Gå til indhold
Del kandidaten
Asbjørn Reissmann
Chefjurist i Onomondo
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil bruge min erfaring fra det private erhvervsliv til at sikre; at velfærdspersonale kan bo i byen, så København kan tilbyde velfærd til alle, at folkeskolen kan give alle børn den bedste start på livet, og at foreningslivet kan tilbyde et stærkt fællesskab til alle. Københavns boligmarked er blevet lukket land for de mange, og det rammer byens velfærd til skade for alle. Jeg vil arbejde for en hovedstad, hvor dem, der gør noget for byen, også kan bo i byen. Folkeskolen skal styrkes og have mulighed for at lave de løsninger, som passer bedst til den enkelte skoles behov. Vi skal have tillid til lærerne. For meget kontrol koster penge og kvæler lærernes arbejdsglæde. Foreningsliv skal med i lokalplaner, når vi bygger, og vi skal have ventelisterne i klubberne banket i bund, så børn, unge og voksne kan trives i fællesskab. I mit arbejdsliv har jeg lært at håndtere økonomiske og juridiske hensyn samtidig med, at de mennesker, som skal leve med løsningerne, er det primære fokus

Politisk karriere
2024-nu · Kandiat til folketingsvalget
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem i 9. kreds · Socialdemokratiet i København
Erhvervskarriere
2018-nu · Underviser · Underviser i Forfatningsret og EU-ret · Københavns Universitet
2024-nu · Senior Legal Counsel · Chef for den juridiske afdeling · ONOMONDO ApS
2023-2024 · Senioradvokat · Shipping og konfliktløsning · Bech-Bruun Advokatpartnerselskab
2022-2023 · Advokat · Transportret, Shipping og Konfliktløsning · DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Asbjørn Reissmann uddyber:
Vi skal have flere parkeringspladser, men det skal ske ved bedre udnyttelse af de parkeringsområder, der allerede findes i byen. For det første skal virksomheders parkeringspladser, der i et væsentligt omfang bør stilles til rådighed for alle borgere fra kl. 18 til kl. 07.30. For det andet skal pladserne øremærket til elbiler styres bedre. Elbilpladserne er tilknyttet en ladestander. Ladestanderne er opsat af forskellige udbydere. Men en elbilejer har kun et enkelt abonnement med en enkelt udbyder. Det betyder, at pladserne hos nogle udbydere kan stå tomme, mens der er trængsel om pladserne hos en anden udbyder og endnu mere trængsel om de almindelige pladser. Hvis alle ladestandere i København gøres tilgængelige for alle elbilsejere på samme vilkår, kan vi udnytte parkeringsmulighederne bedre. Dermed kan vi få flere parkeringspladser uden at det koster på grønne områder.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Asbjørn Reissmann uddyber:
Et forbud skal designes sådan, at det primært rammer dem, som besøger København. Omstillingen fra benzinbiler til elbiler sker ikke mest effektivt ved at ramme de borgere, som af økonomiske årsager stadigvæk har deres gamle benzinbil. Derfor skal et evt. forbud mod benzinbiler ske med en overgangsperiode og med undtagelsesmuligheder ved beboerlicenser, sådan at lavindkomstgrupper og små erhvervsdrivende ikke rammes. De fleste mennesker vil gerne udskifte deres gamle benzinbil med en elbil. Den primære grund til den manglende udskiftning er ikke manglende lyst, men manglende økonomisk overskud. Det overskud skabes ikke hos de enkelte familier ved at indføre forbud uden hensyn.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Asbjørn Reissmann uddyber:
Københavns Metro er grøn kollektiv trafik. Hvis vi ønsker at mindske antallet af biler i byen, skal det være nemt at komme alle steder hen med kollektiv trafik. Derudover vil mere metro reducere antallet af busser. Det vil også bidrage til mindre trængsel på vejene. Hvis både antallet af biler og busser reduceres, kan vejen i højere grad anvendes til byrum eller byhaver, hvilket er til gavn for københavnerne. Metroen benyttes også i høj grad af besøgende i København. Derfor skal vi også arbejde for, at Christiansborg finansierer en større del af metrobyggeriet.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Asbjørn Reissmann uddyber:
