Vi har brug for bynatur i en varm og grå by med for få grønne områder. De grønne områder er med til at rense luften og de hjælper med at nedkøle byen. Det bliver kun værre med færre grønne områder. de færreste har brug for en bil i København – langt de fleste af os kan komme omkring til fods, med metro, bus, S-tog og cykel - også når man kommer udefra.

Målet er en by uden diesel- og benzinbiler. Mindre støj, bedre luft. Vi skal finde en fornuftig måde at komme af med dem på, og vi skal samtidig gøre den kollektive trafik billigere og mere bekvem.

Som de fleste Københavnere elsker jeg metroen, men den er dyr både økonomisk og i CO2. Vi skal tænke os godt om og huske at der også er andre muligheder fx letbane der koster ca. 1/3 både i kr. og CO2. Metro er skønt men ikke for en hver pris.

Meget få mennesker har brug for en bil i København – langt de fleste af os kan komme omkring til fods, med metro, bus, S-tog og cykel. Vi skal have færre biler ind i byen.

75% af københavnerne har IKKE en bil. og kun ca. 30 % af dem der har en bil, bruger den i hverdagen. Langt de fleste af os kan komme omkring til fods, med metro, bus, S-tog og på cykel.

Det behøver ikke være gratis, men det skal være MEGET billigere. Det vil være en udgift, MEN der vil også være besparelser; færre vil blive syge af luftforurening, færre fil have behov for P-pladser og byen vil generelt blive skønnere.

Jeg vil hellere betale for kvalitet i vores daginstitutioner. Faglært personale, gode fysiske rammer, sund mad, sjove legepladser, penge til at tage på tur mm. MEN jeg vil også gerne sænke prisen. Vi betaler mere for pasning af vores børn end langt de fleste andre lande i Norden og EU.

Så længe boliger er investeringsobjekter bliver boliger ikke billigere af et større udbud. Almene boliger er netop ikke investeringsobjekter, så bliver der flere af dem, vil det sænke boligpriserne

Lynetteholmen ødelægger havmiljøet, spreder forurenet slam og fungerer ikke som reel klimasikring – den kan endda øge risikoen for oversvømmelser fra Syd. Projektet er dyrt, socialt skævt og bygger på usikre grundsalg. Vi bør i stedet investere i grøn klimasikring og bæredygtig byudvikling. NU er et godt tidspunkt at stoppe projektet. Den ydre parameter kan bruges til at bygge et dige der kan kystsikre uden at ødelægge havmiljøet og uden at gældsætte Københavnerne i mange generationer.

Jeg ønsker ikke jagte rygerne, men røgfri zoner tager hensyn til dem der ikke ryger. Det har også den positiv effekt at rygerne ryger mindre. Alt i alt en gevinst ikke mindst i forhold til udgifter i sundhedsvæsnet.

Kommunen har brug for et økonomisk løft efter mange år med besparelser. Det gælder ikke mindst ældre, børn og handicappede. Jeg vil hellere have velfærd end skattelettelser. Omvendt tror jeg heller ikke, vi nødvendigvis skal hæve skatten. Pt må vi ikke bruge de penge København får via skatten pga. det loft over udgifter som er bestemt af regeringen.

Vi har i København sænket skatten 4 år i træk og har den laveste skatteprocent i landet. Jeg vil hellere have velfærd end skattelettelser.

Penge bør ikke være motivation for at gå ind i politik. Omvendt er det meget tidkrævende især i så stor en kommune som København. v Vederlaget bruges af mange til at gå ned i tid på deres andet arbejde. Det øger kvaliteten af det politiske arbejde.

En inkluderende folkeskole kræver at de nødvendige ressourcer er til stede, så inklusionen kan blive en succes for både elever og lærere. Målsætningen med den inkluderende folkeskole har desværre også været en spareøvelse. Ikke alle børn kan rummes i folkeskolen og de børn har krav på et andet tilbud, hvor de bliver mødt på egne præmisser, kan trives og få succesoplevelser i deres skoleliv.

Vores børn fortjener en høj faglighed hos de voksne der passer på dem. Jeg er overbevist om at kvalitet i vores daginstitutioner vil højne trivslen på sigt. Det betaler sig at investere i vores børn.

