg helt enig, men hvis vi ikke har medarbejderne, kan vi jo blive tvunget til det. Vi skal arbejde på at gøre hjemmepleje og velfærdsjob mere attraktive og stoppe regeltyranniet. Så kan vi måske få flere til at arbejde i velfærdsområdet.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi skal ikke skære ned på genoptræning, men vi bliver nødt til at have mere fokus på forebyggelse, når vi generelt lever længere end tidligere.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi kan lade os inspirere af Gent i Belgien, som har gjort byen grønnere og samtidigt skabt mere liv i byen - OGSÅ I HANDELSLIVET. Men det kræver bedre og billigere offentlig trafik og p-pladser, hvorfra det er nemt at komme ind til centrum.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Grønne områder og uberørt natur er en del af det gode byliv. Vi må ikke skabe "moderne slumkvarterer" i form af boligområder, hvor store boligblokke ligger klistret op ad hinanden.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Hensynet til beboere / naboer til vindmøller og solcellelanlæg må veje tungt. Men hvis man lokalt tillader det, kan man godt bygge tættere på beboelse. Det kan muligvis også være mod økonomisk kompensation eller lignende (grønne trækorridorer og lignende).
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Den grønne omstilling skal være med i alle beslutninger, så vi vælger den grønne vej, hvor vi har muligheden. Måske har vi ikke altid råd til den mest grønne løsning, men det skal være med i valgmulighederne og altid et gennemsigtigt valg.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Vi har brug for at fokusere mindre på vækst og mere på det gode liv og den grønne omstilling. Vores største udfordringer er at vores børn og unge mistrives i højere grad end nogensinde før - til trods for at vi aldrig har været mere velstående materielt - og at vores planet er ved at bukke under. Vækst er fint, men den skal være bæredygtig og den kan ikke stå højere end vores børns og forældres velfærd.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Grønne områder er en del af det gode byliv. Vi må ikke skabe "moderne slumkvarterer" i form af boligområder, hvor store boligblokke ligger klistret op ad hinanden.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
På nogle områder - fx den nye ringvej - bliver Lokalråd og borgere ikke inddraget i en ordentlig demokratisk proces. Det skal vi lave om på.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Jeg mener, at staten skal tage sig af udenrigspolitikken og træffe beslutninger om sanktioner, boycot og lignende. Kommunalpolitikere har rigeligt at se til med at sikre den kommunale forvaltning og udvikling.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Det er no-go for mig at røre ved kulturbudgettet. Det er vigtigt for det gode liv og med til at gøre kommunen til et attraktivt sted at bo.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Claus Bjørn Madsen uddyber:
Overordnet set ville Danmark have store økonomiske problemer og mangle arbejdskraft i mange sektorer, hvis vi ikke havde indvandrere og udenlandsk arbejdskraft. Men der er også udfordringer med integrationen og dem skal vi arbejde hårdere på at få løst.