Gå til indhold
Del kandidaten
Benedicte Wilson
Cheflæge
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har mangeårig erfaring i sundhedsvæsenet og efterhånden stor indsigt i dette. Jeg brænder for at gøre det bedre, for at sikre, at alle borgere får den bedst mulige behandling. Det er vigtigt, at vi får prioriteret, så det er dem med størst behov, som får hjælpen. Vi gør det generelt rigtig godt i Region Syddanmark, men verden ændrer sig, det gør befolkningssammensætningen i regionen også, så der er behov for at vi tænker nyt. Det er der et udspil til i Sundhedsreformen. Den skal implementeres, og der skal rykkes rundt på mangt og meget. Det mener jeg at have indsigt i og evner til at bidrage med.

Tillidsposter
2021-nu · Sagkyndig · Styrelsen for Patientklager
Erhvervskarriere
2022-nu · Cheflæge · Afdeling for medicinske mavetarmsygdomme S · Odense Universitetshospital
2021 · Overlæge · Afdeling for medicinske mavetarmsygdomme S · OUH
2018-2020 · Cheflæge · Gastroenheden · Herlev Hospital
2014-2018 · Cheflæge · Medicinsk afdelinge · Nykøbing Falster Sygehus
2006-2014 · Overlæge · Afdeling for medicinske mavetarmsygdomme, S · Odense Universitetshospital
Uddannelse
2015-2019 · Fleksibel master i ledelse · SDU
1990 · Kandidat · Medicin · Syddansk Universitet
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Benedicte Wilson uddyber:
Jeg er i tvivl om, hvorvidt fordelene opvejer ulemperne. Der er klart et generelt behov for at få koordineret den offentlige trafik bedre, så der kommer hyppigere afgange på de mest benyttede ruter og til gengæld er der behov for at tænke anderledes, end at sende tomme busser rundt i lokalområderne
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Benedicte Wilson uddyber:
Det står også i Sundhedsreformen
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Benedicte Wilson uddyber:
Det er alt for dyrt at have lægevagter åbne og bemandede i områder, hvor der kun er under 10 kontakter i døgnet. Hvis lægerne i stedet var i de centrale lægevagter, ville det afkorte ventetiden der.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Benedicte Wilson uddyber:
Det kan være nødvendigt med regionsklinikker i en overgangsperiode, hvor det ikke kan lade sig gøre at rekruttere praktiserende læger. Det er dog en indsats værd at forsøge at finde alternative løsninger med større fleksibilitet i de forhold man tilbyder. Det kan dreje sig om arbejdsforhold, hvor man tilbyder at køre lægen til klinikken i en minibus med Wifi, så de kan arbejde undervejs. Det har fungeret på Lolland.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Benedicte Wilson uddyber:
Der er et rekrutteringsproblem i øjeblikket. Det er dog ikke så let for lægerne at finde deres plads i det danske system. I løbet af en kortere årrække vil der komme langt flere læger og dermed også til Sygehus Sønderjylland, indtil da må man forsøge at klare sig igennem med vikarer og dobbeltansættelser. Det begynder så småt at blive bedre allered.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Benedicte Wilson uddyber:
Selvom jeg har stor forståelse for, at det er besværligt for de pårørende, når der er langt til sygehuset for at besøge et indlagt familiemedlem. Det har dog været nødvendigt fordi man ikke havde de rette kompetencer til at give den bedste behandling lokalt. Det må alt i alt være det vigtigste at behandlingen er optimal
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
Benedicte Wilson uddyber:
Det er jo altid svært at komme efter en meget afholdt og dygtig person, men alt i alt har Bo Libergren gjort det godt.
