Gå til indhold
Del kandidaten
Carli Hækkerup
Sygeplejerske
Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har altid arbejdet i det sundhedsfaglige område. I over 20 år arbejdede jeg som hjemmehjælper og holdt virkelig meget af den forskel, jeg kunne gøre for andre mennesker gennem mit arbejde. Jeg har altid gerne ville udvikle mine kompetencer for at blive klædt bedre på, både fagligt og personligt. Derfor tog jeg først uddannelsen som SSA’er, i 2014, men over tid kunne jeg mærke, at jeg havde behov for nye udfordringer og blev derfor færdiguddannet som sygeplejerske i januar 2023. Jeg valgte at gå ind i politik, fordi jeg kunne se, at en del patienter havde svært ved at få en stemme i samfundsdebatten. Det synes jeg ikke er i orden, for jeg mener, at alle patienter skal vægtes ligeligt. Som sundhedsperson har jeg gennem hele min karriere set, hvordan forholdene er blevet forringet, både for borgere, patienter og pårørende. Jeg har altid haft en social samvittighed og har lært hjemmefra, at HVIS man KAN hjælpe, så SKAL man hjælpe. Det kan jeg som medlem i den nye region østdanmark.

Politisk karriere
2022-nu · Regionsrådsmedlem Region Sjællland
Erhvervskarriere
2023-nu · Sygeplejerske
2014-2019 · Social og sundhedsassistent
1987-2013 · Hjemmehjælper
Uddannelse
2019-2023 · Sygeplejeskestuderende · Slagelse
2013-2014 · Social og sundhedsassistent · Greve
1987 · Hjemmehjælper · Frederiksberg Kommune
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Carli Hækkerup uddyber:
Det må aldrig være op til hvor man bor om man har adgang til sundhedstilbud eller ej. Men det er en reel udfordring at få ambulancerne frem indenfor samme tidsramme som hvis man bor i en by og det skal der findes en løsning på.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Carli Hækkerup uddyber:
I forvejen er der betaling på dele af sundhedsvæsenet, såsom medicin, tandlæge etc. og et gebyr kan få de borgere der i forvejen ikke har råd til at den daglige medicin eller besøg hos tandlægen til at fravælge et besøg hos egen læge hvis der kommer et gebyr. Og ofte er det de borgere der har mest brug for at gå til lægen der vil fravælge at gå til lægen, hvorved deres sygdom kan forværres eller endda forkorte deres liv.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Carli Hækkerup uddyber:
Så længe patienten føler sig tryk ved denne type behandling skal det helt klart udbredes mere end det er nu, selvom det allerede tilbydes i region sjælland. Men det skal også være legitimt for patienterne at få besøg af egen læge eller en konsultation i lægehuset.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Carli Hækkerup uddyber:
I dag har vi reelt set ikke nogle mindre sygehuse tilbage. De sundhedshuse der er, drives enten af regionen, kommunerne eller i et samarbejde mellem region og kommune. Og ofte er der mange forskellige sundheds fagpersoner i sundhedshusene som bringer nærhed i sundhed til borgerne.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Carli Hækkerup uddyber:
Med sundhedsreformen skal der ske en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, og det vil betyde at der også skal ses på hvordan vi kan styrke akutberedskabet i yderområderne, som er de steder hvor ambulancen ofte er længst tid om at ankomme når den bliver tilkaldt. I andre regionen har de en akutbil som køre ud med en akutlæge og akutsygeplejersker, det kunne man implementere i regionens præ-hospitale indsats, og eftersom den nye region østdanmark bliver geografisk meget større end de andre regionen, er det formentlig ikke nok med en akutbil, men derimod kan man kigge på geografien og se om det giver mening at have flere akutbiler i regionen.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Carli Hækkerup uddyber:
Der vil være områder hvor der kan være sparsomt med passagerer, men løsningen er ikke at nedlægge ruterne, eftersom de er den eneste mulighed for netop de passagerer for at komme i skole, på arbejde, indkøb, fritidsinteresser etc. Hvis antallet er lavt, kan man indsætte mindre busser eller lave lokale tiltag såsom flexbus ordning, hvor bussen kører efter bestilling.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Carli Hækkerup uddyber:
I flg. 10 års planen for psykiatri tildeles der flere midler fremadrettet til det psykiatriske område, så spørgsmålet er om det bliver nødvendigt at tilføre midler fra andre dele af sundhedsområdet. Da vi har brug for at resten af sundhedsområdet fungere, vil det derfor komme an på en helt konkret vurdering i forhold til hvilket sundhedsområdet midlerne skal tages fra, inden jeg vil sige ja til sådan en ordning.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Carli Hækkerup uddyber:
