Gå til indhold
Del kandidaten
Bjørn Olsen
Leder, Kommunikation i energiselskab
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Siden jeg blev født er mere end 25% af fuglene i Danmark forsvundet. Bierne er udryddet i så stort omfang, at landmænd lejer bier for at kunne bestøve deres afgrøder. Aarhusbugten er tømt for fisk, og der er gift i drikkevandet. Alligevel fortsætter ødelæggelsen af naturen. Forskerne advarer om, at havet stiger op til 3 meter i vores børns levetid. Alligevel får CO2-udledningen lov til at fortsætte. Over 400.000 danskere er stressramte. Vejene er overfyldte, og der bygges for højt, for grimt og for tæt. Alligevel vil de klassiske velfærdspartier fortsætte, som de har gjort de sidste 100 år i deres stræben efter uendelig vækst. Jeg er gået ind i politik, fordi min datter har fået mig til at se alvoren i de kriser, vi står i. Vi skal gøre os mere umage med det samfund, vi giver videre til vores børn. Tiden er inde til at sætte nye mål for Aarhus, hvor det ikke bare handler om vækst, men også om omsorg for mennesker og natur. Jeg er klar til at gøre mit bedste for dig og for Aarhus.

Politisk karriere
2026-nu · Folketingskandidat
2022-2025 · Spidskandidat
2020-2022 · Medl. hovedbestyrelsen
Erhvervskarriere
2022-nu · Presseansvarlig · Verdo Energi og Forsyning
2018-2022 · Projektleder / Udviklingschef · Tunstall Danmark
2017-2018 · Digital udviklingschef · TV 2 Regionerne
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Bjørn Olsen uddyber:
Processen omkring Aarhus Stadion har været en skandale. Det blev præsenteret som gratis, men der er foreløbig brugt over en halv milliard skattekroner på det nye stadion. Det er penge, som går fra lokale projekter og som er med til at forringe serviceniveauet generelt. Det er rigtig dårlig økonomistyring, og så er der ikke engang lavet aftale om den fremtidige økonomi for stadion endnu.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Bjørn Olsen uddyber:
Inden lukningen af Vesterbro Torv blev cyklisterne presset ud i kantstenen af bilerne. Det var utrygt og sikkerheden var elendig. Det var under al kritik. Udover en kraftig forbedring af sikkerheden, ser vi allerede nu, hvordan der begynder at komme liv på torvet, fordi flere har lyst til at opholde sig i det grønne byrum, der er ved at tage form uden konstant støj fra biler.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Bjørn Olsen uddyber:
Et gratis måltid mad øger trivsel og lighed. Måltidet skal tilberedes af fagligt personale, der kan sikre et vel- smagende måltid af god kvalitet baseret på de officielle kostråd. Måltidet skal desuden leve op til det økologiske spisemærke i guld (90- 100% økologi) samt en ambition om, at råvarerne kommer fra lokale, re- generative jordbrug som fx skovlandbrug.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Bjørn Olsen uddyber:
Danmarks førende forskere advarer om, at havet kan stige op mod 3 meter i løbet af de næste 75 år - altså i vores børns levetid. Når byrådet trækker udfasningen af kul, olie og gas i langdrag, betaler vi alle prisen. Hvert eneste ton CO2, vi udleder, forringer livet for os – og for vores børn. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Jeg mener, at det er fair, at vi tager ansvar for vores egen adfærd og vores eget forbrug. Derfor arbejder jeg for at gøre Aarhus selvforsynende med vedvarende energi. Det er i den forbindelse vigtigt, at naboer til energianlæg altid tilbydes medejerskab.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Bjørn Olsen uddyber:
Der er igennem en årrække blevet bygget for meget, der er for højt og for grimt i Aarhus. Samtidig står byggebranchen for omkring en tredjedel af CO2-udledningerne og har et kæmpe aftryk på natur og miljø, som er langt større end kloden kan holde til. Jeg arbejder bl.a. for at... 1) demokratisere byudviklingen, så den ikke bliver styret af spekulanter. 2) gøre Aarhus Kommunes økonomi uafhængig af grundsalg. 3) stoppe nedrivninger og begrænse nybyggeri, så fokus i stedet bliver at gøre Aarhus til verdensmester i renovering, ombygning og omfordeling af den eksisterende bygningsmasse.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Bjørn Olsen uddyber:
Pædagoger skal have tid til omsorg og nærvær i hverdagen.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Bjørn Olsen uddyber:
Det er nødvendigt. Det er flere år siden, at kommunen har vurderet, at vejene ikke længere har kapacitet til at kunne klare det stigende antal biler, og bilerne efterlader borgerne med en hel stribe af problemer med alt for meget trængsel, støj og forurening og CO2-udledning. En trængselsafgift er et af flere redskaber, der kan være med til at løse problemer. Alternativet vil samtidig investere 1 mia. kroner over 10 år i cyklisme og udbygge den kollektive transport med et fuldt udbygget busnet og et prisloft på max 10 kr. for en dagsbillet i Aarhus og 200 kr. for et månedskort. Det vil kunne bidrage til at nedbringe trængslen og gøre byen mere attraktiv at færdes i.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Bjørn Olsen uddyber:
Investering i kultur er ikke nulsumsspil. Vi skal bruge flere penge på kultur, og det giver igen. Kultur- og fritidslivet i Aarhus beskæftiger over 11.500 mennesker og skaber værdi for ca. 7,6 mia. om året. Det er altså mere end Aarhus Havn, så støtten er en investering, der giver tilbage til borgerne og byen. Der er partier, der betragter kultur som nice-to-have. Sådan ser jeg det ikke. Kultur er det stof, vores fællesskaber er gjort af. Det er her, vi udfordrer normer, udvikler idéer, træder ind i rollen som medskabere og knytter bånd og finder mening i en kompleks verden. Derfor er kultur også en helt central del af et velfungerende lokalsamfund. Det er også værd at bemærke, at over halvdelen af dem, der bor i Aarhus peger på, at kulturlivet er en af hovedårsagerne til, at Aarhus er et godt sted at bo.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Bjørn Olsen uddyber:
Sammen men en række NGO'er var Alternativet (som eneste parti) med til at formulere de klager til Planklagenævnet, som satte en stopper for S, SF, V og K's ambitioner om en havneudvidelse. Aarhusbugten er tæt på død, og står det til mig, skal havnen ikke udvides med en eneste meter,. Vi skal i stedet have livet tilbage i bugten med en østjysk marin naturnationalpark.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Bjørn Olsen uddyber:
Det er et lidt skørt spørgsmål, for det kan ikke lade sig gøre. Alle skal have mulighed for at bevæge sig frit og trygt, og derfor vil Alternativet over 10 år investere 1 mia. kroner i at gøre Aarhus til en rigtig cykelby. Desuden vil vi sikre et fuldt udbygget og trængselsfrit busnet med prisloft på 10 kr. for en dagsbillet og 200 kr. for et månedskort. Det er den billigste og hurtigste måde at omstille til en bæredygtig infrastruktur, som alle borgere kan have glæde af. Der bliver færre biler, og de vil i højere grad være gæster i cykelgader, men det vil stadig være muligt fx at køre til og fra sit hjem med bil. Som langsigtigt plan støtter vi letbanens etape 2, da det over tid vil være den mest bæredygtige løsning, men vi ønsker kun letbane dér hvor befolkningsgrundlaget berettiger det, og det må ikke bremse den omstilling vi enkelt kan foretage her og nu med investeringer i cyklisme og helt almindelige elbusser.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Bjørn Olsen uddyber:
Alternativet ønsker ikke at hæve indkomstskatten. Tværtimod, på sigt bør den sænkes. Til gengæld er vi klar til at øge afgifter på sort forbrug og værdier. S, V og C har i budgettet for 2026 givet erhvervslivet skattelettelser for omkring 75 mio. kroner. Det er dybt uansvarligt - ikke mindst i lyset af, at kommunen forventer, at der kommer til at mangle 150 mio. kroner til at dække udgifterne på socialområdet.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Bjørn Olsen uddyber:
Antallet af fattige stiger. Mennesker med handicap lever i daglig frygt for at miste deres støtte. Der mangler pædagoger til vores børn. Mistrivslen blandt unge er historisk høj, osv. ...og så kører der en grønthøster hen over kommunerne med sparekrav hvert eneste år. Det efterlader mig med et indtryk af en regering, der er ligeglad med borgerne, og jeg oplever de partier, der foreslår skattelettelser i Aarhus lidt på samme måde. Lad os nu først få styr på de helt basale velfærdsbehov, så alle har mulighed for at leve et værdigt og socialt aktivt liv i Aarhus.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Bjørn Olsen uddyber:
Det er et demokratisk problem, at al magten i Aarhus lige nu er centreret omkring borgmesteren og rådmændene, som sidder på fuld tid, mens resten af byrådsmedlemmerne halser efter som fritidspolitikerne, der skal passe et rigtigt arbejde ved siden af. Det handler dog ikke kun om, at byrådsmedlemmer har brug for at kunne gå på nedsat tid på deres andet arbejde. Det handler også om den kultur og det rådmandsstyre, der er i Aarhus, som udgør en stopklods for demokratiske processer på rådhuset.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Bjørn Olsen uddyber:
