Gå til indhold
Del kandidaten
Camilia Louise Silfverberg
Teamkoordinator/Cand.merc.aud samt selvstændig
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig, hvis man vil have en dedikeret politiker, som lytter til og kæmper for borgerne i HELE regionen! Mine vigtigste mærkesager er: * Mindre bureaukrati - mere sundhed og nærhed Mere fokus på patienten - mindre papirarbejde. Da jeg blev sygeplejerske, skrev vi også kardex, men omfanget af registreringer er eksploderet * Psykiatri Ud over et generelt løft af psykiatrien har jeg bl.a. fokus på at gøre det lettere at få et barn udredt, så barnet kan få det rette tilbud og komme i trivsel. Jeg ved som mor til et barn med infantil autisme, hvad det betyder, når man ikke bliver udredt i tide. Derudover skal der være flere tilbud, som kombinerer misbrugsbehandling og psykiatrisk udredning. * Offentligt-privat samarbejde Vi skal sikre reelt frit valg fra dag ét, så patienterne får kortest mulig ventetid, uanset om det er et privat/offentligt hospital. Vi skal også i højere grad end i dag gøre brug af private aktørers løsninger for optimering af driften af sygehusvæsenet.

Politisk karriere
2025-nu · Kandidat til Regionsrådsvalget - Region Syddanmark
2024-nu · Kandidat til Kommunalvalget - Svendborg Kommune
2024-nu · Medlem af forretningsudvalget
2022-nu · Storkredsformand
2022-nu · Hovedbestyrelsesmedlem
2021 · Kandidat til Regionsrådsvalget - Region Syddanmark
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Mangel på privatpraktiserende læger kunne f.eks. afhjælpes ved at løsne op for krav til antal medarbejdere og klinikstørrelser og give mere frihed til den enkelte til at etablere sin praksis, så det også bliver attraktivt at være læge i områder, hvor det i dag er svært at tiltrække læger. Hvis et nedsat patienttal kan gøre det mere attraktivt og har en positiv effekt på tiltrækning af læger til yderområderne, så er det værd at prøve af.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Regionens opgave er bl.a. at sørge for lægedækning i hele regionen. Flere steder er allerede lukket, men hvis vi lukker yderligere konsultationssteder, vil der afhængig af placering kunne blive meget langt til nærmeste lægekonsultation.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Det er vigtigere at sikre, at der er gode muligheder for at etablere privat lægepraksis i stedet for at oprette konkurrenceforvridende alternativer.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Der er langt fra Sønderjylland til Vejle, og hvis det er muligt at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, så vil det være en for del for patienten at kunne blive i sit nærområde i stedet for at skulle indlægges langt væk fra sine nærmeste. Vi mangler generelt sundhedspersonale, og det skal derfor være muligt at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Vi skal dog være opmærksomme på bl.a. sprogbarrierer og uddannelsesniveau. Det kunne alternativt være en mulighed at se på, om private aktører kan byde ind på opgaven.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Psykiatrien har været nedprioriteret i årevis, og det er vigtigere, at der er ekspertise til rådighed, end at antallet af psykiatriske sengepladser spredes ud i regionen. Kvalitet frem for kvantitet.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Det er svært at opretholde samme alarmberedskab både centralt og i yderområder i regionen. Dette kan dog afhjælpes med forskellige tiltag, og en ordning som hjerteløberne har spredt sig som en succes. Derudover er paramedicinere i yderområderne også uddannet til at håndtere kritiske situationer. Det kan aldrig blive helt ens i hele regionen, specielt ikke i Det Sydfynske Øhav med alle småøerne, men her indgår færgerne også i nødberedskabet dag og nat suppleret af en lægehelikopter, hvor det kan lade sig gøre (og hvis det ikke er for tæt tåge).
