Jeg vil arbejde for, at Syddjurs Kommune udvikler sig og får en sund økonomi, så vi kan levere på velfærdsområderne og på sigt måske endda sænke kommuneskatten. Vi skal være attraktive for erhvervsaktive tilflyttere og virksomheder, og vi skal blive bedre til at arbejde sammen med borgere og virksomheder, der vil være aktive i Syddjurs. Vi skal også udvikle i landdistrikterne og vi skal levere på kultur- og fritidsområdet, som i høj grad bidrager til trivsel og dannelse. Samtidig skal vi passe på vores natur og landskaber.