Kortere ventelister: Vi skal kunne regne med hurtig og god hjælp, når vi bliver syge. Ventelisterne skal væk. Vi skal bruge det private og speciallægerne endnu mere. Særligt ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptabel. Tryghed: Alt for mange af vores hospitaler er aldrig blevet renoveret, som de burde. Det giver dårlige rammer for patienter og personale. Jeg vil prioritere renovering frem for nybyggeri. Samtidig skal vi have udskiftet meget af det alt for gamle apparatur vi har. Vi skal have de nyeste redskaber, så patienterne får den højeste kvalitet. Børnene først: Når du ringer 1818 og 1813 skal du komme hurtigt igenne til hjælp. Det gælder særligt når du ringer omkring sygdom hos et barn. Jeg vil prioritere særlige børnespor, med særlig erfaring med syge børn - og så skal opkald vedrørende børn forrest i køen. Så må vi voksne vente lidt længere.