Gå til indhold
Del kandidaten
Camilla Engholm
Socialrådgiver, arbejder med børn og unge
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har med egne øjne set, hvor pressede mange børnefamilier er. Som socialrådgiver, har jeg været vidne til, hvor udfordret vores velfærdssamfund er, og jeg har som landsbyboer set, hvor svære kår de mindre byer har. Det er baggrunden for, at jeg stiller op. Politik løser ikke alle problemer, men kan være med til at skabe de bedst mulige rammer for vores samfund. Min hjertesag er at få familiepolitikken i centrum. Familien er samfundets fundament. Vi skal give familier mere frihed og fleksibilitet til at forme hverdagen efter egne ønsker og behov. Det skaber trivsel, der gavner både arbejdsmarkedet og fællesskabet. Jeg vil sætte familiepolitikken i centrum og sikre frit valg ift. dagtilbud, deltidspasning og hjemmepasning. Pengene skal følge barnet. Derudover vil jeg arbejde for mindre bureaukrati og bedre velfærd: Beslutningerne skal tættere på hverdagen, så medarbejdere får mere indflydelse og medbestemmelse.

Tillidsposter
2023-nu · Bestyrelsesmedlem · Midtdjurs Friskole
Erhvervskarriere
2024-nu · Socialrådgiver · Børne- og Familierådgivningen · Socialforvaltningen
2022-2024 · Socialrådgiver · Center for Fleksjob og særlige virksomhedsindsatser · Beskæftigelsesforvaltningen
2018-2022 · Socialrådgiver · Socialforvaltningen · Familiecentret
Uddannelse
2014-2018 · Professionsbachelor · Socialrådgiver · VIA University College
1
Syddjurs skal sammen med Norddjurs arbejde for, at staten beslutter at genskabe Kolindsund som sø fra Kolind til Grenaa.
Camilla Engholm uddyber:
Jeg ser som udgangspunkt positivt på en gendannelse af Kolindsund som sø, da det kan bidrage til både naturgenopretning, klimaforbedringer og nye muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Det er dog afgørende, at lokale lodsejere og erhvervsliv inddrages tæt i processen, så vi finder løsninger, der gavner både miljø og lokalsamfund.
2
Det var godt, da et flertal i byrådet i Syddjurs i 2024 sagde nej til planerne om et biogasanlæg ved siden af Djurs Sommerland.
Camilla Engholm uddyber:
Generne, herunder lugt og tung trafik, var for store tæt på så vigtig en turistattraktion
3
Der skal siges ja til flere solcelleparker i Syddjurs i den kommende valgperiode.
Camilla Engholm uddyber:
Nej til flere store solcelleparker - ja til at få solcellerne op på kommunens tage og til andre smarte løsninger, som ikke ødelægger vores smukke natur.
4
Et nyt erhvervs- og rastepladsområde, Fremtidsparken, ved Motortrafikvejen ved Rønde er rigtig godt for Syddjurs.
Camilla Engholm uddyber:
Fremtidsparken er med til at skabe liv, vækst og arbejdspladser i Syddjurs, hvilket er med til at sikre en levende kommune i udvikling.
5
Pop up-butikker i Ebeltoft om sommeren er en god ide.
Camilla Engholm uddyber:
Vi skal have fundet win-win løsninger, så pop-op butikkerne ikke kommer og udkonkurrerer helårsbutikkerne, som bidrager til en levende by resten af året. Der må kunne findes løsninger, som styrker byen som samlet helhed.
6
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.
Camilla Engholm uddyber:
Det skal være så billigt som muligt at være en del af et fritidstilbud i kommunen. Samtidig skal vi heller ikke gå på kompromis med kvaliteten af tilbuddet.
7
Der skal i de kommende år arbejdes for, at der udstykkes flere områder med sommerhuse i området omkring Ebeltoft og på Helgenæs og Mols?
