Jeg vil arbejde for en kommune, hvor unge får lyst til at blive, slå rødder eller vende hjem efter endt uddannelse. Det kræver stærke fællesskaber og levende ungdomsmiljøer. Samtidig vil jeg styrke erhvervslivet og skabe flere arbejdspladser gennem udvikling og iværksætteri, så Tønder forbliver attraktiv både nu og i fremtiden. Jeg tror på, at velfærd kan forbedres gennem smartere organisering, innovation og ansvarlig økonomi, så vi kan give alle borgere bedre muligheder uden unødvendige udgifter. Med fokus på kvalitet, fællesskab og bæredygtig vækst vil jeg arbejde for en kommune, der udvikler sig og holder sammen på det, der betyder mest.