Alle børn i daginstitutionerne skal mødes af fagprofesionelle med tid til nærvær og leg. Alternativet arbejder for, at mininumsnormeringen for daginstitutioner i Aarhus Kommune skal gælde på institutionsniveau og ikke som nu på kommuneniveau. Alternativet vil også prioritere, at pædagoger får forberedelsestid hver uge, så de har mulighed for at planlægge pædagogiske aktiviteter af høj kvalitet.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Bjørn Olsen uddyber:
Teknik kan ikke erstatte omsorg og nærvær i ældreplejen. Det er dog vigtigt at huske, at et nødkald også velfærdsteknologi, og det er et eksempel på, at teknologi i nogle tilfælde kan bidrage med fx øget tryghed og den på den måde supplere personalets omsorg og nærvær, som altid bør være det centrale i ældreplejen.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Bjørn Olsen uddyber:
Nej, det vil være ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Det egentlige problem er, at SVM-regeringen hellere vil bruge pengene på våben end på borgernes sundhed.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Bjørn Olsen uddyber:
Det er vigtigt tiltag, der bidrager til, at man kan bevæge sig trygt og frit i Aarhus. Vi ser igen og igen, hvordan det er med til at gøre Aarhus mere attraktiv, når områder bliver fredeliggjort. Vi så det med åbningen af åen, og aktuelt ser vi det med Fredens Torv og Vesterbro Torv. Det er også med til at øge sikkerheden og trygheden på vejene, og endelig mindsker det trængslen, støjen, forureningen og CO2-udledningen.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Bjørn Olsen uddyber:
Det er voldsomt uansvarligt, når Socialdemokratiet og Venstre forsøger at overgå hinanden på at bygge tusindvis af nye store parcelhuse. Det er kulsort. Vi skal reducere nybyggeriet kraftigt og i stedet blive verdensmestre i at renovere, ombygge og omfordele den eksisterende bygningsmasse. Det er sådan, vi får en bæredygtig byudvikling.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Bjørn Olsen uddyber:
Vindmøller og solceller udgør i dag kun 0,2 procent af arealet i Aarhus Kommune. Det er så sølle, at det gør helt ondt. Vi skal tage ansvar for vores egen adfærd og vores eget forbrug, og Alternativet arbejder for at gøre Aarhus selvforsynende med vedvarende energi. Vi ønsker som alle andre partier i Aarhus at prioritere solceller på tag-arealerne. Når der ikke er kommet flere solceller på tagene, skyldes det, at SVM-regeringen har spændt ben for kommunerne, fordi regeringen er mere optaget af at tjene penge på udviklingen i energisektoren end på at løse klimakrisen.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Bjørn Olsen uddyber:
Vi står midt i buldrende klimakrise, som fordyrer vores fødevarer og forringer vores livsvilkår markant. Så ja, selvfølgelig skal CO2-aftrykket ned. Alternativet arbejder for at gøre Aarhus fossilfri.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Bjørn Olsen uddyber:
Vi skal have fuld fokus på at skabe trivsel inden for klodens grænser. Om der er vækst eller ej er underordnet. For mig og Alternativet er målet at skabe rammer, der giver borgerne mulighed for at leve gode liv uden at gøre skade på andre eller den dejlige klode, vi bor på.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Bjørn Olsen uddyber:
Tværtimod. Beskyttelse af spekulanters og bygherrers interesser gør, at naturen er i end ringere tilstand end nogensinde. Det er vildt, at skiftende byråd i årtier har gjort så lidt for at beskytte naturen, vores drikkevand og Aarhusbugten.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Bjørn Olsen uddyber:
Vi har et stort demokratisk underskud i Aarhus. Sagen om havneudvidelsen, det nye Aarhus Stadion, Pier 3 er eksempler på sager, der har skabt mistillid mellem kommunen og borgerne. Der er mange fine planer for at styrke lokaldemokrati, men Aarhus er der ikke helt endnu.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Bjørn Olsen uddyber:
Kultur- og fritidslivet i Aarhus beskæftiger over 11.500 mennesker og skaber værdi for ca. 7,6 mia. om året. Det er altså mere end Aarhus Havn, så støtten er en investering, der giver tilbage til borgerne og byen. Der er partier, der betragter kultur som nice-to-have. Sådan ser jeg det ikke. Kultur er det stof, vores fællesskaber er gjort af. Det er her, vi udfordrer normer, udvikler idéer, træder ind i rollen som medskabere og knytter bånd og finder mening i en kompleks verden. Derfor er kultur også en helt central del af et velfungerende lokalsamfund. Det er også værd at bemærke, at over halvdelen af dem, der bor i Aarhus peger på, at kulturlivet er en af hovedårsagerne til, at Aarhus er et godt sted at bo.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Bjørn Olsen uddyber:
Det gælder alle mennesker.