Gå til indhold
Del kandidaten
Charlie Kæmpe Hartvig
Førtidspensionist
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Fremtidens Assens Kommune skal være solidarisk og klimavenlig. De største udfordringer i kommunen er den udhulede velfærd, og derfor skal der investeres i uddannelse, sundhed, socialområdet og ældreområdet. Jeg tror på et samfund, hvor alle har lige muligheder, ingen lades tilbage og hvor diversitet ses som en styrke. Bag det hele ligger klimakrisen, som er årsag til stor bekymring for mange, og især vores børn og unge, som kommer til at stå med konsekvenserne af et klimakollaps i fremtiden. Derfor skal klima medtænkes i alle områder og løsninger fremadrettet.

Erhvervskarriere
Førtidspensionist
Uddannelse
Kandidat · Litteraturvidenskab · SDU
1
For at styrke sammenhængskraften er det nødvendigt at skabe en bedre balance i hvilke byer. de kommunale initiativer iværksættes i.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Vi skal sørge for at de forskellige initiativer passer til de forskellige byer og deres forskellige behov og fordele, selvom Assens fungerer som kommunens hovedby.
2
Det er vigtigere at få renoveret kommunens eksisterende veje end at prioritere nye cykelstier.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Jeg vil gerne opprioritere klimavenlig og sund transport som cyklisme, men det er også nødvendigt at vi vedligeholder vores veje. Mange steder i kommunen er det tiltrængt, hvis de skal forblive sikre og brugbare både for private og for den offentlige transport.
3
Søren Steen Andersen er for magtfuld som borgmester i Assens Kommune
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Søren Steen Andersen gør det godt for sit eget parti, men magten skal decentraliseres og så skal vi selvfølgelig have en rød borgmester i stedet.
4
Det er unødvendigt, at Assens Kommune bruger ressourcer på at markedsføre sig som et dejligt sted at flytte hen
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Det er godt at vi gør opmærksom på Assens Kommune som et godt sted at slå sig ned, men det hjælper ikke, hvis vi ikke kan stå inde for at det rent faktisk er det. Vi skal sikre at kommunen ER et attraktivt sted at bo, og det vil sige sikre at vi har gode skoler, dagtilbud, ældrepleje, levende kulturliv og skøn natur her.
5
Kommunen skal - på bekostning af andre kommunale områder - afsætte flere penge til at hjælpe langtidledige tilbage i job
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Vi har for mange borgere som helt uønsket er udenfor arbejdsmarkedet. Det er en god investering både økonomisk og for livskvaliteten at hjælpe disse bedre på vej.
6
Assens er en god kommune at blive gammel i
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Ældreområdet er ikke prioriteret højt nok i Assens Kommune - der bliver simpelthen sparet for meget på de ældres bekostning. Plejerne gør et godt stykke arbejde, men under meget hårde omstændigheder.
7
Politikerne skal træffe beslutninger, der i endnu højere grad gør Assens by til en turistby. Det vil blandt andet fremtidssikre handelslivet.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Turisme er godt for kommunen, men det skal være til gavn for de bosiddende borgeres og ikke på bekostning af disses behov.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Kommuneskatten i Assens er allerede i den høje ende i forhold til danske kommuner, så jeg ser hellere at skatten i Assens kommune hæves for erhvervslivet og boligejere. De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Nej. Velfærden og den offentlige transport bløder i Assens Kommune. Det er ikke tid til at spare.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Folk skal ikke stille op i lokalpolitik for pengene, men folk skal heller ikke afholde sig fra at bruge tid og energi på seriøs lokalpolitik, fordi det er umuligt for dem at gøre et godt stykke arbejde med masser af research samtidig med at de er nødt til at varetage et fuldtidsjob.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Ét barn skal ikke hjælpes på bekostning af et andet barn. Begge børn skal have hvad de har behov for. Og det skal blandt andet ske ved at der skal investeres mere i skolerne og at de enkelte skoler skal administrere hvordan de vil prioritere deres penge.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Både for børnenes og de ansattes skyld, skal der være nok kvalificerede voksne i institutionerne. Det er der ikke nu. Vi skal have ægte minimumsnormeringer som afspejler virkeligheden i institutionerne, og ikke nogen som bare skal gå op på papiret, som det er tilfældet pt. Fx skal en sygemeldt pædagog og dennes vikar ikke tælle som to voksne i institutionen, når der i virkeligheden kun er én til stede.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Der skal være gode forhold for eleverne og det betyder investering i folkeskolen. Men mange klasser i Assens kommune er allerede små, og små børn har mere brug for mindre klasser end store. Derfor skal det i stedet være mere op til den enkelte skole, hvordan de vil prioritere deres økonomi. Nogen steder kunne fx tolærerordning være at foretrække frem for klassedeling.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