En betalingsring er kun muligt, hvis det kan kombineres med et beboerkort, sådan at man ikke skal betale, hvis man bor i København. Derudover bør en betalingsring ligeledes gøres indkomstafhængig sådan, at lavindkomstgrupper ikke skal betale samme pris som højindkomstgrupper. Både motor- og skatteregisteret ligger hos SKAT, og det er derfor muligt elektronisk at sammenkøre registrenes data. Derved kan brugerbetalingen fastlægges ud fra kørerens oplyste indkomst.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Asbjørn Reissmann uddyber:
Flere parkeringspladser må ikke gå ud over mulighederne for at cykle i København. Cykelstierne er allerede pressede, og vi skal ikke gøre det mindre attraktivt at cykle. Tværtimod. Vi skal have flere parkeringspladser, men det skal ske ved bedre udnyttelse af de parkeringsområder, der allerede findes i byen. For det første skal virksomheders parkeringspladser, der i et væsentligt omfang bør stilles til rådighed for alle borgere fra kl. 18 til kl. 07.30. For det andet skal pladserne øremærket til elbiler styres bedre. Elbilpladserne er tilknyttet en ladestander. Ladestanderne er opsat af forskellige udbydere. Men en elbilejer har kun et enkelt abonnement med en enkelt udbyder. Det betyder, at pladserne hos nogle udbydere kan stå tomme, mens der er trængsel om pladserne hos en anden udbyder og endnu mere trængsel om de almindelige pladser. Hvis alle ladestandere i København gøres tilgængelige for alle elbilsejere på samme vilkår, kan vi udnytte parkeringsmulighederne bedre.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Asbjørn Reissmann uddyber:
Gratis kollektiv trafik er et mål, men det kræver en gennemtænkt finansieringsplan, der bl.a. skal indeholde svar på, hvordan vedligeholdelses- og reparationsomkostninger skal afholdes.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Asbjørn Reissmann uddyber:
Gratis daginstitutioner vil være en skattelettelse til borgere med høje indkomster, da folk med lavere indkomster kan få dækket hele eller dele af udgiften til dagsinstitutioner ved deres børnecheck eller fripladstilskud. Kommunen bør målrette sine midler til at hjælpe socialt udsatte, lavindomkostgrupper, borgere med almindelige lønindkomster og almenvellet, før de facto skattelettelser gives til borgere med højere indkomster. Et alternativ til den gratis institution for alle vil være at øge fripladstilskuddet.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Asbjørn Reissmann uddyber:
Lige nu kan Københavns Kommune ifølge lovgivningen kræve op til 25 % af ethvert nybyggeri skal være almene boliger. Den grænse skal vi nå hver gang. For almene bolig er med den nuværende lovgivning den bedste mulighed for at sikre, at lønmodtagere med almindelige indkomstninger kan bo og arbejde i byen. Det gælder folkeskolelæreren, pædagoen, betjenten osv. Uden dem har vi ikke et tilstrækkeligt velfærdsniveau i København. Det er derfor afgørende, vi får bygget så mange almene boliger, som vi kan. Det er muligt, fordi København ikke længere har samme behov for at rejse kapital gennem salg af byggegrunde, da København er langt rigere nu, end byen var i starten af dette årtusinde, hvor en høj indkomst fra salget af byggegrunde var nødvendigt for at sanere byen og udbygge den kollektive trafik, herunder Københavns Metro i særdeleshed. Fordi byen har en bedre økonomi i dag, kan vi tillade at sælge byggegrunde billigere mod, at bygherrerne skal bygge flere almene boliger.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Asbjørn Reissmann uddyber:
Lynetteholmen er et historisk anlægsprojekt, og allerede som følge af dets omfang vil det få kritik. Det samme var tilfældet med Storebæltsbroen og Københavns Metro. Det skyldes, at store anlægsprojekter er dyre og påvirker miljøet. Anlægsprojekter, herunder de større af slagsen, er dog nødvendige for, at Danmark og København fortsætter med at udvikle sig. Vi kan ikke sætte tiden i stå. Der kommer flere og flere borgere i København. De skal have et sted at bo. Samtidig skal vi klimasikre byen, så borgerne ikke skal gøre det selv eller tegne dyre forsikringer. Begge dele hjælper Lynetteholmen med. Men det betyder ikke, at alt kritik er uberettiget. Kritikken skal hjælpe med at sikre, at vi i hele anlægsprocessen har fokus på at bevare eller sågar styrke havmiljøet ved at lave bugtede kanter, så ålegræs kan gro, og generelt holder både de økonomiske og klimaomkostningerne så langt nede som muligt.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Asbjørn Reissmann uddyber:
