Gå til indhold
Del kandidaten
Charlotte Kjærgaard
Innovationsdirektør Miljøteknologi
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Vi skal sikre vækst og udvikling i hele Viborg Kommune. Dette fordrer at vi kan tiltrække arbejdspladser, uddannelser og attraktive bosætningsmuligheder i hele kommunen. Vi skal have som politisk ambition at vende prognosen for faldende børnetal i landdistrikterne. Vi skal være garant for et godt og trygt børneliv i hele kæden. Folkeskolen skal med udgangspunkt i mere anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning bidrage til at skabe nysgerrige og motiverede unge, der trives og har lysten til læring. Indsatsen for at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse starter i folkeskolen. Viborg Kommune skal sates på at blive et attraktivt uddannelseskraftcenter der tiltrækker unge og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Viborg Kommune har spændende kulturhistoriske rammer, unikke naturperler og et aktivt handelsliv og skal i langt højere grad uddnytte potentialerne for natur-, kultur- og idræts/wellnessturisme.

Erhvervskarriere
2021-nu · Innovationsdirektør · NovaDraiN ApS - Tidligere en del af MitaTeknik
2017-2021 · Chefforsker · SEGES Innovation P/S
2007-2017 · Seniorforsker PhD · AU-Viborg, - Aarhus Universitet
2003-2007 · Forsker PhD · AU-Viborg - Danmarks Jordbrugsforskning
1995-1996 · Forskningsassistent KVL · Københavns Universitet
Uddannelse
1999-2003 · Forsker PhD · Environmental Engineering · Aalborg Universitet
1996-1999 · Master MSc · Environmental Chemistry · Københavns Universitet (Den Kgl. Veterniær og Landbohøjskole)
1992-1995 · Bachelor BSc · Agronom · Københavns Universitet (Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole)
1
Viborg Kommune skal aktivt støtte handelslivet i Viborgs midtby, så butikslokaler ikke står tomme
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal understøtte vækst og udvikling i Viborg Kommune. Et aktivt handelsliv i Viborg såvel som kommunens næststørste by Bjerringbro, er med til at gøre Viborg Kommune attraktiv som bosætningskommune, og væsentlig for tursimen. Venstre i Viborg Kommune har udarbejdet en plan der skal understøtte Viborg som levende handelsby.
2
Der er en god idé at bruge penge på en østlig omfartsvej om Viborg for at aflaste trafikken i midtbyen
3
Ældreplejen/hjemmeplejen skal overlades/sættes fri, så private aktører kan komme til.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal arbejde for at styrke det frie valg mellem offentlige og private tilbud. Flere friplejehjem vil give borgerne mulighed for at vælge det plejehjem, der passer bedst til deres individuelle behov og ønsker. Viborg Kommune har været frikommune på ældreområdet og er i dag den 3. bedste kommune at være ældre i målt på tilfredshed. Vi skal tilstræbe den bedst mulige ældrepleje uanset om det er kommunale eller private aktører.
4
Det er en god idé, at Viborg Kommune støtter lokale kulturarrangementer som Snapsting og Forever Festival med flere økonomisk
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Kultur spiller en vigtig rolle i vores samfund, og kulturlivet er et væsentligt fundament for vores fællesskaber. Store kulturarrangementer med til at brande Viborg Kommune og øge turisme. Vi skal understøtte gode udviklingsmuligheder for det frivillige foreningsarbejde og rammerne for udvikling af fritids- og kulturliv skal sikres af både offentlige og private bidrag.
5
Den offentlige transport i kommunen fungerer godt.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Der er behov for at styrke den kollektive trafik. Vi skal sikre en moderne, effektiv og sammenhængende infrastruktur.
6
Gamle mursten i midtbyen skal vige for nye, når der er behov for det.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Viborg har en stærk kulturarv og den skal vi værne om. Venstre vil sikre Viborgs historiske bebyggelse ved altid at inddrage Viborg Museum, hvis der overvejes placering af nye bygninger.
7
Viborg skal bære en stor del af byrden i den grønne omstilling og sige ja til solceller og vindmøller med mere rundt omkring i kommunen
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Viborg Kommune skal have en langsigtet og klog strategi for omstillingen til vedvarende energikilder herunder vind og solenergi, der kan sikre en grøn og stabil strømforsyning. Solceller skal placeres på bygninger og ikke i det åbne land. Etablering til vedvarende energi skal altid ske med lokal inddragelse og skal samtænkes med øvrige interesser. Vi skal IKKE have store solcelleparker i det åbne land, men prioritere nye generationer af letvægts-solceller der omkostningseffektivt kan monteres på bygninger og anden infrastruktur.
8
Der er for mange skoler i Viborg Kommune
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Viborg Kommune er Danmarks næststørste kommune målt på areal og med en meget stor andel fordelt på landdistrikter og følgeligt en stor variation i skolestørrelser og elevtal, men også en betydelig afstand mellem skoler i landdistrikterne. Det gode trygge børneliv med fællesskaber og trivsel skal vurderes i den samlede helhed der omfatter skole og fritid. Lokale skoler bidrager i høj grad til lokale fællesskaber, hvor børn i skole såvel som fritidsregi indgår i trygge fællesskaber med nærhed og stor forældreinvolvering. Lokale skoler har derfor et meget stærkt fundament for at skabe de rammer med tryghed og trivsel, som er helt afgørende for børns forudsætning for læring. Vi må ikke gå på kompromis med børns trivsel og læring når der skal træffes beslutninger om skolestruktur og modeller for hvordan vi driver skole.
