Fordi den bedste røde kvinde er grøn. Jeg stiller op for et Frederiksberg, hvor ingen står alene, hverken når livet forandrer sig eller når klimakrisen rammer. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at fællesskabet griber, når tilværelsen vælter, og at tryghed ikke skal kræve overskud. Jeg tror på, at klima og tryghed hænger sammen. Når vi passer på hinanden og på planeten, bliver vores fællesskab stærkere. Som klima- og energirådgiver arbejder jeg med den grønne omstilling i praksis, og som politiker vil jeg kæmpe for, at den også bliver retfærdig. Frederiksberg skal gå forrest med grønne og sunde bygninger, energi der gavner både klima og økonomi, og bofællesskaber hvor livet deles. En stemme på mig er en stemme for den gribende hånd, for hverdagsfællesskabet og for et Frederiksberg, der både er grønt og menneskeligt.