Flere røgfri zoner vil medføre, at cigaretskodder vil blive koncentreret på færre steder. Det vil mindske forureningen fra cigaretterne. Derudover vil færre muligheder for at ryge motivere folk til at holde op. Det vil spare på udgifterne til behandlnge af livsstilsygdomme relateret til rygning.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Kommunalskatten i Københavns Kommune er lavere end blandt andet Frederiksberg Kommune. Der er med andre ord luft til at hæve kommuneskatten en lille smule, uden at folk af den grund motiveres til at flytte andre steder hen. Københavns Kommune er den kommune i Danmark med flest socialt udsatte, flest børn i skolealderen og flest ældre. Kommunen har derfor brug for de mange midler, som en lille skattestigning for den enkelte vil tilføre kommunen. Ellers risikerer vi, at København ikke kan tilbyde en ligeså god velfærd, som Frederiksberg og andre nærliggende kommuner kan.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Københavns Kommunes skatteprocent er 23,5%. Det er lavere end både Frederiksberg (24,5%), Hvidovre (24,5%), Albertslund (25,5%), Gentofte (24,5%), Ishøj (25 %) og Rødovre (25,5%). Det er faktisk den næstlaveste i landet. Kun Vejle Kommune har en lavere kommuneskat. Vi skal derfor ikke spare på budgetterne for at kunne sænke kommuneskatten. Men vi skal sørge for, at vi lave de bedste løsninger på de kommunale opgaver, både hvad angår omkostninger, effektivitet og niveau, så vi kan bruge kommunens ressourcer, hvor de gør mest gavn.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Udsigten til en økonomisk gevinst skal ikke være den primære motivation for at gå ind i politik. Det skal i stedet være ønsket om at skabe den bedste by ud fra de holdninger og politiske overbevisninger, som man nu en gang har. For mig er god politik drevet af et naturligt engagement, passion og viljen til at gøre en forskel for samfundet. Det er ikke drevet af muligheden for en høj indtjening.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Skolerne skal have selvstændighed og frihed til at løse deres opgaver på den måde, der passer bedst til den enkelte skole. Det gælder også, når skolen skal vurdere, hvordan den bedst muligt hjælper de særligt udfordrede børn. En måde er at oprette fagspecifikke specialklasser, så børn, der fx er tosprogede og derfor har sværere ved danskundervisningen, kan få den hjælp, som de har behov for. Dermed undgår de børn også at lide et unødvendigt nederlag ved at føle sig udstillet eller dårligere end de andre børn. Det vil også hjælpe lærerne i de enkelte fag med at sikre, at indlæringen hos de øvrige børn ikke reduceres. For at sikre at folkeskolerne kan håndtere den brede vifte af opgave og løfte sit store ansvar for at give alle børn den bedst mulige værktøjskasse til livet, skal folkeskolen tilføjes flere ressourcer og sættes fri for overdreven indblanding fra forvaltningen. Vi skal have tillid til, at folk går på arbejde for at løse deres opgaver så godt, som de kan.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Antallet af pædagoger i daginstitutionerne er definerende for de ansattes arbejdsglæde samt børnenes trivsel og udvikling. At sikre det tilstrækkelige antal pædagoger er derfor en helt central opgave for kommunen. Manglende pædagoger vil medføre stress hos de øvrige. Det vil give flere opsigelser og dermed endnu færre pædagoger, hvilket i sidste ende går ud over dem, der skal tegne byens fremtid. Derfor bør kommunen gøre, hvad den kan for at gøre jobbet som pædagog så attraktivt som muligt. Det kan eksempelvis gøres ved at undersøge mulighederne for at yde kommunal boligstøtte til pædagoger, der både bor og arbejder i København. For hvis pædagoger ikke kan bo i byen, er det mindre sandsynligt at de kan arbejde i byen. Boligstøtten kan udfases i takt med, at byen får flere almene boliger, som en pædagogløn kan betale, eller boliger øremærket til velfærdspersonale.