Camilla Engholm uddyber:
Turisme giver liv og vækst til vores kommune, men da der er mange sommerhuse langs vores kyster i forvejen, mener jeg at man skal være påpasselig med flere udstykninger. Jeg mener det er positivt med vækst, men det må ikke ske på bekostning af naturen.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Camilla Engholm uddyber:
Jeg er imod højere kommuneskat, men jeg tror på, at det er muligt at øge serviceniveauet ved at prioritere kommunens midler bedre.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Camilla Engholm uddyber:
Når vi kan, skal vi sænke skatten, men for nuværende er der behov for vigtige investeringer i vores skoler, dagtilbud og idrætsfaciliteter, hvilket jeg vil prioritere før skattelettelser.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Camilla Engholm uddyber:
Byrådsarbejdet skal ikke kun være for dem, som ikke er afhængige af et fair honorar for byrådsarbejdet. Det skal ikke tiltrække men heller ikke afskrække.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Camilla Engholm uddyber:
Alle børn fortjener den hjælp, de har brug for. Jeg har som socialrådgiver med egne øjne set eksempler på, hvordan inklusionen kan forfejle og mødt børn som har haft stor gavn af specialtilbud. Alligevel skal vi arbejde på, at dem som kan, bliver i deres nærmiljø på den lokale skole. Hvorfor? Fordi forskning peger på, at bliver du flyttet til specialskole, forringes dine chancer for en afgangseksamen og fremtidig beskæftigelse. Samtidig er det væsentligt, at hjælpen til børn med særlige behov ikke sker på bekostning af de andre børn i klassen.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Camilla Engholm uddyber:
De første 1000 dage i et menneskes liv er de allervigtigste! Her udvikles vores tilknytningsmønstre dvs. den måde vi er i verden på. Derfor er det rigtig vigtigt, at børn mødes af kærlige, trygge og omsorgsfulde voksne, og at der er nok voksne til at møde børnene i øjenhøjde. Samtidig vil jeg under dette spørgsmål understrege, at jeg vil arbejde for at sikre familiernes ret til frit valg ift. dagtilbud/deltidspasning/hjemmepasning. Det bør som det naturligste være en selvfølge, at familier har ret til selv at bestemme hvilken form, der passer bedst til deres familie.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Camilla Engholm uddyber:
Jeg mener i udgangspunktet, at det er godt at klassernes størrelser ikke er for store, da det giver mere nærhed, tryghed og kendskab med en mindre gruppe. Jeg mener dog principielt, at det bør være den enkeltes skoles frie mulighed for selv at tilrettelægge undervisning og klassedelinger. Det handler om mere end bare antal elever, men også om god ledelse, dygtige lærere, gode faciliteter, og at der er nok ressourcer.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Camilla Engholm uddyber:
Det er ikke hverken eller. Det ene skal understøtte det andet
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Camilla Engholm uddyber:
Ligesom på andre områder er en positiv konkurrence fremmende for kvalitet og udbud. Monopoler har ofte højere udgifter og mere bureaukrati, fordi man ikke er tvunget til at tænke mere smart og effektivt. Konkurrence medvirker til at sikre fleksibilitet, forskellighed og frit valg.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Camilla Engholm uddyber:
Det er vigtigere at prioritere ordentlig tid til personlig pleje, omsorg og kontakt. Støvsugningen må en robot gerne tage sig af.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Camilla Engholm uddyber:
Vi skal forebygge, ellers bliver regningen endnu større.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Camilla Engholm uddyber:
Det er vigtigt at vi i Syddjurs fortsat arbejder for levende, attraktive og hyggelige bymidter, som giver mennesker lyst til at besøge, handle og opholde sig i vores byer. Handelslivet og det levende byliv er af afgørende betydning for, at Syddjurs fortsætter med at være en attraktiv kommune.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Camilla Engholm uddyber:
Jeg mener, at solceller bl.a. skal placeres på tagene af offentlige bygninger fremfor i naturen. Det er et område under konstant udvikling, og jeg tror, der er bedre og smartere måder at gøre det på end at plastre vores smukke natur til.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Camilla Engholm uddyber:
Vi skal i vores kommune gå foran med at vælge de klimavenlige løsninger, men det skal ske med respekt for kommunens økonomi.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Camilla Engholm uddyber:
Jeg mener, at vækst er en forudsætning for, at vores kommune udvikler sig godt, så vi dermed har råd til kvalitet i vores velfærd. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det sker i balance med vores natur og institutioner.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Camilla Engholm uddyber:
Vi har Danmarks smukkeste natur i Syddjurs. Den skal vi værne om.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Camilla Engholm uddyber:
Sagen om placering af biogasanlæg ved Djurs Sommerland er et godt eksempel på det.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Camilla Engholm uddyber:
Svært spg. Jeg mener som udgangspunkt ikke, at kommunen skal bedrive udenrigspolitik. Dog mener jeg altid, at man har et personligt ansvar for at være kritisk forbruger og tænke over, hvad der puttes i indkøbskurven.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Camilla Engholm uddyber:
Kultur kan medvirke til at skabe sammenhængskraft, fællesskab og liv i kommunen. Jeg mener især, at idræts- og foreningsliv skal prioriteres.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Camilla Engholm uddyber:
Jeg oplever ikke problemer med flygtninge og indvandrere i Syddjurs Kommune. Derfor mener jeg også, at man skal passe på med at male skræmmebilleder op.