Gå til indhold
Del kandidaten
Bjarke Jensen
Ingeniør
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Skole og dagtilbud for alle: Alle børn har ret til skolegang og dagtilbud – uanset baggrund eller udfordringer. Inklusion må baseres på børnenes behov, ikke forvaltningens mål. Børn, der har brug for specialtilbud, skal visiteres uden økonomiske sanktioner for skolerne. Princippet om ”mindst indgribende indsats” skal erstattes af tidlig, massiv støtte til barnet, skolen og familien. Det er bedre at tilpasse en stor indsats end at udskyde hjælp. Styrket lokal kultur: Lokale kulturtilbud som Maltfabrikken og Kulturhotellet skaber fællesskab og katalyserer nye initiativer. Kommunen skal støtte ildsjæle, så gode ideer ikke stoppes af bureaukrati. Socialt udsatte: Nogle borgere falder uden for sikkerhedsnettet – enten i misbrug, ensomhed eller kriminalitet. Frivillige tilbud som Grøn Kors’ Folkestedet supplerer det offentlige system med fleksibel hjælp.Jeg vil styrke samarbejdet mellem civilsamfund og kommune ved at støtte frivillige projekter økonomisk og administrativt

Tillidsposter
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Kulturforening Ådalen
2020-2022 · Skolebestyrelsesformand · Ådalens Børnehus og Skole
2017-2020 · Skolebestyrelsesmedlem · Ådalens Børnehus og Skole
Erhvervskarriere
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · AquaDjurs A/S (Tidligere Syddjurs Spildevand A/S)
2022-nu · Application Manager · GEA Liquid Technologies A/S
2021-2022 · Procesingeniør · GEA Process Engineering
1
Syddjurs skal sammen med Norddjurs arbejde for, at staten beslutter at genskabe Kolindsund som sø fra Kolind til Grenaa.
Bjarke Jensen uddyber:
Dræningen af Kolindsund var en fantastisk ingeniørbedrift, som hører en svunden tid til. Vi skal genetablere søen og nyde godt af den fantastiske natur der kan opstå i området.
2
Det var godt, da et flertal i byrådet i Syddjurs i 2024 sagde nej til planerne om et biogasanlæg ved siden af Djurs Sommerland.
Bjarke Jensen uddyber:
Djurs Sommerland er en af vores helt store virksomheder, med store planer om udbygning. Uanset hvad der loves, vil et biogasanlæg lugte. Nogen gang meget, andre gange lidt mindre. Et biogasanlæg kan lægges flere andre steder på Djursland. Djurs Sommerland er en kende sværere at flytte på.
3
Der skal siges ja til flere solcelleparker i Syddjurs i den kommende valgperiode.
Bjarke Jensen uddyber:
Solcelleparker skal give mening, både i forhold til den samlede elforsyning, naboer osv. Solcelleanlæg kan bruges aktivt til at sikre drikkevandsressourcer og øge diversiteten af planter og insekter. Hvis kommende projekter kan opfylde disse krav, så kan de godkendes. Men hvis de møder stor modstand fra naboer og lokalsamfund synes jeg det er en fin grund til at trække lidt i bremsen.
4
Et nyt erhvervs- og rastepladsområde, Fremtidsparken, ved Motortrafikvejen ved Rønde er rigtig godt for Syddjurs.
Bjarke Jensen uddyber:
Området ligger godt, og kan have en fin synergi med erhvervsområdet i Følle. Og måske trække nogle besøgende forbi Rønde også.
5
Pop up-butikker i Ebeltoft om sommeren er en god ide.
Bjarke Jensen uddyber:
Det er en svær balancegang mellem liv i bymidten og sikre omsætning til lokale butikker i de gode måneder. Hvis der skal være pop-up-butikker, ser jeg helst det er lokale virksomheder, der rykker ind.
6
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.
Bjarke Jensen uddyber:
Vi bør altid stræbe efter at taksten er så lav som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
7
Der skal i de kommende år arbejdes for, at der udstykkes flere områder med sommerhuse i området omkring Ebeltoft og på Helgenæs og Mols?