Det betaler sig at investere i vores børn. Vi står midt i en trivselskrise og aldrig har så mange børn ikke bestået folkeskolens afgangsprøve. Færre elever i klasserne er et oplagt sted at sætte ind. Så der er mere ro, mere tid og bedre trivsel.

Der er mangel på både hænder og hoveder. Så det giver mening at benytte velfærdsteknologi de steder hvor det giver mening. Fx støvsugning. Men det må ikke erstatte nærvær og omsorg. I forhold til valg af teknologi er det vigtigt at lytte til borgerne og omsorgspersonalet.

Jeg tror ikke konkurrencen i sig selv vil skabe bedre service. Jeg tror nogle private vil kunne skabe tilbud med højere service og andre med lavere. Der alfa og omega at vi i ældreplejen insisterer på tid og faglighed, og at vi møder de ældre som individer - og ikke kun tænker på de økonomiske aspekter.

Der er mangel på både hænder og hoveder. Så det giver mening at benytte velfærdsteknologi de steder hvor det giver mening. Fx støvsugning. Men det må ikke erstatte nærvær og omsorg

Genoptræning giver bedre livskvalitet og forebygger fx genindlæggelser. Det er en god investering. Det er forebyggelse i sagens natur også.

I gamle dage var strøget fyldt med biler - det er der vist ingen der ønsker tilbage. Eksempler fra f.eks. Barcelona (Spanien) og Gent (Belgien) viser hvordan man kan skabe levende og sunde bymiljøer med meget færre biler, uden at det går ud over erhvervslivet.

Hvis vi først bygger på natur, får vi den aldrig igen. Vi skal passe på med at lave kortsigtede løsninger på langsigtede problemer, derudover bør man arbejde med at udvikle byen i samarbejde med omegnskommunerne, og med den oprindelige fingerplan som grundstruktur.

I Københavns Kommune skal vi gå forrest i den grønne omstilling. Det kræver store investeringer i vedvarende energi, ikke mindst fordi vi skal have udfaset brugen af biomasse, som er afbrænding af træ og pt. udgør en alt for stor del af kommunens energiforsyning.

Den grønne omstilling er en bunden opgave. Byggeriet er en af de brancher der har det største CO2-aftryk. Kommunen kan være med til at udvikle bedre løsninger og på den måde påvirke byggebranchen positivt. Hvis man tænker kreativt, behøver projekterne ikke at bliver dyrere.

Der skal Ro På! Ro på daginstitutionerne med reelle minimumsnormeringer, ro på folkeskolen med færre elever i klasserne, ro på arbejdslivet med 30 timers arbejdsuge. Ro på, så der er tid til omsorg og nærvær, foreningsliv, kunst og kultur. Det vil koste en penge, - Men det er dyrere på lang sigt, når vi mistrives. Når børn får skolevægring, deres forældre får stress.

Hvis vi først bygger på natur, får vi den aldrig igen. Vi skal passe på med at lave kortsigtede løsninger på langsigtede problemer. Vi har brug for bynatur i en varm og grå by med for få grønne områder. De grønne områder er med til at rense luften og de hjælper med at nedkøle byen.

Vi kan blive meget bedre. Ønsket om at lave mere borgerinddragelse er der, men det lykkes ikke godt nok i praksis. Lokaludvalgene skal inddrages tidligere. Kommunen skal blive meget bedre til at inddrage borgerne tidligere i processen. – inden forslagene reelt er færdige og der kun kan ændres meget lidt.

Det er et moralsk ansvar. Kommunen skal ikke via sine indkøb understøtte en stat, der begår krigsforbrydelser.

Kunst og kultur er kernevelfærd. Kultur øger trivsel, sammenhængskraft og ligheden i samfundet. Det er en ”god forretning” at investere i kultur. Om det er musik- og billedskoler, foreninger eller Idræt - de er alle med til at styrke både de sociale bånd og trivslen hos voksne såvel som hos børn og unge.

Vi mangler hoveder og hænder. Så arbejdskraft udefra er mere end velkommen. I forhold til flygtninge har vi ansvar for at hjælpe de mennesker, som er kommet hertil på flugt fra krig, vold og klimakatastrofer. Integration er ikke en let opgave, og den kræver at vi sætter ressourcer af, for at den lykkes, men hvis vi gør det, styrker det vores samfund.