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Vi skal have flere folkeskolelærere og flere ressourcer til folkeskolerne, så alle børn i København kan få den bedst mulige start på deres tilværelse. Det gælder både fagligt og menneskeligt. Det er langt fra alle børn, som har forældre med tid eller ressourcer til at hjælpe dem med at lære at læse, skrive og regne. Det er derfor afgørende for vores lige muligheder, at folkeskolen kan give alle børn de værktøjer, som de skal bruge for at kunne skabe den fremtid, som de ønsker. Det er også i folkeskoletiden, at man oplever sine første nederlag; dårlige karakterer, ensomhed, kærestesorger eller sine forældres skilsmisse. Det er i folkeskolen, at man skal lære at håndtere sine nederlag og udvikle en indre robusthed, som vil hjælpe en igennem livets stormvejr. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at folkeskolen kan løfte de opgaver.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Disse ting er ikke gensidigt udelukkende. Hvis vi kan få velfærdsteknologi til at håndtere mere praktiske opgaver, som eksempelvis robotstøvsugere, kan personalet bruge mere tid på de opgaver, der kræver mere nærvær. Tankegangen om, at mere effektivisering skal medføre lavere velfærd og færre hænder i velfærdssektoren, er ikke korrekt. Mere effektivisering skal medføre, at de eksisterende og kommende varme hænder i velfærdssektoren kan fokusere på opgaver, som kræver varme hænder.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Ældre med mulighed for det skal ikke forhindres i at foretage tilkøb til deres ældrepleje eller søge private alternativer. Ulighed, der opstår, fordi nogle kan tilkøbe noget ekstra, er ikke et problem. Vi skal ikke være lige ved, at alle tvinges til at have det gennemsnitligt. Vi skal være lige i den forstand, at alle borgere har adgang til velfærd af en høj standard. Hvis den offentlige ældrepleje skal reduceres for at åbne for konurrence fra private aktører, er der stor risiko for, at ældre med en mindre økonomi, ikke får den ældrepleje, som de ifølge samfundskontrakten har krav på. Den ulighed - ulighed, der opstår, fordi nogle behandles dårligere - kan ikke accepteres.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Ældreplejen savner varme hænder. Og det behov vil kun stige i fremtiden. Derfor skal vi tænke i smarte løsninger, sådan at vi kan blive ved med at sikre høj velfærd til de ældre. Hvis vi kan frigøre personalet fra de mere praktiske opgaver, som for eksempel støvsugning, vil de få mere tid til at være nærværende og yde den omsorg, som de ældre i København fortjener.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Kommunen skal sørge for, at alle får den genoptræning, som de har brug for. Men hvis valget står mellem forebyggelse og genoptræning, er forebyggelse er bedre end genoptræning for den overordnede samfundsøkonomi. Vi skal være foran problemerne, ikke bagved.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Vi skal ikke fjerne parkeringspladser, men i stedet gøre det attraktivt for besøgende at tage den kollektive trafik, når de kommer til København. Det kan ske ved at indføre 'road pricing' eller ved at gøre parkering dyrere for folk, der ikke har beboerlicenser.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Asbjørn Reissmann uddyber:
København skal ikke være en by, som er bygget for at være effektiv. København skal være en by, der er dejlig at bo i. Det indebærer, at det eksisterende København, herunder de gamle brokvarterer, kan tilbyde borgerne små grønne åndehuller og muligheden for at mødes til en fyraftensøl i en solstråle. Men vi skal ikke udelukke at bygge i højden i de nye byområder, hvis det kan ske bæredygtigt og med hensyntagen til livet hos de folk, der skal bo der. For at bygge i højden giver alt andet lige flere boliger, hvilket der er brug for på grund af den stigende efterspørgsel.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Vi skal i videst muligt omfang udnytte smarte løsninger til at skabe en grøn og bæredygtig energyforsyning. Det gælder særligt løsninger, som ikke generer borgerne, fx udnyttelse af Københavns tage til opstilling af solceller.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Københavns Kommune skal løfte sin del af ansvaret for den grønne omstilling. Kommunen skal derfor prioritere bæredygtighed højere i sine kommunale udbud af projekter. En prioritering af grøn omstilling i anlægsfasen vil komme tifold igen i fremtiden - for dermed undgås at skulle dyre tiltag på eksisterende bygninger, der vil kræve genhusning af eksempelvis en hel folkeskole imens byggeriet pågår.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Asbjørn Reissmann uddyber:
