Gå til indhold
Del kandidaten
Brita Leth
Folkeskolelærer
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

I skal stemme på mig, da jeg vil arbejde for at alle har ret til et godt liv. Mine prioriteringer er: Børn og Unge. Jeg vil gerne arbejde for: - at udsatte børn og unge samt deres familie får den hjælp, de har brug for - at der er kortere vej, fra pædagogerne/lærerne beder om hjælp til den gives - at der er flere voksne til at passe og undervise vores børn og hjælpe alle ind i fællesskabet Kultur. Jeg vil gerne arbejde for: - at gøre det muligt for alle aldersgrupper at deltage i et foreningsfællesskab, eventuelt vha. økonomisk støtte og en kontaktperson til borgere der har behov for hjælp til at komme afsted - at kulturlivet til alle aldersgrupper bringes ud til flere steder i kommunen - at gøre det attraktivt og tilgængeligt at bruge naturen – også for dem med fysiske udfordringer Infrastruktur. Jeg vil gerne arbejde for: - at vi får lavet flere og bedre cykelstier - at vi får et bedre vejnet - at vi får opgraderet den offentlige transport 24/7

Tillidsposter
2020-nu · Formand for foreningen "Liv i Assens" / Samba
Erhvervskarriere
2006-nu · Folkeskolelærer · Peter Willemoesskolen
Uddannelse
1991-nu · Folkeskolelærer · Musik, Geografi og Matematik · Jelling Statsseminarium / (UCL 2016)
1
For at styrke sammenhængskraften er det nødvendigt at skabe en bedre balance i hvilke byer. de kommunale initiativer iværksættes i.
Brita Leth uddyber:
Der er fejl i jeres spørgsmål
2
Det er vigtigere at få renoveret kommunens eksisterende veje end at prioritere nye cykelstier.
Brita Leth uddyber:
Ønsker flere cykelstier og med solcelle lysmaster, så det er forsvarligt at cykle for alle aldersgrupper.
3
Søren Steen Andersen er for magtfuld som borgmester i Assens Kommune
4
Det er unødvendigt, at Assens Kommune bruger ressourcer på at markedsføre sig som et dejligt sted at flytte hen
Brita Leth uddyber:
Tænker at vi skal markedsfører os, men det er vigtigt at der er gode institurioner, skoler, fritidtilbud, plejehjem, arbejdspladser, kultur m.m.
5
Kommunen skal - på bekostning af andre kommunale områder - afsætte flere penge til at hjælpe langtidledige tilbage i job
Brita Leth uddyber:
Alle har ret til et godt liv, og det inkluderer også, at være en del af arbejdsmarkedet i det omfang det kan lade sig gøre med flexjob o.lign. ordninger
6
Assens er en god kommune at blive gammel i
Brita Leth uddyber:
Det er svært at finde ud af, hvilke rettigheder man har som ældre og plejekrævende borgere efter fx en hospitalsindlæggelse. Her bør der arbejdes på noget mere oplysning.
7
Politikerne skal træffe beslutninger, der i endnu højere grad gør Assens by til en turistby. Det vil blandt andet fremtidssikre handelslivet.
Brita Leth uddyber:
Vi har allerede meget fokus på turisterne. Der er brug for at gøre noget for os borgere der bor og handler i Assens. Vi er der hele året og handler dagligt i byens butikker, ellers risikerer vi et handelsliv der kun lever i turistsæsonen.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Brita Leth uddyber:
Kommuneskatten i Assens er i forvejen meget høj, så der bør hellere ses på nogle omprioriteringer.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Brita Leth uddyber:
Ved ikke nok om emnet endnu. Vil da gerne betale mindre i skat, men jeg vil også gerne have en kommunen der er god at bo i.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Brita Leth uddyber:
Håber at de fleste sidder der, fordi de gerne vil gøre en positiv forskel og at de ikke sidder der for vederlagenes skyld. Når det så er sagt, bør der nok være en økonomisk kompentation, så politikerne kan frikøbes flere timer fra deres arbejde, så der også er tid til ens familie og venner, selvom man er politiker. Hører ofte at det tager ca. 20 timer om ugen, hvis en politiker skal nå at læse og sætte sig ordentligt ind i sagerne - og det er jo et halvtidsjob, så forstår godt hvis mange, specielt børnefamilier vælger fra.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Brita Leth uddyber:
Selvfølgelig skal de udfordrede elever have hjælp, men ikke på bekostning af hjælpen til de øvrige.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Brita Leth uddyber:
Kender ikke tallene for min kommune, men selvfølgelig skal der være nok uddannet personale - det går ikke at det kun er "studenter" - de kan også noget, men de kan og skal ikke have samme ansvar som en uddannet.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Brita Leth uddyber:
På langt de fleste folkeskoler har vi onkring 20 elever i klassen, så ser intet problem.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Brita Leth uddyber:
Der bliver jo flere varme hænder, hvis velfærdsteknologien bruges rigtigt.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Brita Leth uddyber:
Ældreplejen bør være en offentlig aktør.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Brita Leth uddyber:
Tænker at en dialog med den enkelte borger er på plads. Tror at nogle ældre stejler, fordi de ikke kan følge med i den teknologiske udvikling. Hvis en robotstøvsuger kan give mere tid til personlig pleje, så er det da at foretrække. Vi skal også tænke på det personale der skal støvsuge, det er belastende for kroppen, når du gør det i mange timer. En robotstøvsuger kan nok afhjælpe nogle fysiske skader over tid.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Brita Leth uddyber:
Tænker at forebyggelse måske kan forhindre genoptræning, men der skal gerne prioriteres på begge områder.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Brita Leth uddyber:
Vi skal sikre fredelige bymidter, men vi har stor gruppe der har brug for at blive kørt til døren, da de går dårligt. Vi kunne jo sørge for ikke at plastre hele byen til med brosten, som ikke er egnet til at gå og cykle på, ej heller egnet til rolator og kørerstole. Prøv at se på fx Odense, her har man valgt en flise belægning, som signalere at her nedsættes farten og den egner sig samtidig med dem der går, rolator, cykel, kørerstol m.m.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Brita Leth uddyber:
Det lyder da meget fornuftigt.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Brita Leth uddyber:
Vi skal have solcellerne op på tagene og ikke på landbrugsjord. Der må kunne findes områder hvor vindmøllerne ikke genere nuværende beboer
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Brita Leth uddyber:
Ved intet om emnet
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Brita Leth uddyber:
Ved øget vækst kommer der flere sakttekroner ind, som så kan bruges til forbedring af infrastruktur, daginstitutioner og skoler.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Brita Leth uddyber:
Vi har masser af ledige byggegrunde. Vores natur får vi kun én gang, og hvis vi først har ødelagt naturen er det for sent at genoprette.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Brita Leth uddyber:
Det ved jeg intet om. Jeg er ikke politiker endnu.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Brita Leth uddyber:
Jeg handler fx. ikke i butikker der sælger fodtøj fra Ecco
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Brita Leth uddyber:
Alle har ret til kultur og til at være en del af et fællesskab. Det er vigtigt at dem der ikke har økonomisk råderum kan søge om støtte til kunst- og kultur. Der er fx. børn som gerne vil gå i musikskolen, men det har forældrene ikke råd til. Der er voksne som ikke tør træde ind over dørtærsklen til fællesskaber.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Brita Leth uddyber:
Jeg har den store glæde hver dag at arbejde sammen med mange forskellige nationaliteter. Jeg oplever at langt de fleste familier gør deres bedste for at integrere sig i det danske samfund. De fleste får uddannelser og arbejder og bidrager det bedste de kan.