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Benedicte Wilson uddyber:
Det er uundgåeligt, at der vil være en forskel, men det må ikke være en relativt stor forskel. Alle skal have ret til hurtig akuthjælp, men hvis du er nabo til ambulancestationen er det uomtvisteligt, at ambulancen vil være hurtigere fremme, end hvis du elsker naturen og derfor har bosat dig langt ude på landet. Responstiderne til akutkørsel synes acceptable.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Benedicte Wilson uddyber:
Det giver umiddelbart mening, men det vil øge ulighed i sundhed. Der har været lavet forsøg med dette i USA, og det viste, at de, der burde komme til læge, havde lige så stort frafald, som de, der kom med småting.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Benedicte Wilson uddyber:
Det sker allerede i stor stil
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Benedicte Wilson uddyber:
Det er dejligt, hvis der ikke er så langt til nærmeste sygehus, men det er ikke muligt at have de samme kompetencer på flere små sygehuse. Vi har vundet meget i bedre behandlingsresultater ved at nedlægge små sygehuse. Vi skal ikke tilbage til dem. Alle har ret til at modtage den rigtig behandling. Men simple opgaver kan løses tættere på i minder enheder, det arbejdes der på aktuelt
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Benedicte Wilson uddyber:
Vi må ikke flytte for mange ressourcer ud i periferien, så der ikke er tilstrækkeligt med ambulancer, hvor der er mest brug for dem. Når det er sagt, skal alle selvfølgelig have hurtig hjælp, når de har behov for det.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Benedicte Wilson uddyber:
Selvom man kan blive ked af at miste en busrute, bliver der jo kun nedlagt ruter, som ikke bliver brugt. Det er for dyrt og for klimabelastende at have store busser kørende tomme rundt. Det vil være bedre, at man kan bestille flextrafik til de ture, og så sætter flere busser ind på de øvrige, så flere synes, at det er attraktivt at bruge den offentlige trafik
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Benedicte Wilson uddyber:
Der er allokeret ekstra penge til psykiatrien i den nye psykiatriplan. Det er ikke ekstra penge, der er behov for, men i højere grad mere kvalificeret personale. Det kan ikke skaffes fra den ene dag til den anden.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Benedicte Wilson uddyber:
Det vil kræve at sygehusdriften bliver lagt ind under staten, det mener jeg ikke er ideelt. Regionerne har en passende størrelse til at drive sygehusene, og er relativt tæt på.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Benedicte Wilson uddyber:
Det har været nødvendigt at bruge private hospitaler til at hjælpe med at nedbringe ventelisterne, men som generelt tilbud, mener jeg ikke, at vi skal have opbygget til stort privat tilbud. Der er tendens til overdiagnostik og overbehandling i det private.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Benedicte Wilson uddyber:
Der sker allerede en vurdering af, hvilke behandlinger som har tilfredsstillende effekt til prisen. Der er nok alligevel bred enighed om, at f.eks. børn med kræft i hjernen og andre steder skal have den bedst mulige behandling... det behøver ikke at betyde, at man ikke kan få et nyt knæ, når der er behov for det - men måske man skal vente 14 dage længere, og mon ikke det går
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Benedicte Wilson uddyber:
Igen: der er sendt penge til psykiatrien, nu skal de bare bruges rigtigt, og der skal mere kvalificeret personale til
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Benedicte Wilson uddyber:
Det vil også give ekstra meget administration. Hvordan vil man definere en presset afdeling? Er det så alle personalegrupper, som skal have ekstra? Hvis der så kommer ekstra personale og de ikke længere er så pressede, skal de så betale deres tillæg tilbage?? Det er bedre at give nogle enkelt tillæg til dem, der løfter mere i perioder.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Benedicte Wilson uddyber:
Det ville være dejligt, hvis det kunne lade sig gøre, men der er en forventning om, at der er viden om, alt hvad der er foregået, og hvis det ikke er dokumenteret, så er det svært at være sikker på. Der laves dog mange målinger og registreringer, som godt kan undværes. Så man kan godt rydde op - hvilket man også har gjort mange gange.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Benedicte Wilson uddyber:
Det kan være nødvendigt i en periode indtil der kommer tilstrækkeligt med praktiserende læger. Så bør klinikkerne lukke igen, for de er konkurrence forvridende, på den anden side er der behov for læger i områderne i en overgangsperiode.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Benedicte Wilson uddyber:
Kræft og hjertesygdomme har fået rigtig meget opmærksomhed og mange penge. Diabetes ligger i slipstrømmen med Steno Diabetes centrene. Der er flere kroniske sygdomme, som ikke har fået samme opmærksomhed. Der er dog også sket en betydelig forbedring af behandlingerne inden for de to store sygdomsgrupper, så det har gavnet. Der er midler nok til alle indtil videre.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Benedicte Wilson uddyber:
Uanset prisen er et voldsomt udsagn. Sundhedsreformen arbejder i den retning. Det er muligt at der er behov for at lave nogle dyre regionsklinikker i en overgangsperiode, men på det lidt længere sigt, så kommer der flere praktiserende læger, og så løser problemet sig
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Benedicte Wilson uddyber:
Der er store muligheder for at blive mindre klimabelastende i sundhedsvæsenet. Det er muligt, at der bliver behov for at give en lille smule køb på hygiejnen - så vi kun er 95% sikre på at det er 'rent nok', for de sidste få procent koster rigtig meget både rent økonomisk og på bæredygtighed
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Benedicte Wilson uddyber:
Jeg kan godt se logikken i at ønske dette, men det vil give så meget ekstra administration, som vil koste langt mere end det vil indbringe. Der er tilfælde, hvor borgeren ikke har modtaget indkaldelsen, hvor der er blevet ændret i tiderne, og det er blevet misforstået og meget andet. Det er ikke helt så simpelt som det umiddelbart fremstår.