Vores fokus skal være på bæredygtig vækst. Det indebærer bl.a., at vi har idrætsfaciliteter nok til de mange børn, som flytter ind i byens nye områder, at vi har institutioner med tilpas mange pædagoger, og at byens infrastruktur med veje, parkeringspladser og offentlig trafik kan holde. Men vi skal ikke være imod vækst. Vi skal i stedet til at blive bedre til at udnytte de ressourcer og faciliteter, som byen allerede har. Eksempelvis ved at kunstgræsbanerne på de mindre fodboldstadions i byen åbnes for ungdomsfodbold. Eller at parkeringspladser hos private virksomheder åbnes for alle udenfor kontorernes åbningstider.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Vi skal ikke banke barakker op på stribe uden hensyntagen til grønne områder, men vi skal heller ikke stille unødige hensyn i vejen for sundt og godt byggeri til gavn for alle. København er eftertragtet. Mange vil gerne bo i byen, og det er dejligt. Samtidig skal unge, der er vokset op i byen, også gives en realistisk mulighed for at kunne flytte hjemmefra i byen. Det kræver, at vi bygger nyt, og det kræver, at vi nogle gange må træffe nogle svære valg mellem et grønt område og nye, gode almene boliger og ejerlejligheder. De almene boliger skal sikre, at folk med almindelige lønindkomster kan bo i byen, og ejerlejligheder skal hjælpe med at øge udbuddet, sådan at boligprisernes stigning kan dæmpes. De grønne områder, som der bygges på, skal være dem, som benyttes mindst af borgerne. Og lokalplanerne skal sikre, at de ejendomme, som bygges på de grønne områder, tager hensyn til dem, som skal bo i området samt dem, der allerede bor der.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Politikerne bruger for meget tid på at føre kampagne på sociale medier i stedet for at komme ud og møde de borgere, foreninger og virksomheder, som lever med virkningerne af de politiske beslutninger. God og holdbar politik kræver, at den faktiske virkelighed står i centrum. Og den faktiske virkelighed opleves ikke i beslutningslokalet.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Krigen mellem Hamas og den nuværende israelske regering er helt forfærdelig, og Danmark skal gøre mere for at bremse den nuværende israelske regerings krigshandlinger. Det er min personlige holdning. Men det er en statslig opgave, som ikke hører hjemme i en kommunalvalgkamp. Og vi bliver nødt til at holde tingene adskilt, fordi København har udfordringer, som vi bliver nødt til at tage os. I kommunen skal vi sikre, at børn kan gå til sport, at borgere med almindelige lønindkomster kan bo i København, og at folkeskolen får hjælp til at bære dens enorme ansvar for at uddanne de kommende generationer.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Kommunen skal ikke indkøbe flere kunstværker end det nuværende niveau. Det kræver flere midler. Men det er en vigtig opgave at sikre et rigt kulturliv. Derfor bør kommunen give nye kunstnere eller foreninger mulighed for at udsmykke det offentlige byrum eller for at låne kommunale bygninger udenfor deres almindelige åbningstider. Dermed får kommunen og beboerne kunst, den nye kunstner kan få promovering, og den lokale forening kan give dets medlemmer noget at skabe sammen.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Asbjørn Reissmann uddyber:
Flygtninge og indvandrere kan udgøre en ressourcer og beskæftigelsesgraden er også positiv blandt den gruppe af befolkningen. Men den positive udvikling forudsætter, at integrationen holdes på et niveau, hvor kommunen og personalet har kapaciteten til at sørge for en god integration af nye danskere.