At der kommer ægte mennesker ud i hjemmet til de ældre er vigtigst, men teknologi er ikke en modsætning hertil. Velfærdsteknologien skal ses som et supplement til personalet ikke en erstatning. Målet med velfærdsteknologi skal være at personalet kan bruge mere tid på fx omsorg eller andre opgaver, som teknologien aldrig vil kunne klare.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Nej, det er en glidebane mod selvbetaling og øget ulighed i Danmark.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Hvis en kommunalt betalt robotstøvsuger er imod den ældres ønske, så skal den ældre ikke have den i sit hjem. Men det er generelt ikke meningen at velfærdsteknologi skal erstatte hjemmehjælpere, blot være et supplement, så plejerne får frigivet tid til at kunne udføre flere andre opgaver. Derfor bør første løsning være at tale med den ældre om de fordele der eventuelt vil være og hvad de i stedet kan få af service, hvis der hjemmehjælperen ikke skal bruge lige så meget tid på støvsugning.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Tidlig genoptræning er en god investering både økonomisk for kommunen og i forhold til livskvalitet for borgeren. Men det skal ikke ses som en modsætning til forebyggelse. Begge dele er vigtige søjler i danskernes sundhed.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Der skal ikke være stærk trafik i bymidterne, men biler og parkering skal ikke fjernes på bekostning af at bymidterne bliver mindre brugt eller mindre tilgængelige. Fx skal vi huske at dårligt gående også skal kunne bruge områderne og at gode parkeringsmuligheder er nødvendige for at butikkerne kan overleve.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Vi får spøgelsesbyer, hvis vi hele tiden vælger at bruge nyt i stedet for at bruge de tomme bygninger vi har. Desuden skaber vi mindre samværd og samhørighed hvis vi spreder os for meget. Vi vil hellere have mere liv i byerne, og mere natur i stedet for byggegrunde udenfor dem.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Vi skal have mere vedvarende energi, det er fuldstændigt nødvendigt for klimaet. Men vi skal selvfølgelig vælge gode steder til vores energiparker, bl.a. ved hjælp af borgerinddragelse, så færrest muligt bliver utilfredse med dem. Borgere som påvirkes af parker for vedvarende energi skal kompenseres økonomisk enten ved billigere strøm, anpart eller midler som lokalsamfundet kan bruge i området.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Vi har ikke råd til at ignorere klimakrisen og er nødt til at sætte ind hvor vi kan i stedet for at efterlade en ødelagt planet til vores børn og børnebørn.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Vækst skal være givende for beboerne og ikke på bekostning af beboerne. For stort fokus på vækst uden omtanke er medvirkende til klimakrisen.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Det er naturen der trænger til beskyttelse i Danmark.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Jeg synes man har mulighed for at blive hørt i Assens kommune, men der er formentlig også plads til forbedring.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Jeg synes kommunen har et ansvar for at vælge etiske produkter, når det er muligt.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Kunst og kultur er både vigtigt for følelsen af fællesskab og lokal tilknytning, samt identitetsstyrkende for borgerne i Assens kommune. Det er vigtigt at alle borgere har adgang til at nyde og skabe kunst og at kunst ikke bliver splittende og kun for eliten.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Charlie Kæmpe Hartvig uddyber:
Forskellighed er givende for vores kultur og for vores erhvervsliv. Det er vigtigt at vi giver folk de bedste muligheder for at bidrage til (lokal)samfundet og det betyder at vi skal tilbyde god danskundervisning og skabe gode muligheder for integration. Dog skal vi også huske at mennesker har en iboende værdi, uanset om de er en økonomisk ressource eller udgift for kommunen.