Brug af private hospitaler udhuler i forvejen de offentlige hospitalers budgetter og når der forhandles tilbud fra private hospitaler er der stort fokus på at de kan gøres ligeså billigt som på de offentlige hospitaler, eller billigere. Hvis man begynder at tilkøbe ydelser som er væsentligt dyrere end på de offentlige hospitaler, vil man udhule økonomien endnu mere, med længere ventetider på de offentlige hospitaler til følge.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Carli Hækkerup uddyber:
I et velfærdssamfund som det danske burde der være råd til "det hele". Men det er der desværre ikke og sandheden er, at den til enhver tid siddende regering allerede har båndlagt en meget stor del af de penge der hvert år er i budgettet. Det betyder også at regionen har endog meget svært ved selv at prioriterer om der skal bruges flest penge på de udbredte sygdomme eller de meget dyre og sjældne behandlinger. Derfor har Behandlingsrådet en meget afgørende indflydelse på hvilke af de dyre, sjældne behandling som regionen må tilbyde.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Carli Hækkerup uddyber:
Med de ekstra afsatte midler til psykiatrien over de næste mange år bør der være de penge til rådighed som der er brug for. Og derfor vil det ikke blive nødvendigt at bruge flere penge på bekostning af andre sundhedsområder. Det er et område som sundhedsrådene vil følge tæt og bliver der brug for at tilføre ekstra midler så kan man i de enkelte sundhedsråd vælge dette.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Carli Hækkerup uddyber:
Der gives allerede et lønincitament til personalet på de medicinske afdelinger, hvilket der har været en del blæst omkring fra det personale der arbejder på såkaldt kirurgiske afdelinger, eftersom de patienter der ligger på kirurgiske afdelinger ofte også har medicinske sygdomme, og dermed kan tyngden af patienter være lige så stor på kirurgiske afdelinger som medicinske afdelinger.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Carli Hækkerup uddyber:
Der er alt for mange dokumentations krav der udføres, bare for at sætte et kryds i en boks som ingen nogen sinde kigger på efter det er sat. Der er også en del dobbeltdokumentation og bureaukrati som betyder at personalet bruger en del tid bag en skærm, i stedet for at bruge tid hos patienterne.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Carli Hækkerup uddyber:
Det er et selvmodsigende spørgsmål, for hvis der ikke er nok privat praktiserende læger så kan regionsklinikkerne aldrig blive en konkurrent til de privat praktiserende læger. Og når en regionsklink bliver nedsat så kan en privatpraktiserende altid overtage klinikken hvis der er et ønske herom.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Carli Hækkerup uddyber:
Kræftpakkerne har deres berettigelse, men det er sket på bekostning af andre sygdomme. I flg. sundhedsreformen kommer der nye forløb, de såkaldte kronikerpakker, som sætter fokus på kroniske sygdomme, som fylder mere i sundhedsvæsenet end f. eks. kræft. Vores sundhedsvæsen burde have de muskler og ressourcer så det slet ikke var nødvendigt med "pakke forløb".
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Carli Hækkerup uddyber:
Problemet med manglende lægedækning handler ikke om manglende økonomi, men lægernes fravalg af bestemte områder i regionen, specifikt yderområderne. I den nye sundhedsreform er der indarbejdet ekstra penge i en overgangsperiode for at tiltrække flere læger til yderområderne, men det er kun en overgangsperiode og det må være mere ønskeligt for de borgere der bor i områder med få læger, at læger tiltrækkes til området uanset om der er en økonomisk gevinst eller ej. I sundhedsreformen har man prøvet at adresseret et af problematikkerne i forhold til at være læge i yderområderne, hvor der demografisk er flere multisyge borgere, og læger der vælger at slå sig ned i de områder, får et lavere antal patienter og dermed mere tid til den enkelte patient, uden at lægen får færre penge for arbejdet.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Carli Hækkerup uddyber:
Hidtil har bøvlet bureaukratiske regler stået i vejen for at regionen har kunne sætte solceller op på allerede eksisterende bygninger og nybygninger, men de er heldigvis ryddet af vejen, og det har hele tiden været ambitionen at opsætte solceller, når det blev muligt. Der genbruges og genanvendes allerede på f. eks. sygehusene, men der kan og skal gøres mere. Mht. naturbeskyttelse så vil det kræve at der tilføres flere midler til området fra regeringen, eftersom de penge der er til rådighed nu, ikke en gang forslår til forurenings oprydningen.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Carli Hækkerup uddyber:
Vi har et tillidsbaseret sundhedsvæsen hvor vi kan gå ud fra, at dem der har en aftale hos egen læge eller på hospitalet ikke udebliver uden grund. I forvejen er der betaling på dele af sundhedsvæsenet, såsom medicin, tandlæge etc. og et gebyr kan ramme skævt for de borgere der i forvejen ikke har så mange midler, hvis der kommer et udeblivelsesgebyr.