Bjarke Jensen uddyber:
Jeg er usikker på hvor stor en gevinst flere sommerhuse vil være. Turisme er selvfølgelig et vigtigt erhverv i Syddjurs, men jeg vil hellere prioritere permanent bosætning.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Bjarke Jensen uddyber:
Vi betaler en relativt høj skat i Danmark. Kommunerne bør gøre alt hvad de kan for at levere høj service inden for den ramme de har.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Bjarke Jensen uddyber:
For mig er lavere skat ikke et mål i sig selv. Hvis det kan lade sig gøre, uden at det går ud over serviceniveauet er det fint.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Bjarke Jensen uddyber:
Det er ikke mit indtryk at folk fravælger lokalpolitik fordi lønnen ikke er høj nok. For de fleste er kommunalpolitik en deltidsbeskæftigelse, og for udvalgsformænd og borgmestre giver ekstra vederlag en fin løn. Kommunalpolitikeres honorar skal selvfølgelig løbende tilpasses det generelle lønniveau i samfundet.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Bjarke Jensen uddyber:
Hele præmissen for dette spørgsmål er forkert. Hjælp til særligt udfordrede børn kommer alle til gode, i form af bedre trivsel i klassen for alle børn og et bedre læringsmiljø.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Bjarke Jensen uddyber:
Syddjurs har på papiret relativt gode normeringer. Men det kan altid blive bedre.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Bjarke Jensen uddyber:
Det kræver store investeringer at få vendt udviklingen i folkeskolen.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Bjarke Jensen uddyber:
Velfærdsteknologi kan være med til at frigøre varme hænder. Jeg vil hellere have at sygeplejersker og SOSUer har bedre tid til pleje og omsorg, end at de f.eks. kører rundt og doserer medicin hos borgerne. Men det kræver politisk vilje til ikke at se velfærdsteknologi som en sparegreb.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Bjarke Jensen uddyber:
Private kan i nogle tilfælde levere et bedre serviceniveau. Men det er også mere sårbart, fordi der er risiko for konkurs eller lignende. Jeg tror ledelse og personale spiller en større rolle for kvaliteten af et tilbud, end om det drives offentligt eller privat.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Bjarke Jensen uddyber:
Hvis udskiftningen giver mere tid til fysisk og social pleje, synes jeg det er en god prioritering at bruge robotter. Hvis udskiftningen betyder at der spares på besøg, er det en rigtig skidt prioritering.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Bjarke Jensen uddyber:
Det her er et dumt spørgsmål. Genoptræning er en integreret del af forebyggelsesindsatsen.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Bjarke Jensen uddyber:
Nogle af kommunens bymidter skal gentænkes, med fokus på at minimere trafik og gøres mere cykel- og fodgængervenlige. Men vi kan ikke komme udenom at bilen er det foretrukne transportmiddel for mange af kommunens borgere. Så der skal tænkes gode parkeringsløsninger ind i de nye bymidter.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Bjarke Jensen uddyber:
Flere solceller og vindmøller skal ikke være et mål i sig selv. Hvis der er velegnede områder og det passer ind i den øvrige energiplanlægning, skal der selvfølgelig være mulighed for det.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Bjarke Jensen uddyber:
Kommunen skal selvfølgelig bruge sin store indkøbskraft på at fremme bæredygtigt og klimavenligt byggeri. Men vi må også acceptere at der er budgetter der skal overholdes og bygningsreglementer der skal leves op til.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Bjarke Jensen uddyber:
Befolkningsvækst uden at de nødvendige kommunale servicetilbud skaleres til det, er ikke en fordel for nogen.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Bjarke Jensen uddyber:
Vi har masser af produktionsjord der kan udstykkes til byggegrunde og erhverv. Der er ingen grund til at nedlægge natur.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Bjarke Jensen uddyber:
Der er relativt nem adgang til at følge med i det kommunale arbejde med lokal- og kommunalplaner, og når det kommer til forhold og projekter der mere direkte påvirker borgerne, annonceres der bredt og tydeligt efter høringssvar. Man kan dog godt føle sig overhørt, når store planer vedtages på trods af mange gode ændringsforslag, uden at disse adresseres direkte. Der er der plads til forbedringer.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Bjarke Jensen uddyber:
Kommunerne har stor økonomisk magt, i kraft af deres rolle som store indkøbere. Den magt skal selvfølgelig bruges til at gøre verden til et bedre sted.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Bjarke Jensen uddyber:
Gode, lokale kulturtilbud er vigtige for trivslen og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Syddjurs er en kommune med en stor kreativ og aktive befolkning, der lægger en kæmpe indsats i at arrangere koncerter, festivaler, teater osv. Alt sammen støttet af en blanding af fonde, private sponsorer og offentlige puljer og kasser. Den kommunale støtte, både økonomisk og i form af konsulentstøtte, skal fortsat prioriteres. Det er med til at skabe gode og attraktive lokalsamfund.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Bjarke Jensen uddyber:
Som udgangspunkt er mennesker og diversitet en ressource. Der er selvfølgelig mennesker der er flygtet fra krig og forfølgelse der kræver en ekstra hånd med at komme oven på, men det skal vi, som et af verdens rigeste lande, kunne håndtere.