Jeg hedder Bergur Løkke Rasmussen og bor i Espergærde med min kæreste Simone, vores søn Herman og vores finske lapphund Atlas. Familien er min drivkraft, og derfor stiller jeg op til Region Østdanmark – for et sundhedsvæsen, der skaber tryghed gennem hele livet. Jeg har erfaring fra både Europa-Parlamentet og Regionsrådet og har siden 2009 været en del af Forsvaret, hvor jeg i dag er kaptajn af reserven. Som selvstændig rådgiver har jeg lært at skabe løsninger på komplekse problemer – erfaringer jeg vil bruge til at styrke vores sundhedsvæsen. Mine mærkesager er klare: Tryghed fra fødsel til familieliv med bedre fødsels- og barselstilbud. Hurtig hjælp til krop og sind med kortere ventetider, stærkere psykiatri og mere sammenhæng i patientforløb. Og et grønnere sundhedsvæsen, hvor vi reducerer spild, genbruger mere og skaber bæredygtige rammer. En stemme på mig er en stemme på ansvar, fornyelse og et sundhedsvæsen, vi kan være stolte af.