Lemvig Kommune skal fremad. Vi skal hele tiden bestræbe os på at blive bedre - også selv om det går rigtig godt. Vi skal fortsætte med at skabe gode rammer for erhvervslivet i Lemvig – det giver nye arbejdspladser. Vi får færre unge og flere ældre, men begge grupper skal vi værne om, så Lemvig Kommune bliver et dejligt sted at vokse op og et sted, hvor man også har lyst til at blive gammel. Jeg er en ny kandidat, og jeg vil gå ind i byrådet med ny og frisk energi og forsøge at skubbe lidt til, hvad man "plejer at gøre". Jeg er tilbageflytter efter at have boet en årrække i Aarhus og København, og jeg brænder for vores kommune og alle de kvaliteter, den har at byde på.