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Jeg mener ikke, at der skal indføres brugerbetaling for et besøg hos praktiserende læge - der skal være lige adgang for alle. Der er dog hvert år mange, som udebliver fra en tid. Det kan der være mange årsager til, men ikke desto mindre har Region Syddanmark opgjort, at ca. 100.000 patienter i regionen hvert år udebliver fra en aftale uden at melde afbud - det er spild af ressourcer i et i forvejen presset sundhedssystem, hvor tiden kunne have været brugt på en anden patient.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Vi kan have tillid til, at lægerne kan vurdere, i hvilke situationer en konsultation kan foregå online i stedet for fysisk. Derudover skal der selvfølgelig være fokus på, at to patienter med den samme sygdom, ikke er ens. En yngre patient kan i nogle situationer bedre håndtere forskellige IT-løsninger, mens det kan være svært for nogle af den ældre generation, f.eks. min egen farmor på 92 år. Der vil et fysisk besøg på sygehuset ledsaget af en pårørende være at foretrække.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
I mange tilfælde giver det god mening at opretholde kapacitet nær patienten, men det må ikke blive på bekostning af kvalitet i behandlingen. Færre skal kunne mere: ved at specialisere sig rundt omkring sikrer man, at fagligheden vedligeholdes, og patienten får den bedste behandling. Ulempen er, at nogle patienter skal transporteres længere for at få behandling for netop deres sygdom, skade m.v.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
I første omgang skal vi sørge for, at akutberedskabet i yderområderne ikke forringes yderligere. Regionen kan understøtte brug af hjerteløbere, styrke kapacitet af paramedicinere samt gøre brug af lægehelikopter til særlige områder, som lægger langt væk fra et sygehus, f.eks. øerne i Det Sydfynske Øhav.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
At nedprioritere buslinjer med få passagerer er et vidt begreb, og før dette overhovedet kan komme på tale, skal det undersøges nærmere. Det giver god mening at prioritere kapaciteten der, hvor trafikken er, men ved at nedprioritere andre ruter, kan det få stor betydning for lokalområder på sigt, som affolkes med store konsekvenser til følge, f.eks. i form af butiksdød, skolelukninger m.v.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Jeg mener ikke, at det ene skal ske på bekostning af noget andet, men psykiatrien skal prioriteres i langt højere grad end tidligere. Ressourcerne kan bl.a. findes ved at nedbringe den administrative byrde klogt samt ved at forebygge i stedet for at helbrede - lige som i somatikken er tidlig indsats en fordel - både for patienten men også samfundsøkonomisk. Derudover skal vi have mere fokus på ikke at udskrive patienter for tidligt, og endnu mere fokus på, hvad det er patienterne bliver udskrevet til.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Der er endnu ikke politisk flertal for at nedlægge regionerne, men jeg mener, at opgaverne med fordel kunne lægges ind under kommuner og stat. Så længe regionerne eksisterer, bør Liberal Alliance dog være repræsenteret, og derfor stiller jeg op. Der er et kæmpe administrativt apparat i regionerne, såvel som i stat og kommuner. En del af dette bureaukrati kunne med fordel reduceres med økonomi til sundhedsvæsenet og patienterne til følge. Derudover burde man se mere på stordriftsfordele f.eks. i form af et fælles patientsystem på tværs af de 4 regioner. Det giver ikke mening, at personalet på Odense Universitetshospital ikke straks kan tilgå en journal, hvis en mand fra Nordjylland bliver akut indlagt.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Vi skal sikre reelt frit valg fra dag ét, så patienterne får kortest mulig ventetid, uanset om det er et privat eller offentligt hospital. Derudover skal vi i langt højere grad end i dag gøre brug af private virksomheders løsninger for optimering af driften af sygehusvæsenet.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Alle patienter har krav på behandling, uanset hvilken sygdom de måtte rammes af.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Ud over et generelt løft af psykiatrien har jeg bl.a. fokus på at gøre det lettere at få et barn udredt, så barnet kan få det rette tilbud og komme i trivsel. Jo tidligere indsats, jo bedre er mulighederne for at hjælpe et barn videre, uanset om det handler om en ung pige med spisevægring eller en lille dreng med infantil autisme.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Når der er forskel i arbejdspresset på afdelingerne, burde det være en selvfølge at lønnen også fulgte med. Derudover kan man sagtens gøre brug af økonomiske incitamenter til at tiltrække nye medarbejdere til områder, hvor der er ekstraordinær mangel på medarbejdere.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Der skal være mere fokus på patienter og borgere - mindre papirarbejde. Da jeg blev sygeplejerske for 25 år siden, blev der også skrevet journal m.v., men omfanget af registreringer er eksploderet siden da samtidig med, at vi mangler ressourcer i sygehusvæsenet. Med f.eks. kunstig intelligens bør vi kunne optimere dele af sagsgangene, så der kan frigives tid til nærhed til patienterne.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Det er regionens opgave at sørge for, at der er læger i hele regionen, men mangel på privatpraktiserende læger kunne f.eks. afhjælpes ved at løsne op for krav til antal medarbejdere og klinikstørrelser og give mere frihed til den enkelte til at etablere sin praksis, så det også bliver attraktivt at være læge i områder, hvor det i dag er svært at tiltrække læger.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Kræft er en sygdom, som vi heldigvis er blevet bedre til at opdage tidligere, hvilket er vigtigt - både i forhold til patientens chancer for at overleve og komme videre uden mén, men også af økonomiske årsager. Det er dog vigtigt også at have øje for andre sygdomme med høj dødelighed som hjerte/kar-sygdomme, livsstilssygdomme m.v. Det ene skal dog ikke prioriteres højere end det andet.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
En af regionens kerneopgaver er at sørge for almen lægedækning i hele regionen.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Selvfølgelig skal regionen bidrage i klimaregnskabet, hvor det giver mening, men klimapolitik er et nationalt anliggende.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Camilia Louise Silfverberg uddyber:
Der kan være mange årsager til, at en patient udebliver fra en aftale, men ikke desto mindre har Region Syddanmark opgjort, at ca. 100.000 patienter i regionen hvert år udebliver fra en aftale uden at melde afbud - det er spild af ressourcer i et i forvejen presset sundhedssystem.