Man skal stemme på mig, fordi jeg kæmper for en kommune, hvor velfærd og fællesskab altid står forrest. Jeg arbejder for flere voksne i daginstitutioner og skoler, en værdig ældrepleje med tid og nærvær og en kommune, der tager klima- og naturkrisen alvorligt. Jeg lytter til borgerne og insisterer på åbenhed og reel inddragelse i de beslutninger, der former vores hverdag. For mig handler politik ikke om fine ord, men om at skabe konkrete forbedringer for mennesker – især dem, der ellers bliver overset.