9
Betalingsparkering skal afskaffes
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Betalingsparkering er afskaffet
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Venstre har et skattestop. Vi ønsker ikke, at det skal være dyrere at være dansker. Det er et politisk ansvar, at sikre en effektiv drift med ansvarlig økonomi der balancerer et højt serviceniveau og velfærd. Vækst i erhvervslivet skal sikre finansiering af vores velfærd.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Venstre har et skattestop. Vi ønsker ikke, at det skal være dyrere at være dansker. Det er et politisk ansvar at sikre en effektiv drift med ansvarlig økonomi der balancerer et højt serviceniveau og velfærd.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Det er helt afgørende at vi sikrer trivsel og forudsætningerne for læring for alle børn. Særligt udfordrede børn skal have den nødvendige hjælp, men det må ikke ske på bekostning af trivsel og læring for de øvrige elever.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal efterleve de fastsatte lovkrav om minimumsnormeringer for antallet af voksne i forhold til børn i vores daginstituioner. Vi skal investere i børns trivsel.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal sikre gode folkeskoler med høj trivsel og faglighed. Der skal være gode rammer for undervisningen. Derfor skal der være tilstrækkelig tid til den enkelte elev. Det handler dog ikke kun om antallet af elever, men også om forudsætningerne for læring i klasselokalet. Har lærerne de rette redskaber, fx. omfang af to-personertimer og er der er den nødvendige trivsel og ro til læring. Vi skal investere i vores folkeskole.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal udnytte ny velfærdsteknologi (fx. robotstøvsugere mm) så kvaliteten i ældreplejen øges, samtidig med at der frigøres tid til omsorg og nærvær.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal arbejde for at styrke borgerens frie valg mellem offentlige og private tilbud. Flere friplejehjem vil give den ældre mulighed for at vælge det plejehjem, der passer bedst til deres behov og ønsker. Privatisering må dog aldrig forringe kvaliteten af den kommunale ældrepleje.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal udnytte ny velfærdsteknologi fx. robotstøvsugere mm så kvaliteten i ældreplejen øges, samtidig med at der frigøres tid til omsorg og nærvær. Borgerne bør altid medinddrages i beslutninger der vedrører den enkelte borger.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Det bør være både og! Forebyggelse og genoptræning er væsentlig for den enkelte borger såvel som samfundsøkonomisk.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal sikre balancen mellem tilgængelighed og byens rum. Dette vil afhænge af de lokale forhold i kommunens byer. Der er således ikke en one-size-fits-all løsning.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
En stor landkommune som Viborg rummer gode muligheder for etablering af boliger og erhverv i tilknytning til mange af vores centerbyer i landdistrikterne. Dette vil bidrage til den nødvendige vækst og udvikling også i landdistrikterne.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Viborg Kommune skal have en langsigtet og klog strategi for omstillingen til vedvarende energikilder herunder vind og solenergi, der kan sikre en grøn og stabil strømforsyning. Solceller skal placeres på bygninger. Vi skal ikke have store solcelleparker i det åbne land. Etablering til vedvarende energi skal altid ske med lokal inddragelse og skal samtænkes med øvrige interesser. Vi skal IKKE have store solcelleparker i det åbne land, men prioritere nye generationer af letvægts-solceller der omkostningseffektivt kan monteres på bygninger og anden infrastruktur.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Viborg Kommune skal nedbringe sit CO2-udspil jf. forpligtigelserne i Den Grønne Trepart. Vi skal sikre grøn omstilling og investere i løsninger der bidrager positivt til vækst og udvikling.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vækst og udvikling er en forudsætning for fremtidens velfærd. Vi har i Viborg Kommune en demografisk udvikling med faldende børnetal, der potentielt kan betyde lukning af skoler og daginstitutioner. Vi skal tage politisk ansvar for at vende den negative demografiske udvikling ved at sikre grundlaget for vækst og udvikling i hele kommunen - herunder også landdistrikterne.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal altid balancere mellem naturhensyn / beskyttelse af grønne områder og opførelse af nyt byggeri. Der skal være plads og rum til grønne områder og natur i byen. Samtidig skal vi sikre muligheder for nyt byggeri såvel ejerboliger som erhverv i hele kommunen. Det er den nationale lovgivning, der sætter rammen for erhvervs- og boligbyggeri.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Det er min oplevelse at der er stor politisk vilje til at lytte til borgerne men ofte sker inddragelsen af borgere for sent til at borgerne får reel indflydelse. Det skal vi gøre bedre. Vi skal tage politisk ansvar for at sikre reel involvering og inddragelse af borgere i forbindelse med lokal- og kommuneplaner. Lokal forankring er helt afgørende for accept, opbakning og succesfulde projekter.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Det er ikke kommunens opgave at være aktivistisk. Det er virksomheder og borgernes egne frie valg om man ønsker at boykotte visse varer. Derudover et landspolitisk spørgsmål, hvordan Danmark skal agere udenrigspolitisk.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Kultur spiller en vigtig rolle i vores samfund, og kulturlivet er et væsentligt fundament for vores fællesskaber. Store kulturarrangementer med til at brande Viborg Kommune og øge turisme. Vi skal understøtte gode udviklingsmuligheder for det frivillige foreningsarbejde og rammerne for udvikling af fritids- og kulturliv skal sikres af både offentlige og private bidrag.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Charlotte Kjærgaard uddyber:
Vi skal møde mennesker med en positiv forventning til at alle bidrager til fællesskabet i det omfang man kan. Vi skal derfor også som samfund møde flytninge og indvandrere der kommer til Danmark med samme krav og forventninger. Vi mangler arbejdskraft og Venstre har indført en arbejdspligt målrettet ikke-vestlige indvandrer. Kommer man til Danmark har man pligt til at finde sig et arbejde eller påbegynde en uddannelse. Vi skal styrke danskundervisningen, så vi gør det lettere for flytninge og indvandrere at få arbejde i vores virksomheder.